Dagen var kommet, hvor vi skulle videre på turen - faktisk skulle tage hul på det sidste kapitel af vores rejse. Emma Jean og Jim var så flinke at køre os til toget, så vi kunne komme af sted til Niagara Falls. Vi skulle op omkring kl 3.30 for at kunne nå toget ca. kl. 5 - for på den måde ville vi stadig have nok tid, når vi ankom til Niagara Falls. Emma Jean og Jim stod glædeligt tidligt op for at hjælpe os på rette vej - også selv om det var deres bryllupsdag.
Det var meget sørgeligt at tage afsked med Emma Jean og Jim efter ikke mindre end tre ugers ophold ved dem. Vi havde haft en rigtig god tid ved dem, og de er nogle meget flinke og venlige mennesker, som man bare kommer til at holde af.
I toget kom vi til at sidde hver for sig. I modsætning til danske tog er der ingen borde, og der var derfor ikke meget at lave, men trætte som vi var, lagde vi os bare til at sove. Vi skulle gøre holdt i Buffalo, og egentlig var tog-turen så elendigt arrangeret, at vi skulle have ventet i 6 timer på det næste tog, for at køre i én time mod Niagara Falls. Vi fandt dog nogle japanere/kinesere (de er jo overalt), som vi kunne dele en taxa med, og det sparede os for ca. 5 timers ventetid, og dermed fik vi en hel del mere tid ved de store vandfald. Derudover fik vi endda penge tilbage for den billet fra Buffalo til Niagara Falls, som vi ikke kom til at bruge, så vi fik næsten taxa-turen betalt med tog-billetten.
Efter en lettere dramatisk køretur til Niagara Falls, hvor taxa-chaufføren bl.a. bakkede på motorvejen, fordi han "næsten", som han sagde, "missede en frakørsel", ankom vi godt sultne til Niagara Falls på Canada-siden. Vi skyndte os over til vores hotel, Skyline Inn, hvor vi hurtigt fik checket ind og smidt vores bagage, og derefter tog vi ud for at få os et måltid mad på Planet Hollywood. Der regnede helt vildt, så efter frokosten fandt vi regntøjet frem, og så gik turen ned mod vandfaldene.
Lars blev hurtigt meget skuffet, for det var ikke helt, hvad han havde forventet. For Helles vedkommende var det hendes anden gang ved Niagara Falls, og for hende var det et glædeligt gensyn. Mikkel syntes, at det var meget sjovt og også lidt imponerende, men dog ikke så imponerende, som folk har skruet det op til at være. Vi overvejede lidt at tage turen 'Maid of the Mist', men den havde Helle allerede prøvet, og den var lidt dyr, så det droppede vi. Vi gik ind i souvenir-butikken og kiggede på nogle forskellige sager, hvorefter vi valgte at gå tilbage mod hotellet for at smide regntøjet igen, for nu var vejret pludselig blevet udmærket. På vejen hjem stødte vi på en Coca-Cola butik, hvor vi gik ind for at få en forfriskning, og det var helt klart en oplevelse værd. De havde mange sjove Coca-Cola ting, bl.a. spillekort, som vi fik købt, men også nogle helt vildt fede glas, som Mikkel hurtigt blev forelsket i. Dog blev de ikke købt, fordi de ville være svære at fragte hjem.
Da vi havde smidt vores regntøj på værelset, havde Lars ikke lyst til at gå med ud igen, og han blev derfor på værelset og læste i en bog. Helle og Mikkel gik ud for at købe lidt mad til næste morgen, hvor vi skulle videre mod New York City, og da de havde fået det sat i køleskabet tilbage på hotellet, gik de ud for at få noget aftensmad. Det blev til rigtig god mad på Hard Rock Café, hvorefter de tog ud at spille mini-golf i mørke med neon-oplyste bolde og ting og sager. Efter minigolf-dysten, som Mikkel i øvrigt vandt stort, var det blevet mørkt udenfor, og det var derfor blevet tid til at gå ned og se de oplyste vandfald. Der var brugt mange forskellige farver til at få vandfaldene til at lyse, og det så rigtig godt ud. Dog nåede de ikke helt hen til hestesko-vandfaldet, fordi der igen begyndte at styrte ned, så efter at have stået i læ lidt, indtil det var gået lidt over, gik de mod hotellet for at få en god nats søvn.
Næste morgen havde vi bestilt en taxa til at komme til hotellet, som kunne køre os til tog-afgang kl. 6.35 tilbage i USA. Efter en lang, lang tog-tur ankom vi til NYC kl. 16.00. Vi brugte en del tid på at finde vej ud af metroen og på at finde ud af, hvordan det fungerede, og derefter satte vi kursen mod Broadway Hotel and Hostel, hvor vi havde bestilt seks overnatninger.
Lettere utilfredse med servicen gik vi op på vores værelse. Vi købte hver en hængelås, så vi kunne låse vores ting inde i skabe, fordi det ville være lidt bittert at miste sine ting lige inden hjemrejse.
Aftensmaden stod på pizza-slices, efterfulgt af en hyggelig aften-gåtur på Broadway. Vi stødte på Vicoria's Secret, hvor de lige præcis denne dag startede 'udsalgs-racet'. Vi fik købt lidt duftevand, og inden turen gik hjem i seng, tog vi en tur på Starbucks. Den første nat var det lidt svært at falde i søvn. Vi befandt os nu i 'the city that never sleeps', og det var tydeligt at mærke på alt den larm, der var udenfor.
Næste dag stod vi op kl. 7, tog subwayen, og steg af, hvor vi nemt kunne tage på en tur ud til frihedsgudinden. Inden dette spiste vi en udmærket morgenmad - hvor vi samtidig blev underholdt af to mennesker, som konkurrerede om, hvem der var den sejeste frihedsgudinde. De klædte sig nemlig ud som hende, og så kunne turister komme hen og få taget et billede ved siden af 'statuen'. Rimelig underholdende, må man sige.
Vi købte billetter til 'Statue of Liberty' og 'Ellis Island', og så måtte vi ellers stå i kø. Det tog en time, før vi kom ud på båden, som førte os ud til Frihedsgudinden. Det var meget underligt, at vi nu pludselig stod der. Vi fik taget nogle udmærkede billeder, inden vi tog videre mod Ellis Island. Her var vores eneste mål egentlig bare at finde Emma Jeans forældre på listen over de første immigranter. Det lykkedes, og vi fik taget nogle billeder, som vi kunne sende til Emma Jean (det har vi gjort nu, og det skal siges, at hun syntes, at det var meget sjovt at se).
Efter denne tur kunne vi lige nå at kigge forbi World Trade Center - eller der, hvor det engang stod. Det var helt vanvittigt at forestille sig, at det lige nøjagtig er der, det forfærdelige terror-angreb d. 11. september 2001 skete. Næsten overalt er hele området lukket til, hvor arbejdet for at få bygget det nye WTC er påbegyndt. Når man prøvede at tage billeder ind igennem små sprækker og huller (som det lykkedes for Mikkel), blev man bedt om at stoppe. Det var en meget oplevelsesrig og overvældende dag.
De næste par dage havde vi planlagt skulle gå med at shoppe lidt. Vi gik helt vildt meget rundt. I vores søgen efter en masse malls kunne vi kun finde Macy's - det er til gengæld også verdens største butik. De har ikke rigtig en masse malls, som der fx var i Las Vegas, men til gengæld er der nogle meget dyre butikker, som ligger rimelig spredt. Imens vi gik rundt og ledte efter steder at shoppe, endte vi pludselig i China Town - og det ville vi bare hurtigt ud af igen. China Town er åbenbart ikke lige os. Det virker lidt ulækkert med en masse gade-salg og stank af fisk overalt. Fx så vi en kæmpe fisk, man kunne købe, som lå på et lidt for lille stykke pap på jorden. Udover China Town kom vi fx også forbi Madison Square Garden, hvor REM om aftenen skulle spille koncert, hvilket vi rigtig godt gad have hørt, men vi turde ikke købe nogle 'gade-billetter'.
Vi brugte næsten en hel dag i Central Park, hvor vi gik rundt og så en masse forskellige ting. Det er en meget pæn park, og det er rigtig sjovt, at der kan ligge så stor og pæn en park midt inde i så stor en by. Den er fyldt op med baseball-baner, som i weekenden flittigt bliver brugt til en masse kampe, og folk motionerer overalt i parken. I hverdagen benyttes den fx også af børnehaver og skoler. Af populære ting besøgte vi Strawberry Fields, som er til minde for John Lennon.
Lørdag d. 21. gik vi igen rundt og udforskede byen lidt, og vi kom fx forbi Empire State Building, hvor vi besluttede os for at tage op næste dag. Om aftenen fandt vi en biograf, og vi gik ind og så 'Love Guru'. Bagefter købte Lars og Mikkel baseball-bats (efter meget hårde overvejelser), og turen gik igen hjem til hotellet.
Søndag d. 22. var vores sidste hele dag i NYC. Lars og Mikkel gik i Central Park for at prøve deres nye bats, mens Helle i mellemtiden stødte på et sted, hvor hun kunne få lakeret negle. Lars og Mikkel fik selvfølgelig ikke spillet noget baseball i parken, for de havde ikke tænkt over, at det var weekend, og alle banerne var selvfølgelig optagede.
Senere på dagen tog vi så op i Empire State Building, hvor man kan få et rigtig godt syn af byen. Desværre var der rimelig tåget, da vi var deroppe, men man kunne dog stadigvæk se en masse ting, fx Flat Iron Building. Senere på dagen var vi forbi Chrysler Building, som virkelig er imponerende.
Vi tog rimelig tidligt hjem denne dag for at få spist i god tid, så vi også kunne få pakket i god tid, så vi ikke var til gene for de andre mennesker, som vi var på værelse med.
Om mandagen var det hjemrejse-dag. Lars tog ind til byen for at blive klippet, mens Helle og Mikkel tog direkte ud til JFK Airport, hvor vi senere mødtes. Vi blev i flyet fra New York til Wien placeret forskellige steder. Overalt var der (larmende) børn, hvilket var grunden til, at Lars og Mikkel ikke fik lukket et øje hele natten. Børnene syntes dog ikke til at have nogen virkning på Helle - hun har virkelig sit sove-hjerte på rette sted.
Det var sjovt at være i New York, men vi er rimelig sikre på, at vi ville have fået meget mere ud af det, hvis det havde været vores første stop på turen, fordi vi hele tiden havde i baghovedet, at vi snart skulle hjem, og det var som om, man ikke rigtig kunne sætte sig op til at tage ud og se nye ting. Når alt kommer til alt, så er ude godt, men hjemme er helt klart bedst.
Vi har haft rigtig mange oplevelser i løbet af de tre og en halv måned, som vores rejse har varet. Det har været en tur, som har været tilpas varieret. Vi startede i Australien som 'rigtige backpackere', hvor vi tog fra sted til sted hver anden eller tredje dag. Vi så både byer, dejlige strande og vi kom sågar ud i en regnskov. Vi fik oplevet en masse dyr på tæt hold - deriblandt også Helles største frygt, nemlig en slange, men også søde dyr, som vi tilmed kunne klappe, nemlig kænguruer og koala-bjørne.
I New Zealand var det en helt anden slags tur, vi pludselig kom på. Vi skulle ikke længere ringe til Greyhound og melde, at vi om to dage gerne ville videre til en bestemt destination. Nej, turen var nu blevet mere fri, idet vi helt selv bestemte, hvor og hvornår vi ville køre videre til et nyt sted i vores rullende hjem. New Zealand blev for os en rejse i naturen. Godt nok startede vi turen i Christchurch, og godt nok sluttede den i Auckland - og godt nok kom vi også forbi Wellington, men det var som om, det ikke sagde os noget. Vi ville ud og opleve den flotte natur, som der er over alt i New Zealand, og det må man sige, at vi fik gjort. Vi fik kørt lige lidt over 5000 km. i vores campervan, og vi har nu næsten været overalt på de to smukke øer. Derudover fik vi i New Zealand også skubbet vores grænser lidt - vi tog ikke noget bungy-jump, men derimod et skydive fra 15.000 fod eller ca. 5 kilometers højde.
Fiji var ren afslapning. Det var lækkert badevand, godt vejr (pånær en dag) - det var palmer, snorkling, koraller - det var farvestrålende fisk - det var BULA! - og det var en helt ny kultur, hvor tingene tager den tid, de tager. Fiji var rent ud sagt lækkert, og det er helt klart værd at anbefale.
