Vi havde denne morgen ikke nået at få noget morgenmad, så det første vi gjorde, da vi kom ind i flyet, var at finde en lille snack frem, som hurtigt skulle nydes. Vi gjorde vores snack klar og spændte selen, inden 'Mr Nielsen' blev kaldt ud af flyet. 'Fandens', tænkte vi, 'nu har de lavet noget rod med Lars' taske, som står udenfor!' Mikkel gik derfor ud af flyet med den tanke i baghovedet, at der skulle gives en forklaring på, hvorfor Lars' taske var havnet uden for flyet. Derude mødte han fire betjente og en steward, som begyndte at udspørge ham om en 'sort taske' - hvilket gjorde ham endnu mere forvirret, da Lars' taske er gul. Mikkel prøvede derfor at forklare, hvordan den gule taske var havnet der, men det var som om, betjentene ville have anden information. De begyndte at spørge ham, hvad indholdet i tasken var, og de sagde, at hans navn stod på tasken. Det gjorde bare Mikkel endnu mere forvirret, fordi politiet snakkede om en sort taske, Lars' taske var gul - og Mikkels egen taske var grøn! På grund af al den forvirring blev de 'medrejsende', Lars og Helle, hevet ud af flyet og spurgt, om de ville med flyet, eller om de ville vente og rejse med Mikkel, og efter hårde overvejelser bestemte de sig for at vente og rejse med Mikkel :)
Vi blev ført gennem hele lufthavnen ned til bagagen, og her begyndte et større forhør om Mikkels taske med til tider fire betjente rundt om ham. Efter en times udpørgning var det hele slut. Det viste sig, at politiet troede, at Mikkel havde medbragt en bombe i tasken. Det, der gav udslaget, var, at hans sko var blevet pakket sammen - hæl mod tå - tæt på en pose fyldt med diverse opladere. Dette gav et sjovt billede på röntgen-skærmen, det lignede nemlig en lille boks, hvor der stak nogle ledninger ud af! Ikke så underligt, at de havde været bekymrede.
Vi blev sat på et andet fly, fik den morgenmad vi aldrig havde nået, og i Phoenix, hvor vi havde en mellemlanding, nåede vi det fly, som vi oprindeligt skulle have været med, så det hele endte godt.
Da vi endelig landede i lufthavnen i Cleveland og stod og ledte efter vores rygsaekke blev vi overrasket af Emma Jean og Connie. Inden I bliver alt for forvirrede over, hvem folk er, saa kommer her en lille forklaring:
Vi bor ved Emma Jean og hendes mand Jim, som Mikkel langt ude er i familie med. De har tre boern, Dennis, Connie og David (vi har endnu ikke moedt Dennis, men David har vi tilbragt en enkelt dag sammen med). Vi har set mest til Connie, fordi hun bor paa den anden side af gaden med hendes mand, John. De har to boern, Julie og Angie. Julie er lige blevet faerdiguddannet som laerer, og bor stadig hjemme. Hendes kaereste, Derek, er kommerciel dykker, og bor 15 minutters koersel vaek. Angie bor i Columbus med sin kaereste Peter og ca. 7 andre personer i et hus, de deler, og de gaar i skole paa Ohio State University. Angie er paa kunstlinjen, og vil gerne vaere fotograf (i sommerferien tager hun til Californien for at faa noget erfaring fra en fotograf), og Peter studerer computer science (og derudover har han haft svensk som sidefag i et aar, saa vi har udvekslet lidt svenska gloser med ham).
Emma Jean og Jims hus set ude fra vejen
Vi sov laenge den foerste dag, da vi var traette efter Trek America turen. Da vi langt om laenge stod op, var Julie her og vi spiste alle sammen morgenmad i udestuen. Emma Jean er som en mor for os. Hun laver mad til os og vasker vores toej. Vi har spillet mange spil med dem, bl.a. corn toss (et spil der gaelder om at kaste nogle majs-poser i et hul paa en plade), domino, 500 osv., og Emma Jean har laert os de amerikanske regler til netop domino og 500.
Vi har hygget os meget med Emma Jean og Jim. De er meget kaerlige og rigtig sjove at sidde og snakke sammen med, og deres interne humor er virkelig underholdende, isaer Jims smaa, sjove kommentarer og hans smil paa laeben. De har en rigtig flot have, hvor alt bare i orden, og de nyder at bruge dagen paa at faa den til at se endnu paenere ud. De har stillet en stor pool op i haven, som de gaar i naesten hver eneste dag, efter den nu er blevet varmet godt op. Isaer Jim elsker at ligge og slappe af paa en luftmadras i vandet, og vi maa indroemme, at vi ogsaa har nydt godt af den. Naar der bliver varmt her er der meget hoej luftfugtighed, og saa er det rigtig skoent med en tur i vandet!