I USA havde vi nogle dage for os selv i Hollywood, inden vi tog på en tur med 11 andre personer, som vi ikke anede hvem var. Det var en meget intens tur, idet man skulle tidligt op, køre langt, sætte telt op/hurtigt checke in på hotel, for derefter at komme ud og opleve en helt masse. Det var en rigtig sjov tur, hvor vi fik set og prøvet en masse på meget kort tid, og derudover fik vi snakket med nogle nye mennesker. Turen var allerede planlagt, så det var ikke længere op til os, hvor vi skulle køre hen. Vi havde en god guide, som kunne fortælle os en masse, og han vidste, hvor alle de sjove/oplevelsesværdige ting var.
Opholdet ved Emma Jean og Jim - og alle de andre rare amerikanere - var helt fænomenalt. Vi boede nu ved en familie, som er i landet hver eneste dag, og selvom vi måske ikke fik set helt lige så meget der, som vi havde gjort før på turen, så fik vi dog stadig oplevet en helt masse, men dog på en helt anden måde. Oplevelserne ved Emma Jean og Jim hører mere til på det 'menneskelige' plan, idet vi snakkede og af og til diskuterede med en dejlig familie fra USA. Vi lavede mange sjove ting med Julie, Derek, Angie og Peter, og vi har mødt mennesker, som vi forhåbentlig vil komme til at snakke med mange gange i vores endnu unge liv.
Ved Niagara Falls og i NYC havde vi lidt den følelse i baghovedet, at vi snart skulle hjem. Det hele var ovre om lidt, og det var tydeligt at mærke, at man var begyndt at længes hjem.
Turen fra d. 11. marts til den 26. juni år 2008 vil være en tur, som vi aldrig nogensinde vil glemme.
Lars, Helle og Mikkel.
søndag den 24. august 2008
fredag den 13. juni 2008
Columbia Station og Columbus, Ohio
Nu har vi endelig fundet tid til at fortaelle lidt om, hvad vi render og laver her i Columbia Station. Vi landede i Cleveland lufthavn kl. 23 om aftenen efter en lettere hektisk dag, der indebar, at vi var blevet kaldt ud af flyet fra LA til Phoenix. Inden dette var vi blevet væk fra hinanden, og Lars havde på mærkværdig vis fået sin backpack med hen til gaten, og således var han altså klar til at tage den med op i flyet. Helle og Mikkel var næsten ved at lave samme nummer, men de var blevet vist væk og fortalt, at deres backpacks skulle checkes ind et andet sted. Vi mødte alle hinanden igen ved gaten, hvor altså Lars stod med sin backpack. Det er imidlertid ikke meningen, at man tager sin store taske med op i flyet, og derfor spurgte vi, hvor vi skulle gøre af den. Vi fik at vide, at den skulle stilles uden for flyet. Det gjorde vi - og gik glade ind i flyet efter genforeningen og problemløsningen.
Vi havde denne morgen ikke nået at få noget morgenmad, så det første vi gjorde, da vi kom ind i flyet, var at finde en lille snack frem, som hurtigt skulle nydes. Vi gjorde vores snack klar og spændte selen, inden 'Mr Nielsen' blev kaldt ud af flyet. 'Fandens', tænkte vi, 'nu har de lavet noget rod med Lars' taske, som står udenfor!' Mikkel gik derfor ud af flyet med den tanke i baghovedet, at der skulle gives en forklaring på, hvorfor Lars' taske var havnet uden for flyet. Derude mødte han fire betjente og en steward, som begyndte at udspørge ham om en 'sort taske' - hvilket gjorde ham endnu mere forvirret, da Lars' taske er gul. Mikkel prøvede derfor at forklare, hvordan den gule taske var havnet der, men det var som om, betjentene ville have anden information. De begyndte at spørge ham, hvad indholdet i tasken var, og de sagde, at hans navn stod på tasken. Det gjorde bare Mikkel endnu mere forvirret, fordi politiet snakkede om en sort taske, Lars' taske var gul - og Mikkels egen taske var grøn! På grund af al den forvirring blev de 'medrejsende', Lars og Helle, hevet ud af flyet og spurgt, om de ville med flyet, eller om de ville vente og rejse med Mikkel, og efter hårde overvejelser bestemte de sig for at vente og rejse med Mikkel :)
Vi blev ført gennem hele lufthavnen ned til bagagen, og her begyndte et større forhør om Mikkels taske med til tider fire betjente rundt om ham. Efter en times udpørgning var det hele slut. Det viste sig, at politiet troede, at Mikkel havde medbragt en bombe i tasken. Det, der gav udslaget, var, at hans sko var blevet pakket sammen - hæl mod tå - tæt på en pose fyldt med diverse opladere. Dette gav et sjovt billede på röntgen-skærmen, det lignede nemlig en lille boks, hvor der stak nogle ledninger ud af! Ikke så underligt, at de havde været bekymrede.
Vi blev sat på et andet fly, fik den morgenmad vi aldrig havde nået, og i Phoenix, hvor vi havde en mellemlanding, nåede vi det fly, som vi oprindeligt skulle have været med, så det hele endte godt.
Bagefter tog vi en rundtur i recreation hallen, og efter det gik vi alle paanaer Angie ud i parken for at spille vikingespil. Angie skulle paa arbejde, saa hun gik hjem og gjorde sig klar.
Om aftenen lavede vi hamburgers med Peter, og vi aftalte, at vi ville tage os en aftendukkert i svømmehallen. Da vi kom derover var der dog kun 10 minutter til de lukkede, så det blev ikke til nogen svømmetur denne aften. Vi tog i stedet tilbage til Angie og Peters hus, så lidt fjernsyn, spillede xbox, og da Angie kom hjem hev vi et spil monopoly frem, som vi sådan set aldrig blev færdige med.
Næste dag stod vi tidligt op, for da vi var i Las Vegas havde vi fået at vide, at der denne dag ville være ekstremt billig parfume i Victoria's Secret, så Angie og Peter ville køre os ind til Columbus for at vi kunne få handlet lidt ind. Skuffede erfarede vi dog, at der ikke var nogen billig parfume, men at dette tilbud først begyndte d. 17.6, hvor vi skulle bruge hele dagen i tog til New York City. Æv bæv. Vi gik rundt og morede os lidt i andre butikker, inden vi kørte tilbage. Godt sultne bestemte vi os for at tage pizza til frokost - og det er nok et af de klogeste madvalg, vi har foretaget på turen. Vi tog nemlig på Hounddog's, og der fik vi den bedste pizza, vi nogensinde har fået. Det kan klart anbefales at tage et smut forbi sådan en, hvis man støder på en.
Om aftenen satte vi kursen tilbage til Emma Jean og Jim. Så god til engelsk, som Helle er blevet, valgte hun at køre den to timer lange tur alene med Peter, mens Lars og Mikkel kørte med Angie.
Tirsdag d. 10. havde vi planlagt at tage i Rock 'n' Roll Hall of Fame. Vi tog af sted med Julie, Angie, Peter og tre af Julies venner fra arbejdet. Vi vidste ikke helt, hvad vi havde forventet af dette, men det var faktisk ret sjovt at være derinde. Nævn en musiker/kunstner/rock-/popstjerne - og han/hun er repræsenteret derinde! Vi så bl.a. en masse af Michael Jacksons, Queens, Beatles', Princes, Rolling Stones, Jimi Hendrix' (osv. osv. osv.) tøj/kostumer. Derudover så vi fx også Elvis' bil og nogle af hans kostumer, de lapper papir, som Jimi Hendrix har skrevet sin lyrik på og Madonnas dagbog fra highschool-/college-tiden... Og meget, meget mere!
Om aftenen ville vi spise på Hard Rock Café for ligesom at runde denne 'rock-dag' af, men der var alt desværre optaget, så det endte med, at vi tog noget hurtigt mad i en food court. Senere skulle vi nemlig til vores anden baseball game i USA, og denne gang var vejret sindssygt godt! Kampen stod mellem Cleveland Indians og Minnesota Twins. Vores hold, Cleveland Indians, lavede et point allerede i første inning, og der var dermed lagt op til et brag af en kamp, men resultatet blev, at Cleveland Indians vandt 1-0, så kampen blev ikke helt så spændende og sjov, som man kunne have håbet på, men det var dog en bedre kamp end den vi havde set i San Diego.
Om onsdagen var vejret igen fantastisk. Mikkel ville gerne hjælpe Emma Jean med at slå græs, men det var som om, at hun ikke helt var tilfreds med den måde, han gjorde det på. Det skal lige siges, at Emma Jean er meget perfektionistisk, hvad ikke bare græsslåning, men faktisk alt angår. Derfor fik han lov til at slå græsset i en halv times tid, inden Emma Jean kom med et glas vand og sagde, at hun syntes, at Mikkel skulle gå over til de andre, og så ville hun nok slå græsset færdig. Angie og Peter var i mellemtiden kommet over til Emma Jean og Jim, og efter en tur i poolen tog vi alle af sted mod en park, hvor vi skulle møde Peters bror og søster, samt søsterens to børn. Det var meget hyggeligt, og vi fik spillet lidt boldspil - og set vores tredje og sidste slange på turen, som lå og slikkede sol.
Om aftenen spiste vi alle ved Emma Jean og Jim, og vi bestemte os for at tage ud og spille lidt baseball efter aftensmad. Helle blev dog hjemme for at få skrevet nogle mails hjem.
Julie var igen pitcher - hun var ikke blevet skræmt af at blive ramt af bolden, sidste gang vi spillede, og Lars begyndte at slå til bolden. Efter nogle gode, lange bolde skete det. Julie blev ramt igen - denne gang af Lars! Dermed fik hun også en lille souvenir fra Lars - denne gang et blåt mærke på det andet ben. Av!
Vi havde denne morgen ikke nået at få noget morgenmad, så det første vi gjorde, da vi kom ind i flyet, var at finde en lille snack frem, som hurtigt skulle nydes. Vi gjorde vores snack klar og spændte selen, inden 'Mr Nielsen' blev kaldt ud af flyet. 'Fandens', tænkte vi, 'nu har de lavet noget rod med Lars' taske, som står udenfor!' Mikkel gik derfor ud af flyet med den tanke i baghovedet, at der skulle gives en forklaring på, hvorfor Lars' taske var havnet uden for flyet. Derude mødte han fire betjente og en steward, som begyndte at udspørge ham om en 'sort taske' - hvilket gjorde ham endnu mere forvirret, da Lars' taske er gul. Mikkel prøvede derfor at forklare, hvordan den gule taske var havnet der, men det var som om, betjentene ville have anden information. De begyndte at spørge ham, hvad indholdet i tasken var, og de sagde, at hans navn stod på tasken. Det gjorde bare Mikkel endnu mere forvirret, fordi politiet snakkede om en sort taske, Lars' taske var gul - og Mikkels egen taske var grøn! På grund af al den forvirring blev de 'medrejsende', Lars og Helle, hevet ud af flyet og spurgt, om de ville med flyet, eller om de ville vente og rejse med Mikkel, og efter hårde overvejelser bestemte de sig for at vente og rejse med Mikkel :)
Vi blev ført gennem hele lufthavnen ned til bagagen, og her begyndte et større forhør om Mikkels taske med til tider fire betjente rundt om ham. Efter en times udpørgning var det hele slut. Det viste sig, at politiet troede, at Mikkel havde medbragt en bombe i tasken. Det, der gav udslaget, var, at hans sko var blevet pakket sammen - hæl mod tå - tæt på en pose fyldt med diverse opladere. Dette gav et sjovt billede på röntgen-skærmen, det lignede nemlig en lille boks, hvor der stak nogle ledninger ud af! Ikke så underligt, at de havde været bekymrede.
Vi blev sat på et andet fly, fik den morgenmad vi aldrig havde nået, og i Phoenix, hvor vi havde en mellemlanding, nåede vi det fly, som vi oprindeligt skulle have været med, så det hele endte godt.
Da vi endelig landede i lufthavnen i Cleveland og stod og ledte efter vores rygsaekke blev vi overrasket af Emma Jean og Connie. Inden I bliver alt for forvirrede over, hvem folk er, saa kommer her en lille forklaring:
Vi bor ved Emma Jean og hendes mand Jim, som Mikkel langt ude er i familie med. De har tre boern, Dennis, Connie og David (vi har endnu ikke moedt Dennis, men David har vi tilbragt en enkelt dag sammen med). Vi har set mest til Connie, fordi hun bor paa den anden side af gaden med hendes mand, John. De har to boern, Julie og Angie. Julie er lige blevet faerdiguddannet som laerer, og bor stadig hjemme. Hendes kaereste, Derek, er kommerciel dykker, og bor 15 minutters koersel vaek. Angie bor i Columbus med sin kaereste Peter og ca. 7 andre personer i et hus, de deler, og de gaar i skole paa Ohio State University. Angie er paa kunstlinjen, og vil gerne vaere fotograf (i sommerferien tager hun til Californien for at faa noget erfaring fra en fotograf), og Peter studerer computer science (og derudover har han haft svensk som sidefag i et aar, saa vi har udvekslet lidt svenska gloser med ham).
Emma Jean og Jims hus set ude fra vejen
Vi sov laenge den foerste dag, da vi var traette efter Trek America turen. Da vi langt om laenge stod op, var Julie her og vi spiste alle sammen morgenmad i udestuen. Emma Jean er som en mor for os. Hun laver mad til os og vasker vores toej. Vi har spillet mange spil med dem, bl.a. corn toss (et spil der gaelder om at kaste nogle majs-poser i et hul paa en plade), domino, 500 osv., og Emma Jean har laert os de amerikanske regler til netop domino og 500.
Vi har hygget os meget med Emma Jean og Jim. De er meget kaerlige og rigtig sjove at sidde og snakke sammen med, og deres interne humor er virkelig underholdende, isaer Jims smaa, sjove kommentarer og hans smil paa laeben. De har en rigtig flot have, hvor alt bare i orden, og de nyder at bruge dagen paa at faa den til at se endnu paenere ud. De har stillet en stor pool op i haven, som de gaar i naesten hver eneste dag, efter den nu er blevet varmet godt op. Isaer Jim elsker at ligge og slappe af paa en luftmadras i vandet, og vi maa indroemme, at vi ogsaa har nydt godt af den. Naar der bliver varmt her er der meget hoej luftfugtighed, og saa er det rigtig skoent med en tur i vandet!
Jim afprøver sin 'bug spray'
Specielt Emma Jean er glad for at vise familien, og er rigtig glad for hvert eneste familiemedlem, saa da de havde faaet invitationer fra hele to graduation parties paa samme dag, blev vi selvfoelgelig inviteret med. Den foerste fest var ved en pige der hedder Becca i New London. Det var lidt underligt at moede op til saadan en fest uden at kende nogen, specielt fordi vi kom tidligt, da vi havde Emma Jeans soester Marian med, som er paa plejehjem. Folk var meget sjove, og de vidste ikke rigtig, hvordan de skulle forholde sig til os. Da Mikkel hilste paa Beccas far sagde han 'You sure grow up fast', og da han hilste paa en aeldre mand, som sad i en stol ved siden af, sagde han 'It's been a long time since I last saw you', og man maa sige at manden havde ret, eftersom Mikkel aldrig havde set ham foer. Dog var det rigtig sjovt hver gang vi blev praesenteret, fordi Emma Jean fortalte, at Mikkel er Peters soen. Saa snart folk hoerte navnet 'Peter' var deres reaktion at begynde at grine, og samtlige fortalte, at de havde det rigtig, rigtig sjovt, da han var paa tur i USA med Torben og Gert.
Bagefter tog vi videre til Ashland til to andre pigers graduation party, Erin og Cassie, som blev holdt sammen. Festen blev holdt i et fuldstaendig nybygget, stort hus, som var blevet bygget af en mand ved navn Doug, som ogsaa er i familie med Emma Jean og Jim. Folk til denne fest var lidt nemmere at komme i snak med, og det noed vi, efter at have brugt mange timer ved den anden fest, hvor vi ikke rigtig kunne komme i snak med folk, andre end dem vi kendte i forvejen. Huset var virkelig imponerende, alt var topmoderne, og hvad vi syntes mest om, var nok kaelderen: en projektor der viste film paa en kaempe, hvid vaeg, stor sofa til at sidde og se film i og rigtig god surround sound. Ved siden af hjemmebiografen var der bygget en bar med tilhoerende dansegulv med discolys og endda en dance pole! Det mest imponerende ved det hele er dog, at Doug kun har et ben, men det holder ham saa sandelig ikke tilbage for noget - dette var hus nummer fem, og hvem ved, maaske bygger han et mere. Udenfor havde en DJ gjort klar til at spille op, og ogsaa der var der sat diskolys op. Paa den anden side af huset var der en bane til at koere 4-hjulet crosser paa, og det noed boernene rigtig meget - det var virkelig vanvitttigt, saa gode de var til at koere paa dem.
En af utallige souvenirs fra Danmark, som Emma Jean har til at hænge på væggen
Ellers er tiden gaaet med afslapning og hygge ovenpaa vores lange rejse. Vi har brugt meget tid sammen med Julie, som har planlagt en masse ting, vi kunne lave. Hun er helt vildt flink, og hun har koert os mange forskellige steder hen. Vi har bl.a. spillet pool - baade paa bar, hvor vi fejrede Julies ven Joes 21 aars foedselsdag, og i deres kaelder. En aften tog vi i biografen og så Indiana Jones efter en tur i 'Crocker Park', et udendoers mall, hvor der denne aften var live band. En solrig dag tog vi paa stranden ved Lake Erie sammen med en af hendes kolleger, Teresa, og hendes mors bedste vens soen, Angelo. Vi spillede volleyball og tog paa Pizza Hut bagefter. Aftenen inden spillede vi poker, og pludselig kom Angelo og hans bror Aron paa besoeg, og vi fik hurtigt startet et nyt spil poker, hvor alle kunne vaere med. Efter Julie havde vundet det hele gik vi over gaden og lavede baal i deres have. Vi havde det rigtig sjovt, og var foerst tilbage i seng ved 5-tiden naeste morgen. Da vi var i Crocker Park fik Lars og Mikkel koebt baseball-handsker og en baseball, og naeste dag ville vi have os et spil. Julie var pitcher, hvilket vil sige, at hun kaster bolden ind til den person, som skal slaa til den med battet, og da Mikkel endelig havde fundet ud af, hvordan man skulle slaa, ramte han den desvaerre lidt uheldigt, nemlig med kurs mod Julies laar. Det har givet hende en lille souvenir fra vores ophold her, heldigvis griner hun bare af det.
Julies souvenir fra Mikkel
Et par dage senere tog vi i batting cage - man staar inde i et bur og slaar til bolde, som bliver skudt ud af en maskine mod én (det var Julie nok lidt mere tryg ved), og bagefter spillede vi minigolf ved 'Swings 'n' Things'. I gaar var vi til Duct Tape Festival, hvor folk laver ting af gaffa tape(!) - nogle laver endda kjoler af gaffe tape til 'prom night'. En dag cyklede vi ud for at besoege Julie paa arbejde paa Dairy Queen, hvor hun laver is dagen lang, og vi fik koebt en god is af hende.
Fra vores tur i 'Swings 'n' Things'. Her er Lars og Mikkel sammen med Julie og Derek
Fredag d. 6. juni koerte Julie os til Columbus for at besoege Angie og Peter. Vi blev lettere chokeret, da vi traadte ind ad doeren. Ikke fordi Peter moedte os i bar overkrop - der var over 30 grader, og vi havde paa forhaand faaet at vide, at de ikke havde air condition i deres hus - men fordi huset lignede et bombet lokum, og vi fandt hurtigt ud af hvorfor. Folk - paanaer Angie og Peter - rydder ikke op og goer ikke rent efter sig selv, og derfor staar der brugte tallerkener og glas overalt i huset, og da vi kom ud i koekkenet blev vi moedt af en opvask uden lige. Naar der skal laves mad i huset, goer man de ting rene, som man skal bruge, og naar man har brugt dem, laegger man dem i vasken eller paa koekkenbordet. Bortset fra det var der ikke noget at klage over. Peter gav os en hurtig rundvisning i huset, og naar vi moedte nye mennesker hilste de venligt paa os - folk var endda spaendte over at vi kom, for Angie og Peter havde selvfoelgelig snakket om det inden.
Da vi kom var Angie stadig paa arbejde, saa vi stillede os ud paa verandaen (i vores nye Ohio State t-shirts), saa vi kunne se, naar hun kom.
Efter at have snakket lidt med hende, viste Angie og Peter os rundt i campus, og de viste os de forskellige bygninger, som de studerer i. Universitetsomraadet er virkelig ekstremt stort (der gaar omkring 60.000 elever paa skolen), saa det blev en lidt laengere tur. Udover at se de bygninger, som de gaar rundt i til daglig, saa vi ogsaa Buckeyes' stadion og det tilknyttede recreation hall. Bagefter tog vi paa en mexicansk bar og restaurant, hvor vi fik lidt at spise, inden turen gik mod deres hus igen, hvor der var fest og ballade.
Graduation Day
Naeste dag koerte vi paa cykler ind til Columbus for at se lidt af byen. Julie tog hjem igen om morgenen, fordi hun skulle paa arbejde, saa hun var ikke med. Der havde vaeret meget regn, og derfor var floden, som vi koerte lige ved siden af, oversvoemmet, saa nogle steder matte vi koere gennem vandet. Vi tog til marked inde i byen, og efter den lange cykeltur tog vi frokost. Vi cyklede videre mod et mall, men det var desvaerre lukket, saa vi satte kursen tilbage mod deres hjem. Om aftenen tog vi i biografen og saa Iron Man (udmaerket film i oevrigt). Efter filmen tog vi hjem og lavede pasta og senere lavede vi et lille baal i haven, inden vi gik til koejs. Det skal lige naevnes, at Angie og Peters vaerelse er paa oeverste etage, hvorfor der er ulideligt varmt!
Om soendagen var der gradution for en masse elever paa stadion (skolen afholder graduation over flere dage, fordi der simpelthen er for mange elever til at man kan fejre dem alle sammen samme dag). Det var en god mulighed for os for at komme til at se stadion indefra, og siden Alex, en af dem der bor i huset, dimitterede denne dag, kunne vi tage ind og se det. Det var rigtig stort, og det var virkelig flot at se alle de nye studenter i deres sjove uniformer og hatte. Det var rigtig, rigtig varmt denne dag, og specielt Angie blev meget solskoldet. 
Bagefter tog vi en rundtur i recreation hallen, og efter det gik vi alle paanaer Angie ud i parken for at spille vikingespil. Angie skulle paa arbejde, saa hun gik hjem og gjorde sig klar.
Om aftenen lavede vi hamburgers med Peter, og vi aftalte, at vi ville tage os en aftendukkert i svømmehallen. Da vi kom derover var der dog kun 10 minutter til de lukkede, så det blev ikke til nogen svømmetur denne aften. Vi tog i stedet tilbage til Angie og Peters hus, så lidt fjernsyn, spillede xbox, og da Angie kom hjem hev vi et spil monopoly frem, som vi sådan set aldrig blev færdige med.
Næste dag stod vi tidligt op, for da vi var i Las Vegas havde vi fået at vide, at der denne dag ville være ekstremt billig parfume i Victoria's Secret, så Angie og Peter ville køre os ind til Columbus for at vi kunne få handlet lidt ind. Skuffede erfarede vi dog, at der ikke var nogen billig parfume, men at dette tilbud først begyndte d. 17.6, hvor vi skulle bruge hele dagen i tog til New York City. Æv bæv. Vi gik rundt og morede os lidt i andre butikker, inden vi kørte tilbage. Godt sultne bestemte vi os for at tage pizza til frokost - og det er nok et af de klogeste madvalg, vi har foretaget på turen. Vi tog nemlig på Hounddog's, og der fik vi den bedste pizza, vi nogensinde har fået. Det kan klart anbefales at tage et smut forbi sådan en, hvis man støder på en.
Om aftenen satte vi kursen tilbage til Emma Jean og Jim. Så god til engelsk, som Helle er blevet, valgte hun at køre den to timer lange tur alene med Peter, mens Lars og Mikkel kørte med Angie.