Jim afprøver sin 'bug spray'
Specielt Emma Jean er glad for at vise familien, og er rigtig glad for hvert eneste familiemedlem, saa da de havde faaet invitationer fra hele to graduation parties paa samme dag, blev vi selvfoelgelig inviteret med. Den foerste fest var ved en pige der hedder Becca i New London. Det var lidt underligt at moede op til saadan en fest uden at kende nogen, specielt fordi vi kom tidligt, da vi havde Emma Jeans soester Marian med, som er paa plejehjem. Folk var meget sjove, og de vidste ikke rigtig, hvordan de skulle forholde sig til os. Da Mikkel hilste paa Beccas far sagde han 'You sure grow up fast', og da han hilste paa en aeldre mand, som sad i en stol ved siden af, sagde han 'It's been a long time since I last saw you', og man maa sige at manden havde ret, eftersom Mikkel aldrig havde set ham foer. Dog var det rigtig sjovt hver gang vi blev praesenteret, fordi Emma Jean fortalte, at Mikkel er Peters soen. Saa snart folk hoerte navnet 'Peter' var deres reaktion at begynde at grine, og samtlige fortalte, at de havde det rigtig, rigtig sjovt, da han var paa tur i USA med Torben og Gert.
Bagefter tog vi videre til Ashland til to andre pigers graduation party, Erin og Cassie, som blev holdt sammen. Festen blev holdt i et fuldstaendig nybygget, stort hus, som var blevet bygget af en mand ved navn Doug, som ogsaa er i familie med Emma Jean og Jim. Folk til denne fest var lidt nemmere at komme i snak med, og det noed vi, efter at have brugt mange timer ved den anden fest, hvor vi ikke rigtig kunne komme i snak med folk, andre end dem vi kendte i forvejen. Huset var virkelig imponerende, alt var topmoderne, og hvad vi syntes mest om, var nok kaelderen: en projektor der viste film paa en kaempe, hvid vaeg, stor sofa til at sidde og se film i og rigtig god surround sound. Ved siden af hjemmebiografen var der bygget en bar med tilhoerende dansegulv med discolys og endda en dance pole! Det mest imponerende ved det hele er dog, at Doug kun har et ben, men det holder ham saa sandelig ikke tilbage for noget - dette var hus nummer fem, og hvem ved, maaske bygger han et mere. Udenfor havde en DJ gjort klar til at spille op, og ogsaa der var der sat diskolys op. Paa den anden side af huset var der en bane til at koere 4-hjulet crosser paa, og det noed boernene rigtig meget - det var virkelig vanvitttigt, saa gode de var til at koere paa dem.
En af utallige souvenirs fra Danmark, som Emma Jean har til at hænge på væggen
Ellers er tiden gaaet med afslapning og hygge ovenpaa vores lange rejse. Vi har brugt meget tid sammen med Julie, som har planlagt en masse ting, vi kunne lave. Hun er helt vildt flink, og hun har koert os mange forskellige steder hen. Vi har bl.a. spillet pool - baade paa bar, hvor vi fejrede Julies ven Joes 21 aars foedselsdag, og i deres kaelder. En aften tog vi i biografen og så Indiana Jones efter en tur i 'Crocker Park', et udendoers mall, hvor der denne aften var live band. En solrig dag tog vi paa stranden ved Lake Erie sammen med en af hendes kolleger, Teresa, og hendes mors bedste vens soen, Angelo. Vi spillede volleyball og tog paa Pizza Hut bagefter. Aftenen inden spillede vi poker, og pludselig kom Angelo og hans bror Aron paa besoeg, og vi fik hurtigt startet et nyt spil poker, hvor alle kunne vaere med. Efter Julie havde vundet det hele gik vi over gaden og lavede baal i deres have. Vi havde det rigtig sjovt, og var foerst tilbage i seng ved 5-tiden naeste morgen. Da vi var i Crocker Park fik Lars og Mikkel koebt baseball-handsker og en baseball, og naeste dag ville vi have os et spil. Julie var pitcher, hvilket vil sige, at hun kaster bolden ind til den person, som skal slaa til den med battet, og da Mikkel endelig havde fundet ud af, hvordan man skulle slaa, ramte han den desvaerre lidt uheldigt, nemlig med kurs mod Julies laar. Det har givet hende en lille souvenir fra vores ophold her, heldigvis griner hun bare af det.