Tirsdag d. 10. havde vi planlagt at tage i Rock 'n' Roll Hall of Fame. Vi tog af sted med Julie, Angie, Peter og tre af Julies venner fra arbejdet. Vi vidste ikke helt, hvad vi havde forventet af dette, men det var faktisk ret sjovt at være derinde. Nævn en musiker/kunstner/rock-/popstjerne - og han/hun er repræsenteret derinde! Vi så bl.a. en masse af Michael Jacksons, Queens, Beatles', Princes, Rolling Stones, Jimi Hendrix' (osv. osv. osv.) tøj/kostumer. Derudover så vi fx også Elvis' bil og nogle af hans kostumer, de lapper papir, som Jimi Hendrix har skrevet sin lyrik på og Madonnas dagbog fra highschool-/college-tiden... Og meget, meget mere!
Om aftenen ville vi spise på Hard Rock Café for ligesom at runde denne 'rock-dag' af, men der var alt desværre optaget, så det endte med, at vi tog noget hurtigt mad i en food court. Senere skulle vi nemlig til vores anden baseball game i USA, og denne gang var vejret sindssygt godt! Kampen stod mellem Cleveland Indians og Minnesota Twins. Vores hold, Cleveland Indians, lavede et point allerede i første inning, og der var dermed lagt op til et brag af en kamp, men resultatet blev, at Cleveland Indians vandt 1-0, så kampen blev ikke helt så spændende og sjov, som man kunne have håbet på, men det var dog en bedre kamp end den vi havde set i San Diego.
Om onsdagen var vejret igen fantastisk. Mikkel ville gerne hjælpe Emma Jean med at slå græs, men det var som om, at hun ikke helt var tilfreds med den måde, han gjorde det på. Det skal lige siges, at Emma Jean er meget perfektionistisk, hvad ikke bare græsslåning, men faktisk alt angår. Derfor fik han lov til at slå græsset i en halv times tid, inden Emma Jean kom med et glas vand og sagde, at hun syntes, at Mikkel skulle gå over til de andre, og så ville hun nok slå græsset færdig. Angie og Peter var i mellemtiden kommet over til Emma Jean og Jim, og efter en tur i poolen tog vi alle af sted mod en park, hvor vi skulle møde Peters bror og søster, samt søsterens to børn. Det var meget hyggeligt, og vi fik spillet lidt boldspil - og set vores tredje og sidste slange på turen, som lå og slikkede sol.
Om aftenen spiste vi alle ved Emma Jean og Jim, og vi bestemte os for at tage ud og spille lidt baseball efter aftensmad. Helle blev dog hjemme for at få skrevet nogle mails hjem.
Julie var igen pitcher - hun var ikke blevet skræmt af at blive ramt af bolden, sidste gang vi spillede, og Lars begyndte at slå til bolden. Efter nogle gode, lange bolde skete det. Julie blev ramt igen - denne gang af Lars! Dermed fik hun også en lille souvenir fra Lars - denne gang et blåt mærke på det andet ben. Av!
Julies anden souvenir
Inden vi kørte hjem bestemte vi os for at leje en film, Strange Wilderness, som vi så ved Julie. En rigtig dårlig film, men det var lige meget, for vi morede os med den alligevel.
Næste dag stod der Cedar Point på programmet. Vi havde hørt, at det skulle være en vild forlystelsespark - ikke en amusement park, men en amazement park - og vi blev i den grad forbløffede, da vi så synet af de rutschebaner, som vi så! Den største og vildeste - Dragster - er 130 meter høj og accelererer fra 0-190 km/t på 4 sekunder - og turen fra start til slut varer 17 sekunder! Det siger lidt om, hvor vilde forlystelserne er. Angie og Julie fik hevet Lars med op i Millenium Force, en 95 meter høj og 2010 m. lang rutschebane, som falder 91 meter det højeste sted. Helle og Mikkel var lidt mere vilde for at prøve børneforlystelserne, da de ikke er til de helt vilde rutschebaner.
Om aftenen var der fyrvækeri-/lasershow, men det var slet ikke så fedt, som vi havde forventet. Lidt en skuffelse, men Cedar Point er helt klart den vildeste park, vi nogensinde har været i! Da vi kom tilbage til Emma Jean måtte vi sige farvel til Angie, fordi hun kørte tilbage til Columbus næste dag. Det er træls at sige farvel, og vi glæder os til at se hende igen!
Næste dag, fredag, tog vi med Peter downtown Cleveland. Vi gik rundt og shoppede lidt, inden vi skulle se vores tredje baseball game (vi er blevet lidt bidt af det!). Kampen stod denne gang mellem Cleveland Indians og San Diego Padres. Det var lidt sjovt, fordi vi havde set Padres, da vi var i San Diego. Hvad der ikke var så sjovt var, at vi var blevet ramt af en forbandelse, for hver gang vi skulle se Padres spille, blev vi ramt af regnskyl. Denne aften var det ikke bare små byger, men regn der stod ned i lårfede stråler! Kampen blev rain delayed i første inning, efter G. Sizemore havde slået et homerun for Indians, som vi ikke fik at se, fordi vi var på vej op til vores pladser. Ærgerligt!
Da vi havde ventet i over tre timer bestemte vi os for at tage hjem. Vi havde parkeret bilen og taget toget ind til centrum, og da vi kom tilbage til bilen og steg ud af toget bemærkede vi med det samme, at det var holdt op med at regne. Da vi tændte radioen i bilen hørte vi, at kampen var gået i gang igen, og derfor kørte vi - denne gang i bil - tilbage til kampen. En god og klog beslutning, for kampen var rigtig god og spændende, og vi fik set hele tre af de fem homeruns, der blev lavet i kampen - og Indians vandt 9-5. Det hele sluttede af med et kæmpe fyrværkeri - det var virkelig imponerende.
Om lørdagen var vi til tidligere nævnte duct tape festival - rimelig besynderligt, men sjovt nok at se det. Bagefter tog vi hjem til Derek og spillede spil i haven, og Helle fik en tur på hans motorcykel.
Om søndagen havde Emma Jean inviteret familien til fars dag-/afskedsfest, og her fik vi hilst på de sidste mennesker, vi ikke havde mødt endnu, nemlig Dennis, hans kone og børn, og Davids kone. Vi have sat et telt op i haven uden sider på, så det kunne give lidt skygge i det gode vejr. Dagen gik med at spille spil og snakke med folk, men det hele var lidt underligt og trist, fordi vi vidste, at vi næste dag skulle videre mod Niagara Falls, inden turen gik mod sidste destination på vores rejse, nemlig New York City.
Familien samlet i haven ved Emma Jean og Jim til fars dag-/afskedsfest
Julie blev ovre ved os, da alle gæsterne var taget hjem, og vi sad og snakkede længe. Det var rigtig trist at sige farvel til hende, fordi vi stort set har været sammen med hende konstant, når hun har haft fri fra arbejde. Meget trætte gik vi i seng. Vi skulle helt vildt tidligt op for at komme med toget mod Niagara Falls næste dag.
Dette indlæg blev begyndt søndag d. 15.06.2008, inden gæsterne tilfars dag-/afskedsfesten kom. Det blev gjort færdig d. 1.08.2008 - tilbage i Danmark.
onsdag den 21. maj 2008
USA (og Mexico)
Saa er vi langt om laenge kommet til en computer igen - paa vores Trek America tur ser vi sjaeldent en computer, fordi vi camperer, og desuden er vi hele tiden paa farten, saa det bliver ikke til saa meget internettid (lige nu har vi faktisk smuglet os ind paa et hotel for at udnytte deres gratis internet).
De gaeve gallere i Nevada
Mikkel ved Grand Canyon lige efter solopgang - stadig lidt koeligt (bemaerk de nye solbriller, Heine!)
Sammen med et par andre, Christian og Eun Ji, gik vi i moerket ud for at se solen bryde frem. Det var rigtig flot, himlen blev helt orange og roed, og paa den anden side af himlen kunne vi samtidig se maanen gaa ned. Et ret imponerende syn.
Efter at have set solen staa op, gik vi videre. Vi havde planlagt at gaa en 5-6 km. trek ned til Cedar Ridge. Det er perfekt at gaa om morgenen, fordi solen ikke har naaet at varme saa meget op endnu, og derudover bliver det bare varmere, jo laengere man kommer ned. Christian fik desvaerre knae-problemer, som han havde faaet paa vores gaatur ved Yosemite i et fald. Det var vi rigtig kede af, for han er en mega flink fyr, og vi kunne rigtig godt lide at snakke og have det sjovt med ham.
Efter gaaturen tog vi noget middagsmad, sendte post hjem, og derefter gik vi rundt langs kanten af Grand Canyon.
Helle paa Walk of Fame
Vi landede i LA efter en udmaerket flyvetur, som gik med at faa indhentet noget soevn. I lufthavnen fandt vi et hotel at bo paa - lidt dyrt, men et rigtig dejligt vaerelse. Hotellet laa i Inglewood, stedet for bad boys med en konstant lyd af sirener fra politibiler og ambulancer. Vi havde ikke rigtig lyst til at gaa ud om aftenen, og ville i stedet benytte os af tv'et paa vaerelset og faa slappet lidt af, for selvom flyveturen var udmaerket, saa bliver man dog noget udmattet.
Glade mennesker ved Hollywood-skiltet
Naeste dag ville vi hurtigt vaek for at komme til at se noget af det LA, som vi havde planlagt, saa vi fandt en bus som gik mod Hollywood Blvd. Pludselig stod vi paa 'Walk of Fame', men inden vi ville gaa og kigge lidt paa stjernerne, ville vi af med vores rygsaekke paa et hostel. Vi fandt et meget taet paa Hollywood Blvd., og saa gik vi paa stjerne-kigning. Vi bestemte os for at kigge lidt naermere paa Hollywood-skiltet, saa vi vandrede i den retning, som skiltet er. Det blev en lang tur, men det var det hele vaerd. Vi kom faktisk rimelig taet paa, selvom vi blev lidt afskraekkede da vi naaede til et skilt som sagde, at der kunne vaere 'rattle snakes' og 'mountain lions' i omraadet.
Advarselsskiltet paa vej mod Hollywood-skiltet
Naeste dag fik vi vasket toej til Trek America turen, og derudover lavede vi ikke andet end at kigge paa diverse 'malls', amerikanske storcentre. Paa vejen til et mall stoedte vi ind i en frisoer-salon, og Helle og Mikkel fik sig en (billig) klipning.
Et af de mange egern ved Big Sur
Loerdag d. 10. tog vi til Hacienda Hotel, fordi vores Trek America tur afgik derfra. Det blev en meget afslappet dag, hvor Lars fik koebt sig en (meget stor) sovepose, saa han ogsaa var klar til at sove i telt.
Van picture paa vej mod Big Sur
Tidligt soendag morgen moedte vi saa de mennesker, som ogsaa var meldt paa Westerner II-turen. Udover en koreaner, fem briter, en fra Schweitz og en waliser er der ogsaa to danskere med paa turen - to nordjyder fra Hjoerring. Vores guide, Ron, er en fin fyr, som har vaeret ca. overalt i hele verden. I de sidste 12 aar har han vaeret guide ved Trek America.
Den foerste dag koerte vi mod San Francisco ad Highway One efter et hurtigt stop i Hollywood (dejligt nok at det var et kort stop, siden vi havde brugt to dage der). Det var en meget flot tur - eftersigende en af verdens flotteste kyststraekninger. Vi slog lejr ved Big Sur og om aftenen blev der hygget ved lejrbaalet.
Den foerste nat i teltet var lidt kold, saa vi blev lidt nervoese for, om vi ville komme til at fryse de naeste 14 naetter, eftersom vores soveposer ikke var specielt varme.
Naeste dag naaede vi San Francisco. Vi holdt for at spise sandwiches - med en fin udsigt til Golden Gate Bridge. Efter frokosten gik vi en tur paa broen, og der blev taget nogle gode billeder. Vi syntes broen var flottere i virkeligheden, end man ser paa billeder. Man kunne dog se at broen var ved at blive malet - Ron fortalte, at det tager et aar at male broen, og naar malerne endelig er blevet faerdige, saa skal den males igen (det goer de for at beskytte broen mod saltvandet, saa den ikke ruster op).
Golden Gate Bridge set fra vores Sunset Cruise
Efter gaaturen og en hurtig rundtur paa Fisherman's Wharf blev vi indlogeret paa vores luskurioese og helt nye hotelvaerelse - laekkert! Det gode vejr gav os lyst til en tur i poolen, og vi naaede lige at blive koelet af, inden vi om aftenen skulle paa Sunset Harbour Cruise - et solnedgangs-cruise ved Golden Gate Bridge. Udover nogle meget laekre snacks paa baaden fik vi et skoent syn af Golden Gate Bridge i solnedgangen.
Om aftenen stod den paa pizza og pasta paa en italiensk restaurant, inden vi tog en taxa hjem og kom i vores dejlige, bloede og varme senge.
Naeste dag stod vi tidligt op, for vi havde koebt billetter til at komme til at se Alcatraz, et meget beroemt faengsel, som er kendt fra 'The Rock' med Sean Connery, og som i oevrigt har haft indsatte som bl.a. Al Capone.
Vi tog en meget imponerende 'audio tour' rundt gennem faengslet, og man fik virkelig et indtryk af, hvordan det har vaeret at vaere faengslet der. Efter audio touren gik vi lidt rundt for os selv, inden vi tog faergen tilbage til San Francisco og Fisherman's Wharf. Da vi havde set Fisherman's Wharf og alle butikkerne - og manden som gemmer sig bag en busk, for at komme frem og forskraekke folk - gik vi op til Lombard Street, som er verdens mest kringlede og snoede vej. Da vi havde gaaet foerst ned og derefter op ad Lombard Street, bestemte vi os for at tage en tur i sporvogn. Dels fordi det er rigtig haardt at gaa op og ned ad de stejle gader, og dels fordi at man bare skal proeve en af de traditionelle 'cable cars'. Vi tog sporvognen ind til Union Square - en dyr transport, men en sjov oplevelse. Vi gik lidt rundt og kiggede i butikker og boghandler, og det endte ogsaa med, at vi fik koebt en del. Vi tog en taxa hjem - rigtig udmattede efter at have gaaet hele dagen - og aftensmaden hentede vi paa Subway.
Alcatraz set fra skibet paa vej derud
Naeste dag var destinationen Yosemite National Park. Selve koereturen var ikke saerlig lang - ca. 350 kilometer - men vi brugte hele dagen paa at koere rundt i Yosemite, saa det blev en lang tur i bil alligevel. Ron koerte os rundt til en masse flotte steder - vi spiste middagsmad med udsigt til 'El Capitan' og mange, flotte vandfald - og om eftermiddagen naaede vi Glacier Point, som gav en helt fantastisk udsigt over parken (Glacier Point ligger saa hoejt oppe, at der var sne, da vi kom derop). Herefter koerte vi mod vores campsite, hvor vi slog lejr. Der laa et hotel lige ved siden af med udendoers pool, som Lars og Mikkel benyttede sig af - skoent!
Den foelgende dag var fri-dag, saa derfor planlagde vi om aftenen, hvilket hike vi ville gaa. Selvfoelgelig valgte vi den haardeste (og flotteste) paa en 10-11 kilometers penge. Vi smurte madpakker om morgenen, og Ron koerte os til den frie shuttle, som saa transporterede os til 'Happy Isles', hvor turen begyndte. Turen var meget, meget stejl, og siden vi gik paa 'Mist Trail', som gaar lige ved siden af et vandfald, blev vi drivvaade, men da vi var kommet laengere op, og solen saa smaat begyndte at komme frem, blev vi hurtigt toerre igen. Turen til toppen af 'Nevada Falls' tog ca. 3-4 timer og var rimelig haard, men udsigten paa toppen var faenomenal. Vi spiste vores medbragte sandwiches paa toppen og slappede lidt af, inden turen gik nedad igen. Nedturen var haardere end turen op, og det var rimelig haardt for vores smaa knae.
Sne paa toppen af Glacier Point - sjovt, for temperaturen var godt over de 20 grader
Da vi kom ned havde vi et par timer, inden vi blev hentet af Ron og koert tilbage til vores campsite, saa vi ville ud for at se Yosemite Falls - verdens 5. hoejeste vandfald - inden dagen var omme. Vi gik ad en sti som delte sig i to: en vej foerte til 'Lower Yosemite Falls', mens den anden gav udsigt til hele vandfaldet. Vi valgte foerst at gaa ad vejen for at komme til at se hele vandfaldet, og derefter ville vi hen for at se det taet paa - det skulle senere vise sig at vaere et smart traek. Vi stod og fik et udmaerket syn af vandfaldet, men vi var dog ikke helt tilfredse, saa derfor valgte vi en alternativ rute - man skulle krydse smaa baekke via traeer der var vaeltet, og det ville vi proeve. Vi fandt dog hurtigt ud af, at udsigten kun blev daarligere, hvis man gik den vej, saa vi vendte hurtigt om igen. Til vores forskraekkelse hoerte vi et ordentligt brag - vi taenkte om det enten kunne vaere en kaempe sten, der var faldet ned, eller et trae der var vaeltet. 2-3 minutter senere kunne vi hoere sirener, og vi blev nervoese for, hvad der var sket. Vi gik nu ad den anden sti mod vandfaldet, og da vi naaede det, fandt vi ud af, at der var et stort trae der var vaeltet lige oveni den bro, som alle folk stiller sig ud paa, for at faa et godt syn af Yosemite Falls. Omraadet blev afspaerret, og ambulancer og helikoptere kom derhen. Vi var lidt rundt paa gulvet efter dette, og vi gik tilbage mod det sted, hvor Ron ville komme og hente os igen. Vi fik os en hurtig cola og en snak med de andre om, hvad der var sket, inden turen gik tilbage mod camp sitet igen. Helle tog sig et normalt bad under en bruser inden aftensmaden, mens Lars og Mikkel tog sig et bad i poolen.
Lars nyder udsigten ved Nevada Falls - vandet ses stroemme fra vandfaldet nederst i billedet
Naeste dag var ''music appreciation day'', en lang koeretur (750 km) mod Barstow, hvor vi skulle stoppe inden vi naaede Las Vegas. Der er ikke saa meget at sige om den dag, andet end at vi fik laest meget og lyttet til en masse musik - og naa ja, Helle fik sovet en del (hun falder i soevn efter to minutters koersel - til stor fornoejelse for de andre paa turen, fordi hun sover med aaben mund). Der var sindssygt varmt, da vi ankom til Barstow - det ligger midt ude i oerkenen - og siden vi ikke ville saette telt op denne dag, fordi vi ville sove under aaben himmel, gik vi direkte i poolen. Efter at vi var blevet koelet ned, skulle vi have aftensmad, og denne dag var det blevet vores tur til at lave mad, saa den stod paa spaghetti bolognese (efter en maaned i New Zealand med skiftevis pasta og ris til aftensmad var vi faktisk blevet rimelig gode til det).
Uheldet ved Yosemite Falls - omraadet er her blevet spaerret af
Naeste dag var det videre til Las Vegas, og heldigvis var koereturen ikke saerlig lang. Inden vi naaede byen gjorde vi dog holdt ved et outlet i en times tid, og vi fik koebt os nogle billige stroemper, snoerebaand og perfume.
Las Vegas var overvaeldende, lige fra vi koerte ind i byen til vi forlod den to dage senere - alt er fuldstaendig overdrevet! Ron startede med at koere os rundt for at vise os de forskellige hoteller og casinoer, inden vi tog paa casino for at spise middagsmad - en kaempestor og meget laekker buffet. Efter buffeten koerte vi ud til det populaere 'Welcome to Fabulous Las Vegas'-skilt, og der blev taget nogle gruppe-billeder. Efter det koerte vi til hotellet og blev indlogeret - om aftenen stod den paa 'limo ride', og vi kunne lige naa et blive koelet ned i poolen, inden vi skulle klaedes om til noget lidt finere toej. Vi moedtes paa et vaerelse og fik pizza, inden vores ride ankom - og for f***** for en limousine! Forplejningen var der soerget for paa forhaand (en champagneflaske til hver), og saa var der ellers linet op til noget af en tur. Det var ikke en ganske almindelig limousine, som man kender dem, men derimod en limousine, som minder om en 'stretched hummer' - eller som Ron kaldte den: en 'bad ass limo'. Vi fik 1,5 times koersel rundt i Las Vegas i limousine, og det var virkelig ekstremt sjovt! Inde i limousinen var det akkurat som at vaere inde paa et diskotek, og vi havde det rigtig sjovt med alle fra turen.
De gaeve gallere i Nevada
Efter koereturen endte vi paa Bellagio, et hotel som er kendt for dets 'vandshows'. Inde paa hotellet saa vi verdens stoerste 'Chocolate Fountain' - det tog grangiveligt to aar at lave det, men vi var mildest talt lidt skuffede, for der var mere vandfald end springvand over arrangementet. Udenfor saa vi et par af de beroemte vandshows, inden vi gik en lille tur rundt i byen, og derefter hjemad mod hotellet.
En tur til Frankrig kom vi ogsaa i Las Vegas
Naeste dag sov vi lidt laenge. Vi stod op kl. 10, og udenfor vaerelset moedte vi nogle af de britiske piger, som vi fulgtes med for at gaa over at faa morgenmad. Morgenmaden bestod af amerikanske pandekager til deling (portionerne er simpelthen saa store, at man ikke kan spise dem op, hvis man bestiller en for sig selv - vi kunne ikke engang spise portionen til deling op!). Efter morgenmaden ville vi ud for at se Las Vegas i dagslys, men vi bestemte os hurtigt for at gaa ind i en af de mange malls, for ikke at faa solstik - heden var virkelig ulidelig - og vi fik shoppet en del. Mikkel fik koebt et par nye Ray-Ban solbriller, fordi de flotte blaa solbriller desvaerre ikke kunne holde til varmen, hvorfor farven saa smaat begyndte at gaa af dem (fandens til billige kineser-pis!). I det foerste mall, vi var inde i, var der live mode-opvisning, og efter at have gaaet rundt og shoppet i det mall i et par timer, gik vi mod Forum, som er bygget i romersk stil med kaempe statuer - selv rulletrapperne snoede sig, og loftet er malet som en romersk sommerhimmel, saa man foeler helt, at man gaar rundt i Italien. Alt var overvaeldende derinde - det er slet ikke til at beskrive! For at give en fornemmelse af, hvor overdrevet det er, kan vi fortaelle, at vi pludselig stoeder ind i et stort akvarium med masser af fisk - endda hajer - og en dykker var nede for at fodre dem. Rundt omkring i hele lokalet var der skaerme som fulgte dykkeren nede i vandet, og udenfor var der en dame, der fortalte om fiskene - saa pludselig var det som at vaere i Kattegat Centeret!
Om aftenen spiste vi mad paa Planet Hollywood. Det bestemte vi os til, fordi vi havde faaet en kupon, som gav en gratis gave, hvis vi spiste der, saa det endte med, at vi fik en Planet Hollywood noeglering med oven i koebet.
Godt maette gik vi videre mod Bellagio. Vi bestemte os for at gaa en tur derhen igen, fordi vi ville forevige de smukke vandshows. Vi saa tre shows og bestemte os derefter for at gaa paa casino sightseeing for at faa nogle billige souvenirs (chips/jetoner). Helle koebte alle jetonerne, fordi hun er den aeldste. Vi fik dog aldrig braendt penge af paa casinoerne, selvom Ron havde sagt, at man godt kunne komme til at spille, selvom man ikke var 21 - et krav kun Helle opfylder - saa det maa vi komme tilbage og goere en anden gang. Paa vejen hjem mod hotellet ser vi en gadekunstner, en af dem som maler billeder med spraymaling, og efter at have set ham lave tre billeder, bestemte Helle og Mikkel sig for at koebe et hver. Helle koebte et billede af Las Vegas, mens Mikkel koebte et af New York.
Vandshow ved Bellagio
Efter at have gaaet rundt i Las Vegas i mere end 12 timer var vores foedder blevet meget oemme, og turen gik tilbage mod hotellet, for naeste dag skulle vi tidligt op og videre mod Grand Canyon.
Udsigt fra The Venetian mod The Mirage
Da vi 500 km. senere ankom til Grand Canyon og igen var tilbage i vores rette element, naturen, forhindrede Ron os i at kigge ud mod klipperne, og det med en god hensigt. Da vi parkerede bilen gik vi med lukkede oejne ud mod kanten - foert af Ron - og da vi stod helt henne ved kanten, lod han os aabne oejnene, og sikke et syn vi blev ramt af! Det er ikke til at forklare, hvor vildt det er at se det - da vi aabnede oejnene var der 2200 meter ned til bunden, og de forskellige stentyper har forskellige farver, lige fra roed til brun til groen, hvilket bare goer det endnu smukkere. Man kan ikke vise paa billeder, hvordan det er at vaere der, og hvor stort det hele er. The Grandness of Grand Canyon er ikke til at faa med paa billederne.