Julies souvenir fra Mikkel
Et par dage senere tog vi i batting cage - man staar inde i et bur og slaar til bolde, som bliver skudt ud af en maskine mod én (det var Julie nok lidt mere tryg ved), og bagefter spillede vi minigolf ved 'Swings 'n' Things'. I gaar var vi til Duct Tape Festival, hvor folk laver ting af gaffa tape(!) - nogle laver endda kjoler af gaffe tape til 'prom night'. En dag cyklede vi ud for at besoege Julie paa arbejde paa Dairy Queen, hvor hun laver is dagen lang, og vi fik koebt en god is af hende.
Fra vores tur i 'Swings 'n' Things'. Her er Lars og Mikkel sammen med Julie og Derek
Fredag d. 6. juni koerte Julie os til Columbus for at besoege Angie og Peter. Vi blev lettere chokeret, da vi traadte ind ad doeren. Ikke fordi Peter moedte os i bar overkrop - der var over 30 grader, og vi havde paa forhaand faaet at vide, at de ikke havde air condition i deres hus - men fordi huset lignede et bombet lokum, og vi fandt hurtigt ud af hvorfor. Folk - paanaer Angie og Peter - rydder ikke op og goer ikke rent efter sig selv, og derfor staar der brugte tallerkener og glas overalt i huset, og da vi kom ud i koekkenet blev vi moedt af en opvask uden lige. Naar der skal laves mad i huset, goer man de ting rene, som man skal bruge, og naar man har brugt dem, laegger man dem i vasken eller paa koekkenbordet. Bortset fra det var der ikke noget at klage over. Peter gav os en hurtig rundvisning i huset, og naar vi moedte nye mennesker hilste de venligt paa os - folk var endda spaendte over at vi kom, for Angie og Peter havde selvfoelgelig snakket om det inden.
Da vi kom var Angie stadig paa arbejde, saa vi stillede os ud paa verandaen (i vores nye Ohio State t-shirts), saa vi kunne se, naar hun kom.
Efter at have snakket lidt med hende, viste Angie og Peter os rundt i campus, og de viste os de forskellige bygninger, som de studerer i. Universitetsomraadet er virkelig ekstremt stort (der gaar omkring 60.000 elever paa skolen), saa det blev en lidt laengere tur. Udover at se de bygninger, som de gaar rundt i til daglig, saa vi ogsaa Buckeyes' stadion og det tilknyttede recreation hall. Bagefter tog vi paa en mexicansk bar og restaurant, hvor vi fik lidt at spise, inden turen gik mod deres hus igen, hvor der var fest og ballade.
Graduation Day
Naeste dag koerte vi paa cykler ind til Columbus for at se lidt af byen. Julie tog hjem igen om morgenen, fordi hun skulle paa arbejde, saa hun var ikke med. Der havde vaeret meget regn, og derfor var floden, som vi koerte lige ved siden af, oversvoemmet, saa nogle steder matte vi koere gennem vandet. Vi tog til marked inde i byen, og efter den lange cykeltur tog vi frokost. Vi cyklede videre mod et mall, men det var desvaerre lukket, saa vi satte kursen tilbage mod deres hjem. Om aftenen tog vi i biografen og saa Iron Man (udmaerket film i oevrigt). Efter filmen tog vi hjem og lavede pasta og senere lavede vi et lille baal i haven, inden vi gik til koejs. Det skal lige naevnes, at Angie og Peters vaerelse er paa oeverste etage, hvorfor der er ulideligt varmt!
Om soendagen var der gradution for en masse elever paa stadion (skolen afholder graduation over flere dage, fordi der simpelthen er for mange elever til at man kan fejre dem alle sammen samme dag). Det var en god mulighed for os for at komme til at se stadion indefra, og siden Alex, en af dem der bor i huset, dimitterede denne dag, kunne vi tage ind og se det. Det var rigtig stort, og det var virkelig flot at se alle de nye studenter i deres sjove uniformer og hatte. Det var rigtig, rigtig varmt denne dag, og specielt Angie blev meget solskoldet. 
Bagefter tog vi en rundtur i recreation hallen, og efter det gik vi alle paanaer Angie ud i parken for at spille vikingespil. Angie skulle paa arbejde, saa hun gik hjem og gjorde sig klar.