Om aftenen satte vi teltene op paa en camp i naerheden, og kort derefter koerte vi igen mod Grand Canyon for at se solnedgangen fra Rons yndlingssted. Farverne er bedst om aftenen og om morgenen, fordi solen ikke er naer saa skarp, hvorfor farverne ikke er saa udviskede. Vi gik tidligt i seng om aftenen, for naeste dag havde vi planlagt at staa op kl. 3.30 for at se solen staa op.
Mikkel ved Grand Canyon lige efter solopgang - stadig lidt koeligt (bemaerk de nye solbriller, Heine!)
Sammen med et par andre, Christian og Eun Ji, gik vi i moerket ud for at se solen bryde frem. Det var rigtig flot, himlen blev helt orange og roed, og paa den anden side af himlen kunne vi samtidig se maanen gaa ned. Et ret imponerende syn.
Efter at have set solen staa op, gik vi videre. Vi havde planlagt at gaa en 5-6 km. trek ned til Cedar Ridge. Det er perfekt at gaa om morgenen, fordi solen ikke har naaet at varme saa meget op endnu, og derudover bliver det bare varmere, jo laengere man kommer ned. Christian fik desvaerre knae-problemer, som han havde faaet paa vores gaatur ved Yosemite i et fald. Det var vi rigtig kede af, for han er en mega flink fyr, og vi kunne rigtig godt lide at snakke og have det sjovt med ham.
Efter gaaturen tog vi noget middagsmad, sendte post hjem, og derefter gik vi rundt langs kanten af Grand Canyon.
Os tre plus Eun Ji ved Cedar Ridge
Naeste dag gik turen forbi Yuma (byen kendt fra filmen '3:10 to Yuma') og laengere ud i oerkenen. Vi var tidligt oppe denne dag, fordi vi forinden koereturen havde vaeret paa en helikopter-tur over Grand Canyon - en oplevelse vi aldrig glemmer. Det mest imponerende var nok at flyve ca 200 fod over skoven, for derefter pludselig at have 5000 fod ned til bunden af Grand Canyon, da vi floej ud over kanten. Lars optog naesten det hele paa film, og vi fik taget nogle udmaerkede billeder fra turen.
Helle klar til turen i helikopter over Grand Canyon
Udsigt fra helikopteren
Paa vores koeretur mod naeste destination saa vi en masse karakteristiske og store kaktusser, inden vi gjorde holdt hvor vi skulle overnatte. Da vi ankom til hvad, vi maa beskrive som et oede cowboy-hjem, laa der allerede en gammel cowboy og power-nappede i haengekoejen. Vi satte telt op, selvom vi kunne have sovet udendoers, for der var lidt risiko for regn, og desuden var der saa meget stoev over det hele, at vi droppede det. Derefter var det paa med cowboybukser, for vi skulle ud paa hesteryg. Vi blev fulgt af to vaskeaegte cowboys - den ene var dog cowboy-trainee, men han havde alligevel sporer i stoevlerne.
Efter at have faaet en kort instruktion i at ride western hoppede vi elegant op paa krikken, og saa var det ellers af sted. Alle paa turen havde bestemt sig for at tage af sted til hest, saa det var rigtig sjovt - og kun en begyndte at graede, saa det er jo altid noget. Helle var lidt sur over sin lille krikke af en hest, for den gad ikke at ride staerkt. Lars, som den jockey han er, var ok tilfreds med sin hest, men nogen galophest var det ikke. Mikkel derimod fik et pragteksemplar af en hoppe, og den ville ride staerkt hele tiden.
Paa vores tur ud i ingenting paanaer en lille soe og nogle buske, skete der pludselig noget spaendende. Mikkel red lige bagved Helen og snakkede lidt med hende, og pludselig hoerte de en raslende lyd og fik oeje paa en rattle snake! Paa dansk: en ordentlig klapperslange. Det danske par havde dagen forinden snakket om, at de havde set en rattle snake ved Grand Canyon, og nu fik vi andre altsaa ogsaa set en. Helle blev ikke naer saa skraemt af denne slange end slangen i Australien - et held at hesten ikke stejlede.
Om aftenen blev der lavet danske burritos og hygget omkring lejrbaalet.
Naeste dag var kursen sat mod San Diego, og da vi ankom saa der ud til regn, saa vi skyndte os at saette telt op. Da de eneste toilet-faciliteter paa cowboy-ranchen var et port-a-pottie, paa godt dansk et festivalslokum, skyndte vi os i bad, for vi lugtede af dagsgammel skimmel.
Om aftenen var det igen blevet vores tur til at lave aftensmad, og vi fik lavet en god omgang stew - mums! Senere paa aftenen var Rhiannon og Christian med paa at tage med os til Mexico for at tage i byen, for vi boede kun 10 minutters koersel fra graensen. Af sted til Tijuana, og for daelen for en bytur! Som Christian sagde den foelgende dag, da han hurtigt skulle summere op for de andre, hvad vi havde lavet: We faced the naked Mexican truth, and we almost got killed. Vi havde det rigtig, rigtig sjovt og fik udnyttet, at der var billige oel og margaritas. Vi blev isaer imponeret over toilet-faciliteterne: for et par smaapenge kunne man koebe diverse slags dufte-vand, og inde hos damerne kunne man derudover bruge alt fra laebestift til kinderoedt.
Dog havde vi lidt kommunikationsproblemer med tjenerne, for de talte ikke et ord engelsk, og med vores mildt sagt ringe spansk-kundskaber, som kun raekte til 'cerveza', 'tequila', 'chiquita banana', og 'corona' blev det ikke til de helt store diskussioner om situationen i mellemoesten. Stemningen var hoej med skoen, mexicansk folkemusik.
Vi kom hjem kl. 4.30 om morgenen og naaede lige at faa ca. 4 timers soevn, inden vi skulle paa den igen. Dagens program stod paa haarde toemmermaend og en dag i San Diego Zoo - i regnvejr. Som dagen gik fik vi det efterhaanden lidt bedre, men vores ben forblev oemme dagen igennem efter en masse dans i Mexico. Det var sjovt at vaere i zoo selvom det regnede, og isaer pandaen var soed, selvom vi ikke saa meget til den, fordi der regnede meget kraftigt, da vi var ovre for at besoege den. Aberne var som altid rigtig sjove at se paa, og de havde en masse ting at klatre i, hvilket de benyttede sig meget af, saa det var skoent.
Om aftenen tog alle paa naer Eun Ji til baseball kamp mellem San Diego Padres og Cincinnati Reds. Det var en fed oplevelse at vaere til en baseball kamp, og det har vi planer om at goere igen - denne gang med Angie og Julie i Cleveland. Da vi ankom til stadion fik vi udleveret Padres huer, da det var gratis hue-dag - skoent, for der var rimelig koldt. Helle havde faaet meget ondt i nakken i loebet af dagen, fordi hun havde spaendt i den hele dagen (plus toemmermaend gjorde det vaerre). Rhiannon var soed at give hende en pille imod det, saa den ekstremehovedpine forsvandt.
Meget traette tog vi tilbage til teltene efter kampen. Ron ville hente os kl. 22.30, hvorfor vi forlod kampen foer tiden. Lidt aergerligt, for de foerste fire innings havde vaeret rigtig kedelige - der blev slet ikke lavet nogle point. Desuden blev kampen rain delayed (paa dansk: forsinket pga. regn). Men det aergerlige var, at der blev lavet et home run i 9. inning, og dermed vandt Reds med 3-2, hvilket vi ikke fik at se, men derimod hoerte i radioen (paa naer Lars, som allerede var faldet i soevn).
Efter en god nats soevn drog vi naeste dag tilbage til LA og Universal Studios. Vi havde en rigtig sjov dag med masser af oplevelser. Vi startede dagen med en rundtur til forskellige film- og tv-sets - vi koerte bl.a. igennem kvarteret Wisteria Lane kendt fra Desperate Housewives - sammen med Christian og Eun Ji - en bustur igennem vand og ild. Eun Ji gik herefter en tur for sig selv, og vi tog noget at spise med Christian, og fulgtes med ham resten af dagen.
Dagen gik med at se forskellige filmteknikker, f.eks. til filmen Backdraft, hvor vi saa en masse pyroteknik. Derudover var vi til et meget imponerende Waterworld-show, vi var i House of Horrors, inde at se dyr som er blevet traenet til at medvirke i film og til sidst saa vi Blues Brothers.
I gaar laeste vi saa paa internettet, at der har vaeret en stor brand ved Universal Studios - praecis en uge efter vi var der. Bl.a. er King Kong og settet fra Back to the Future braendt ned - begge ting noget vi passerede paa vores bustur rundt i parken, saa vi har vaeret nogen af de sidste til at se det.
Efter turen i Universal Studios blev det farvel-tid for dem, der ikke skulle tilbage hvor det hele begyndte, nemlig Hotel Hacienda.
Om aftenen spiste vi mad med de resterende, og bagefter moedtes vi alle paa briternes vaerelse for at have den sidste aften sammen. Derefter gik vi tilbage til vores vaerelse og gjorde os klar til at tage til lufthavnen naeste morgen.
Naesten hele dette indlaeg har vi gjort faerdig ved Emma Jean og Jim her i Columbia Station, Ohio, hvor vi har det rigtig, rigtig godt. Mere om det i naeste indlaeg med nye billeder.
Rigtig mange hilsner fra USA,
Helle, Lars og Mikkel.
tirsdag den 6. maj 2008
Fiji
Saa er der gaaet ca en uge paa Fiji - faktisk tager vi til USA i morgen - og foerst nu er vi kommet til en computer! Desuden har der slet ikke vaeret noget netvaerk paa vores mobiler, saa hvis vores moedre har vaeret lidt bekymrede over, at vi ikke har skrevet, saa er det altsaa derfor.
Det har vaeret rigtig dejligt her paa Fiji. Vi tog foerst en overnatning paa Nadi Bay Resort, hvor vi ogsaa er lige nu, og vi skulle staa klar tidligt naeste dag for at komme paa vores tur ud paa de skoenne oer. Vi ville skynde os ud og haeve lidt penge om aftenen, fordi man ikke kan haeve paa oerne, men vi fik at vide i receptionen at det var "dangerous to go out at night", saa vi ventede paent til naeste dag. Vi blev fragtet ned til havnen i en aaben bus, hvor vores skib allerede stod klar.
Turen ud til vores foerste oe var en laengere en af slagsen, som tog 4,5 time, men heldigvis var der dejlig solskin (og heldigvis var der ogsaa et rum med aircondition, naar det blev for varmt). Vi ankom til Nanuya Lailai, ogsaa kaldet Sunrise, og det er oen, hvor filmen 'Blue Lagoon' er blevet optaget. Det var et rigtig laekkert sted, og vi boede i en 6-personers bungalow/straahytte - helt ud til stranden. Vi fik hurtigt badebukserne paa, og derefter gik vi en 20 minutters tur over paa den anden side af oen, hvor stranden var endnu mere laekker - der var ikke naer saa mange sten, og der var stort set ikke noget tang. Efter den laekre badetur gik vi tilbage for at nyde en delikat aftensmad (desvaerre viste det sig, at den var portionsanrettet, og at portionerne ikke var saerligt store, hvilket var traels, fordi man ikke kunne koebe mad derudover). Naeste dag skulle vi tidligt op, for efter morgenmaden skulle vi med Joe's Water Taxi paa 'grotteudforskning', hvilket var inkluderet i vores Fiji-pakke. Det var en rigtig flot tur derud, og lige pludselig stod vi ved grotten. Vi naermest kravlede ned ad trappen, for der hang store sten ned fra loftet, hvad man selvfoelgelig forventer, naar man kommer ind i en grotte! Grotten var 10 meter dyb og fyldt med (lettere koldt) vand, som vi skulle ud og svoemme i, men her stoppede turen ikke. Til vores (og specielt Helles) store overraskelse, skulle man svoemme et par meter ind igennem en tunnel i vandet, for at komme ind i den naeste grotte. Vores guide svoemmede ind med en lygte, for inde i grotten var der selvfoelgelig helt moerkt. Vores opgave var saa at dykke efter ham, og naar man var inde i grotten, ville han klappe en paa hovedet, og saa maatte man langsomt komme op af vandet. Lars svoemmede foerst ind, og efterfoelgende ville Helle svoemme ind, for hun ville ikke vaere sidst - ligesom ved vores skydive. Dog var hun lidt langsom til at faa begyndt sit dyk, og det endte med, at hun ikke turde. Da det saa var Mikkels tur, lyste vores guide ikke laengere med lygten under vandet, og Helle og Mikkel maatte droppe at se grotten. Det var nu meget sjovt alligevel!
Da turen var overstaaet, og vi var tilbage paa oen, bestemte vi os for at udnytte det snorkeludstyr, vi havde lejet for dagen. Vi gik igen over paa den anden side af oen, og vi svoemmede i ikke mindre end tre timer.
Naeste dag skulle vi videre til Wanna Taki, men inden det fik vi nydt stranden lidt mere. Vi troede, at vi skulle videre til en anden oe, hvor vi kunne ligge paa stranden og solbade endnu mere, men det viste sig, at vi skulle bo ombord paa et skib i to dage - ikke specielt sjovt, for paa turen hen til skibet var vandet meget vildt og oproert. I begyndelsen var vi lidt skuffede, for vi ville hellere ind til stranden, men det var nu rigtig hyggeligt at bo der alligevel. Man kunne blive sejlet ind til stranden med en lille speedbaad, og det var det foerste, vi gjorde efter at have nydt en god velkomstdrink. Om aftenen stod den paa middag og lege. Efter den gode aftensmad blev vi nemlig spurgt, om vi var klar paa 'some night games', og ja, det var vi. Den foerste leg var 'Crab Race', som bestod i at vaelge en krabbe, som skulle loebe om kap med adskillige andre krabber. Vi valgte en krabbe hver, men desvaerre maatte vi se os slaaet i denne disciplin - naeste aften var vi dog heldige - vi valgte kun en krabbe, og den vandt samtlige loeb, og dermed kunne vi udloese vores praemie fra baren. Saadan! Naeste leg var 'Suck and Blow', - en simpel leg, hvor man skal sende et kort videre med munden, og saa gaelder det om at komme foerst. Her maatte vi ogsaa se os slaaet, og straffen var, at vi skulle pole dance foran alle andre. Den sidste leg var stoleleg, og Helle var med til det allersidste, men tabte paa maalstregen.
Vi kom i snak med Lisa og Mattias, et par rare svenskere, som vi ogsaa havde moedt tidligere paa turen, og dem snakkede vi med hele aftenen over et par Fiji Gold Beers.
Naeste dag var der desvaerre lidt daarligt vejr - stadig meget varmt, men dog overskyet og lidt regn, saa der stod den paa laesning og afslapning paa daekket/i sovesalen.
Naeste stop paa turen var South Sea Island, hvor vi havde en overnatning. South Sea Island er en meget lille oe - det tager kun 5-10 minutter at gaa rundt om den. Det var et rigtig laekkert sted, men desvaerre havde vi ikke saerlig meget tid der, for naeste dag skulle vi ombord paa 'Seaspray', en tur som ogsaa var inkluderet i vores Fiji-pakke. Vejret var dog rigtig daarligt, og det stod ned i laarfede straaler. Skibet var ikke helt overdaekket, saa man kunne ikke undgaa at blive vaad. Vi skulle ind og besoege en landsby, og det var faktisk ret sjovt, men her tog regnen virkelig fat, og vi blev fuldstaendig vaade - og var det resten af dagen. Der blev afholdt en lille velkomst-ceremoni, da vi ankom, og bagefter fik vi shoppet lidt souvenirs hos de "lokale". Vi fik brugt en del penge her, fordi vi den foerste dag var kommet til at haeve lidt for mange penge, og vi har ikke ngoet at bruge dem til i USA. Efter besoeget hos de lokale, fik vi en laekker BBQ paa skibet, inden vi stoppede ved endnu en oe - faktisk en lidt speciel en af slagsen, for her er filmen 'Cast Away' nemlig blevet optaget - I ved, den med Tom Hanks. Det var helt vildt sjovt at se den i virkeligheden, og vi fik snorklet der i en times tid. Der var rigtig mange flotte, farverige og store fisk at se paa, og det var virkelig sjovt! Derefter gik turen hjemad mod hovedoen og Nadi, hvor vi er nu. Turen med 'Seaspray' blev lidt oedelagt pga. vejret, men den havde virkelig vaeret perfekt, hvis der havde vaeret godt vejr. Status fra Fiji er, at vi har tilbragt mere tid paa og i havet, end vi har vaeret paa oerne, og det har virkelig vaeret rigtig skoent og laekkert! Vi har allerede faaet lyst til at tage herned igen engang senere i livet. I aften klokken 22 lokal tid skal vi saa med et fly til LA, og vi lander der i dag kl. 13.20 lokal tid efter planen - det skal nok forvirre vores sanser! Vejret er rigtig godt lige nu, og nu vil vi ud i poolen og koeles ned.
Det har vaeret rigtig dejligt her paa Fiji. Vi tog foerst en overnatning paa Nadi Bay Resort, hvor vi ogsaa er lige nu, og vi skulle staa klar tidligt naeste dag for at komme paa vores tur ud paa de skoenne oer. Vi ville skynde os ud og haeve lidt penge om aftenen, fordi man ikke kan haeve paa oerne, men vi fik at vide i receptionen at det var "dangerous to go out at night", saa vi ventede paent til naeste dag. Vi blev fragtet ned til havnen i en aaben bus, hvor vores skib allerede stod klar.
Turen ud til vores foerste oe var en laengere en af slagsen, som tog 4,5 time, men heldigvis var der dejlig solskin (og heldigvis var der ogsaa et rum med aircondition, naar det blev for varmt). Vi ankom til Nanuya Lailai, ogsaa kaldet Sunrise, og det er oen, hvor filmen 'Blue Lagoon' er blevet optaget. Det var et rigtig laekkert sted, og vi boede i en 6-personers bungalow/straahytte - helt ud til stranden. Vi fik hurtigt badebukserne paa, og derefter gik vi en 20 minutters tur over paa den anden side af oen, hvor stranden var endnu mere laekker - der var ikke naer saa mange sten, og der var stort set ikke noget tang. Efter den laekre badetur gik vi tilbage for at nyde en delikat aftensmad (desvaerre viste det sig, at den var portionsanrettet, og at portionerne ikke var saerligt store, hvilket var traels, fordi man ikke kunne koebe mad derudover). Naeste dag skulle vi tidligt op, for efter morgenmaden skulle vi med Joe's Water Taxi paa 'grotteudforskning', hvilket var inkluderet i vores Fiji-pakke. Det var en rigtig flot tur derud, og lige pludselig stod vi ved grotten. Vi naermest kravlede ned ad trappen, for der hang store sten ned fra loftet, hvad man selvfoelgelig forventer, naar man kommer ind i en grotte! Grotten var 10 meter dyb og fyldt med (lettere koldt) vand, som vi skulle ud og svoemme i, men her stoppede turen ikke. Til vores (og specielt Helles) store overraskelse, skulle man svoemme et par meter ind igennem en tunnel i vandet, for at komme ind i den naeste grotte. Vores guide svoemmede ind med en lygte, for inde i grotten var der selvfoelgelig helt moerkt. Vores opgave var saa at dykke efter ham, og naar man var inde i grotten, ville han klappe en paa hovedet, og saa maatte man langsomt komme op af vandet. Lars svoemmede foerst ind, og efterfoelgende ville Helle svoemme ind, for hun ville ikke vaere sidst - ligesom ved vores skydive. Dog var hun lidt langsom til at faa begyndt sit dyk, og det endte med, at hun ikke turde. Da det saa var Mikkels tur, lyste vores guide ikke laengere med lygten under vandet, og Helle og Mikkel maatte droppe at se grotten. Det var nu meget sjovt alligevel!
Da turen var overstaaet, og vi var tilbage paa oen, bestemte vi os for at udnytte det snorkeludstyr, vi havde lejet for dagen. Vi gik igen over paa den anden side af oen, og vi svoemmede i ikke mindre end tre timer.
Naeste dag skulle vi videre til Wanna Taki, men inden det fik vi nydt stranden lidt mere. Vi troede, at vi skulle videre til en anden oe, hvor vi kunne ligge paa stranden og solbade endnu mere, men det viste sig, at vi skulle bo ombord paa et skib i to dage - ikke specielt sjovt, for paa turen hen til skibet var vandet meget vildt og oproert. I begyndelsen var vi lidt skuffede, for vi ville hellere ind til stranden, men det var nu rigtig hyggeligt at bo der alligevel. Man kunne blive sejlet ind til stranden med en lille speedbaad, og det var det foerste, vi gjorde efter at have nydt en god velkomstdrink. Om aftenen stod den paa middag og lege. Efter den gode aftensmad blev vi nemlig spurgt, om vi var klar paa 'some night games', og ja, det var vi. Den foerste leg var 'Crab Race', som bestod i at vaelge en krabbe, som skulle loebe om kap med adskillige andre krabber. Vi valgte en krabbe hver, men desvaerre maatte vi se os slaaet i denne disciplin - naeste aften var vi dog heldige - vi valgte kun en krabbe, og den vandt samtlige loeb, og dermed kunne vi udloese vores praemie fra baren. Saadan! Naeste leg var 'Suck and Blow', - en simpel leg, hvor man skal sende et kort videre med munden, og saa gaelder det om at komme foerst. Her maatte vi ogsaa se os slaaet, og straffen var, at vi skulle pole dance foran alle andre. Den sidste leg var stoleleg, og Helle var med til det allersidste, men tabte paa maalstregen.
Vi kom i snak med Lisa og Mattias, et par rare svenskere, som vi ogsaa havde moedt tidligere paa turen, og dem snakkede vi med hele aftenen over et par Fiji Gold Beers.
Naeste dag var der desvaerre lidt daarligt vejr - stadig meget varmt, men dog overskyet og lidt regn, saa der stod den paa laesning og afslapning paa daekket/i sovesalen.
Naeste stop paa turen var South Sea Island, hvor vi havde en overnatning. South Sea Island er en meget lille oe - det tager kun 5-10 minutter at gaa rundt om den. Det var et rigtig laekkert sted, men desvaerre havde vi ikke saerlig meget tid der, for naeste dag skulle vi ombord paa 'Seaspray', en tur som ogsaa var inkluderet i vores Fiji-pakke. Vejret var dog rigtig daarligt, og det stod ned i laarfede straaler. Skibet var ikke helt overdaekket, saa man kunne ikke undgaa at blive vaad. Vi skulle ind og besoege en landsby, og det var faktisk ret sjovt, men her tog regnen virkelig fat, og vi blev fuldstaendig vaade - og var det resten af dagen. Der blev afholdt en lille velkomst-ceremoni, da vi ankom, og bagefter fik vi shoppet lidt souvenirs hos de "lokale". Vi fik brugt en del penge her, fordi vi den foerste dag var kommet til at haeve lidt for mange penge, og vi har ikke ngoet at bruge dem til i USA. Efter besoeget hos de lokale, fik vi en laekker BBQ paa skibet, inden vi stoppede ved endnu en oe - faktisk en lidt speciel en af slagsen, for her er filmen 'Cast Away' nemlig blevet optaget - I ved, den med Tom Hanks. Det var helt vildt sjovt at se den i virkeligheden, og vi fik snorklet der i en times tid. Der var rigtig mange flotte, farverige og store fisk at se paa, og det var virkelig sjovt! Derefter gik turen hjemad mod hovedoen og Nadi, hvor vi er nu. Turen med 'Seaspray' blev lidt oedelagt pga. vejret, men den havde virkelig vaeret perfekt, hvis der havde vaeret godt vejr. Status fra Fiji er, at vi har tilbragt mere tid paa og i havet, end vi har vaeret paa oerne, og det har virkelig vaeret rigtig skoent og laekkert! Vi har allerede faaet lyst til at tage herned igen engang senere i livet. I aften klokken 22 lokal tid skal vi saa med et fly til LA, og vi lander der i dag kl. 13.20 lokal tid efter planen - det skal nok forvirre vores sanser! Vejret er rigtig godt lige nu, og nu vil vi ud i poolen og koeles ned.
tirsdag den 29. april 2008
Sidste indlaeg i New Zealand
Efter vi havde skrevet sidste indlaeg, koerte vi ud til vandfaldet i Whangarei. Det var et rigtig flot og stort vandfald, og man kunne endda bade ved det, men der var desvaerre blevet en smule moerkt da vi kom derud, fordi vi havde brugt lidt for lang tid ved computeren. Vi tog et par billeder og satte kursen mod nord, og taenkte, at vi maaske kunne goere stop ved vandfaldet igen paa vej mod Auckland.