Om aftenen lavede vi hamburgers med Peter, og vi aftalte, at vi ville tage os en aftendukkert i svømmehallen. Da vi kom derover var der dog kun 10 minutter til de lukkede, så det blev ikke til nogen svømmetur denne aften. Vi tog i stedet tilbage til Angie og Peters hus, så lidt fjernsyn, spillede xbox, og da Angie kom hjem hev vi et spil monopoly frem, som vi sådan set aldrig blev færdige med.
Næste dag stod vi tidligt op, for da vi var i Las Vegas havde vi fået at vide, at der denne dag ville være ekstremt billig parfume i Victoria's Secret, så Angie og Peter ville køre os ind til Columbus for at vi kunne få handlet lidt ind. Skuffede erfarede vi dog, at der ikke var nogen billig parfume, men at dette tilbud først begyndte d. 17.6, hvor vi skulle bruge hele dagen i tog til New York City. Æv bæv. Vi gik rundt og morede os lidt i andre butikker, inden vi kørte tilbage. Godt sultne bestemte vi os for at tage pizza til frokost - og det er nok et af de klogeste madvalg, vi har foretaget på turen. Vi tog nemlig på Hounddog's, og der fik vi den bedste pizza, vi nogensinde har fået. Det kan klart anbefales at tage et smut forbi sådan en, hvis man støder på en.
Om aftenen satte vi kursen tilbage til Emma Jean og Jim. Så god til engelsk, som Helle er blevet, valgte hun at køre den to timer lange tur alene med Peter, mens Lars og Mikkel kørte med Angie.
Tirsdag d. 10. havde vi planlagt at tage i Rock 'n' Roll Hall of Fame. Vi tog af sted med Julie, Angie, Peter og tre af Julies venner fra arbejdet. Vi vidste ikke helt, hvad vi havde forventet af dette, men det var faktisk ret sjovt at være derinde. Nævn en musiker/kunstner/rock-/popstjerne - og han/hun er repræsenteret derinde! Vi så bl.a. en masse af Michael Jacksons, Queens, Beatles', Princes, Rolling Stones, Jimi Hendrix' (osv. osv. osv.) tøj/kostumer. Derudover så vi fx også Elvis' bil og nogle af hans kostumer, de lapper papir, som Jimi Hendrix har skrevet sin lyrik på og Madonnas dagbog fra highschool-/college-tiden... Og meget, meget mere!
Om aftenen ville vi spise på Hard Rock Café for ligesom at runde denne 'rock-dag' af, men der var alt desværre optaget, så det endte med, at vi tog noget hurtigt mad i en food court. Senere skulle vi nemlig til vores anden baseball game i USA, og denne gang var vejret sindssygt godt! Kampen stod mellem Cleveland Indians og Minnesota Twins. Vores hold, Cleveland Indians, lavede et point allerede i første inning, og der var dermed lagt op til et brag af en kamp, men resultatet blev, at Cleveland Indians vandt 1-0, så kampen blev ikke helt så spændende og sjov, som man kunne have håbet på, men det var dog en bedre kamp end den vi havde set i San Diego.
Om onsdagen var vejret igen fantastisk. Mikkel ville gerne hjælpe Emma Jean med at slå græs, men det var som om, at hun ikke helt var tilfreds med den måde, han gjorde det på. Det skal lige siges, at Emma Jean er meget perfektionistisk, hvad ikke bare græsslåning, men faktisk alt angår. Derfor fik han lov til at slå græsset i en halv times tid, inden Emma Jean kom med et glas vand og sagde, at hun syntes, at Mikkel skulle gå over til de andre, og så ville hun nok slå græsset færdig. Angie og Peter var i mellemtiden kommet over til Emma Jean og Jim, og efter en tur i poolen tog vi alle af sted mod en park, hvor vi skulle møde Peters bror og søster, samt søsterens to børn. Det var meget hyggeligt, og vi fik spillet lidt boldspil - og set vores tredje og sidste slange på turen, som lå og slikkede sol.
Om aftenen spiste vi alle ved Emma Jean og Jim, og vi bestemte os for at tage ud og spille lidt baseball efter aftensmad. Helle blev dog hjemme for at få skrevet nogle mails hjem.
Julie var igen pitcher - hun var ikke blevet skræmt af at blive ramt af bolden, sidste gang vi spillede, og Lars begyndte at slå til bolden. Efter nogle gode, lange bolde skete det. Julie blev ramt igen - denne gang af Lars! Dermed fik hun også en lille souvenir fra Lars - denne gang et blåt mærke på det andet ben. Av!
Julies anden souvenir
Inden vi kørte hjem bestemte vi os for at leje en film, Strange Wilderness, som vi så ved Julie. En rigtig dårlig film, men det var lige meget, for vi morede os med den alligevel.
Næste dag stod der Cedar Point på programmet. Vi havde hørt, at det skulle være en vild forlystelsespark - ikke en amusement park, men en amazement park - og vi blev i den grad forbløffede, da vi så synet af de rutschebaner, som vi så! Den største og vildeste - Dragster - er 130 meter høj og accelererer fra 0-190 km/t på 4 sekunder - og turen fra start til slut varer 17 sekunder! Det siger lidt om, hvor vilde forlystelserne er. Angie og Julie fik hevet Lars med op i Millenium Force, en 95 meter høj og 2010 m. lang rutschebane, som falder 91 meter det højeste sted. Helle og Mikkel var lidt mere vilde for at prøve børneforlystelserne, da de ikke er til de helt vilde rutschebaner.
Om aftenen var der fyrvækeri-/lasershow, men det var slet ikke så fedt, som vi havde forventet. Lidt en skuffelse, men Cedar Point er helt klart den vildeste park, vi nogensinde har været i! Da vi kom tilbage til Emma Jean måtte vi sige farvel til Angie, fordi hun kørte tilbage til Columbus næste dag. Det er træls at sige farvel, og vi glæder os til at se hende igen!
Næste dag, fredag, tog vi med Peter downtown Cleveland. Vi gik rundt og shoppede lidt, inden vi skulle se vores tredje baseball game (vi er blevet lidt bidt af det!). Kampen stod denne gang mellem Cleveland Indians og San Diego Padres. Det var lidt sjovt, fordi vi havde set Padres, da vi var i San Diego. Hvad der ikke var så sjovt var, at vi var blevet ramt af en forbandelse, for hver gang vi skulle se Padres spille, blev vi ramt af regnskyl. Denne aften var det ikke bare små byger, men regn der stod ned i lårfede stråler! Kampen blev rain delayed i første inning, efter G. Sizemore havde slået et homerun for Indians, som vi ikke fik at se, fordi vi var på vej op til vores pladser. Ærgerligt!
Da vi havde ventet i over tre timer bestemte vi os for at tage hjem. Vi havde parkeret bilen og taget toget ind til centrum, og da vi kom tilbage til bilen og steg ud af toget bemærkede vi med det samme, at det var holdt op med at regne. Da vi tændte radioen i bilen hørte vi, at kampen var gået i gang igen, og derfor kørte vi - denne gang i bil - tilbage til kampen. En god og klog beslutning, for kampen var rigtig god og spændende, og vi fik set hele tre af de fem homeruns, der blev lavet i kampen - og Indians vandt 9-5. Det hele sluttede af med et kæmpe fyrværkeri - det var virkelig imponerende.
Om lørdagen var vi til tidligere nævnte duct tape festival - rimelig besynderligt, men sjovt nok at se det. Bagefter tog vi hjem til Derek og spillede spil i haven, og Helle fik en tur på hans motorcykel.
Om søndagen havde Emma Jean inviteret familien til fars dag-/afskedsfest, og her fik vi hilst på de sidste mennesker, vi ikke havde mødt endnu, nemlig Dennis, hans kone og børn, og Davids kone. Vi have sat et telt op i haven uden sider på, så det kunne give lidt skygge i det gode vejr. Dagen gik med at spille spil og snakke med folk, men det hele var lidt underligt og trist, fordi vi vidste, at vi næste dag skulle videre mod Niagara Falls, inden turen gik mod sidste destination på vores rejse, nemlig New York City.
Familien samlet i haven ved Emma Jean og Jim til fars dag-/afskedsfest
Julie blev ovre ved os, da alle gæsterne var taget hjem, og vi sad og snakkede længe. Det var rigtig trist at sige farvel til hende, fordi vi stort set har været sammen med hende konstant, når hun har haft fri fra arbejde. Meget trætte gik vi i seng. Vi skulle helt vildt tidligt op for at komme med toget mod Niagara Falls næste dag.
Dette indlæg blev begyndt søndag d. 15.06.2008, inden gæsterne tilfars dag-/afskedsfesten kom. Det blev gjort færdig d. 1.08.2008 - tilbage i Danmark.