Vi koerte i stedet mod Auckland, for vi ville lige naa at se lidt storby her paa New Zealand udover alt det natur vi har set.
I gaar var vi saa inde og se Auckland, men vi blev hurtigt traette af det. Vi har efterhaanden fundet ud af, at vi er mere til at se natur end by. Vi gik lidt op og ned ad gaden, og vi fik lige koebt de sidste souvenirs, inden vi forlader landet.
I morgen skal vi have gjort vognen lidt ren, inden den skal afleveres. Vi skal en tur paa posthuset og have sendt lidt hjemad, saa rygsaekkene ikke er saa tunge at baere rundt paa.
Computeren vi sidder ved lige nu driller, saa det her blev et noget kortere indlaeg end planlagt, og vi kan ikke uploade flere billeder end det ene. Desuden har vi lige moedt et par danskere herinde i rummet, som vi faar snakket lidt med, saa tiden gaar ogsaa lidt med det. Hehe.
I morgen tager vi saa mod Fiji, og vi glaeder os virkelig til at komme dertil og faa lidt godt vejr - der har regnet de sidste par dage her i New Zealand - oev!
Whangarei Falls
Vi koerte mod Bay of Islands i haab om at se mange, flotte oer, for Bay of Islands er nemlig spaekket med oer - vist nok 144 af slagsen. Vi ankom sent om aftenen, og vi fandt hurtigt en plads at parkere vores vogn paa. Naeste dag vaagnede vi desvaerre op til en fuldstaendig overskyet himmel, og regnen stod ned i tykke straaler. Det gjorde, at udsigten var ganske elendig. Alligevel ville vi mod Russel, for at tage et kig paa oerne, men efter at have koert rundt for at finde en vej til Russel - man kan tage en faerge dertil, men det gad vi ikke - opdagede vi, at vi alligevel var endt ved faergen. Den eneste vej man kunne tage udover at tage med faergen, var nemlig en noget farlig grusvej, og den turde vi ikke at bevaege os ud i i vores store vogn.
Vi koerte i stedet mod Auckland, for vi ville lige naa at se lidt storby her paa New Zealand udover alt det natur vi har set.
I gaar var vi saa inde og se Auckland, men vi blev hurtigt traette af det. Vi har efterhaanden fundet ud af, at vi er mere til at se natur end by. Vi gik lidt op og ned ad gaden, og vi fik lige koebt de sidste souvenirs, inden vi forlader landet.
I morgen skal vi have gjort vognen lidt ren, inden den skal afleveres. Vi skal en tur paa posthuset og have sendt lidt hjemad, saa rygsaekkene ikke er saa tunge at baere rundt paa.
Computeren vi sidder ved lige nu driller, saa det her blev et noget kortere indlaeg end planlagt, og vi kan ikke uploade flere billeder end det ene. Desuden har vi lige moedt et par danskere herinde i rummet, som vi faar snakket lidt med, saa tiden gaar ogsaa lidt med det. Hehe.
I morgen tager vi saa mod Fiji, og vi glaeder os virkelig til at komme dertil og faa lidt godt vejr - der har regnet de sidste par dage her i New Zealand - oev!
fredag den 25. april 2008
Mt. Maunganui, Whangamata og Whangarei
Et blik ud over "Champagne Pools"
"Djaevelens bad"
Udsigten fra Mt. Maunganui
Mikkel viser stolt sin nyerhvervede Massey Ferguson 135 roed model frem 
Hobbitten Helle ved en hobbit bolig
Den farlige maori kriger
Helle ved Lady Knox GeyserenSidst vi skrev var vi paa vej til "Maori"-aften, og hvilken aften det blev! Vi ankom lidt tidligt og blev modtaget af en vaeldig flink maori dame, som vi paa bedste maori maner hilste paa (hvilket vil sige 1) et ordentligt haandtryk og dernaest 2) to dup med naesetipperne). Da hele vores "stamme" var samlet skulle der vaelges en hoevding som kunne repraesentere hele "stammen". Hverken Lars eller Mikkel naaede at goere deres stemme hoert, foer en australsk herre ved navn "Chris" paatog sig rollen med ordene "Okay then, I'll do it". Han skulle foere os sikkert igennem "velkomst ritualet", som bestod i at vise den udvalgte maori kriger, at vi kom med fred. Vores hoevding gjorde det godt og vi kom (heldigvis) sikkert ind at se forestillingen.
Forestillingen bestod af sang og dans opfoert af maorierne, der skulle dog ikke gaa laenge foer publikum ogsaa blev "bedt" om at deltage. Helle var ikke raed for at vaere den foerste paa scenen af damerne, da de blev kaldt paa scenen for at proeve kraefter med "poi" (se linket for information). Derefter var det herrernes tur, her skulle de prove sig med maoriernes beroemte krigsdans "haka". Her var det nu Lars og Mikkels tur til at vaere paa scenen, og paa trods af krigsdansens oprindeligt alvorlige betydning foregik denne aftens haka ikke helt uden fnis og grin. Det var da heller ikke nemt for Helle, at holde masken da 15-20 maend i alle aldre skulle staa og skaere ansigter og raekke tunge. Da maoriernes forestilling var forbi, skulle vi have et "hangi" maaltid, det var en rigtig laekker oplevelse isaer efter vores efterhaanden uge-lange "ris- og pastakur". Da vi havde indtaget forret og hovedret, ja vi var ikke en gang naaet til dessert-buffeten, var det tid til det, som de saa paent kaldte "kulturudveksling". Her skulle de forskellige nationaliteter underholde med sange fra netop deres land, da vi hoerte dette foelte vi os selvfoelgelig utrolig benovede og oejnede her chancen for at imponere de omkring 80 tilstedevaerende med vores sangstemmer. Vi valgte at synge nationalhymnen og den blev modtaget med staaende klapsalver (faktisk var det bare siddende klapsalver). Da aftenen var ved at lakke mod enden, skulle "bossen" for hele moletjavsen holde en lille tale, vi opdagede til vores forbavselse at det var vores bordherre, som vi havde talt med under middagen.
Naeste dag var det tidligt op (kl. 9) for at komme ud og se "Lady Knox"-geyseren og den tilhoerende termiske park. Geyseren blev aktiveret ved hjaelp af 300g saebe-lignende substans. Geyseren blev i sin tid opdaget, da der laa et aabent faengsel i omraadet og de indsatte forsoegte at vaske deres toej i det varme vand, forestil jer deres store overraskelse! Den termiske park var meget farvestraalende med bl.a. staerke groenne farver. Efter turen rundt i parken, tog vi en lille afstikker til Blue Lake og Green Lake. Lars fik sig en lille dukkert i det krystalblaa vand i Blue Lake. Herefter gik det hastigt afsted til Mt. Maunganui, som blev besteget efter en nats soevn. Bjerget gav en spektakulaer udsigt over hele bugten. Naeste dag gik mod Whangamata, der er hjemstedet for "Hot Water Beach", som vi desvaerre ikke saa meget til, det var naermere "Cold Water Beach". Desvaerre var vi paa stranden paa et forkert tidspunkt, for man skal vaere der en time inden eller efter hoejvande - men udover det var stranden laekker. Vi drog herefter mod Whangarei, som blev naaet i dag efter en overnatning i Orewa. Nu er vi paa vej ud for at se "Whangarei Falls", der ligger et par kilometer uden for byen.
Det var det for denne gang, vi snakkes.
mandag den 21. april 2008
Taupo, Waitomo og Rotorua - og sky-dive-billeder
Her i begyndelsen af indlaegget vil vi lige give jer nogle af de billeder, vi har snakket om saa laenge. Desvaerre brokker computeren sig her, naar vi vil laegge billeder over fra kameraet, saa dem maa I lige vente lidt med. Dog kommer her en bid af de laenge ventede billeder fra vores sky-dive:
Her haenger Helle og James i luften paa vej ned mod Queenstown
Helle og James igen - lidt taettere paa Queenstown
Og begge kom sikkert ned paa jorden!
Lars haenger lodret paa vej mod jorden
Lars paa vej mod jorden - set oppe fra
Skaeg og ballade
Lars spiller smart paa jorden - Helle lander i baggrunden
Mikkel paa vej ned
Her er Mikkel og Sasa nede paa jorden igen
Her tager Mikkel sit andet spring (det er en joke)
Mikkel nyder turen ned
Saa sidder vi i Rotorua her paa nordoen. Vi kom her til allerede i gaar, men vi ville bruge en ekstra dag her, fordi vi foerst i aften kunne komme til at se et maori-show!
Men foerst lidt om, hvad vi har lavet i dagene op til...
Fra Napier koerte vi videre mod Lake Taupo. Vi havde laest, at der skulle vaere rigtig laekkert der - ogsa fra Nanna, hvis storesoester har vaeret der - saa vi tog hurtigt ind paa en plads, hvor vi kunne holde. Efter en gang middagsmad koerte vi ned i byen, og vi ville ned og gaa ved soen. Dog blaeste der utrolig meget nede ved soen, saa der var rigtig, rigtig koldt, og derfor vendte vi hurtigt om igen. Det var lidt af en skuffelse at se byen i det hele taget, for i brochurerne stod der en masse man kunne lave, men det holdt ikke rigtig i virkeligheden. Dog kunne man sky-dive der, men det havde vi jo allerede proevet. Paa vores rundtur i byen fandt vi en hyggelig, lille biograf, og ovenpaa skuffelsen af byen og soen tog vi ind for at se Semi-Pro om aftenen. Det var sjovt at proeve en biograftur i New Zealand med de lokale unge.
Naeste dag koerte vi mod Waitomo Caves for at se 'Glow Worms'. Det var en lang tur paa cirka 180 kilometer, og koereturen var maaske ikke helt det vaerd set i forhold til, hvor hurtigt turen i grotten var overstaaet - men selv om det var en kort tur, var det nu meget sjovt. Desvaerre maatte man ikke tage billeder af de 'gloedende orme' i grotterne, da der var risiko for, at de saa ville 'slukke deres lys'. Som ekstra information kan vi fortaelle, at det er ormenes affoerring, der lyser. Paa denne maade tiltraekker de insekter, som saa flyver op mod lyset. Ormene fanger insekterne ved at laegge mange traade ud - samme princip som en edderkop. Vi sejlede gennem grotterne paa en flod, som loeber igennem grotten. Der fik man et godt udsyn op til de mange glow worms.
Herfra gik turen videre til Rotorua. Vi havde planlagt en tur til Matamata, hvor man kan komme til at se 'Hobbiton' fra Ringenes Herre-filmene. Vi skulle dog i informationen i Rotorua foerst, og der fik vi at vide, at vi selv kunne koere derud - det var ogsaa billigere. Saa ud i bilen igen, og saa gik turen til Matamata. Lars gad ikke se hvad der var tilbage fra filmoptagelserne, saa Helle og Mikkel tog ud for at se, hvor Bilbo Baggins, Frodo og alle de andre hobbitter havde boet. Det var ret saa sjovt! Selve omraadet derude var meget flot med de helt groenne bakker, og vi fik information om, hvordan scenerne blev lavet. Man kunne komme ind i nogle af 'husene', men der var ikke meget at se, for under optagelserne var interioeret i et studie i Wellington. Nu glaeder vi os til at gense trilogien, naar vi kommer hjem igen! Efter at se byen blev vi koert videre over til et sted, hvor vi skulle se et faar blive klippet som en del af turen. Som en lille ekstra information fik vi at vide, at hende der koerte bilen havde vaeret med i Ringenes Herre - hun var en af de 16 'Chosen Few' fra Matamata, som var med i filmen. Ydermere - efter faaret var blevet klippet (paa knap halvandet minut) - skulle nogle lam fodres. Helle fik en flaske med maelk, og det var rigtig sjovt at faa lov at fodre lammet.
I dag har vi vaeret ved Hell's Gate for at bade. Hell's Gate er et af de mange termiske omraader i og omkring Rotorua. Vi gik foerst en tur paa ca. en time inde i 'parken', hvor vi saa masser af boblende poele af mudder og vand, svovl og blaek. Bagefter fandt vi vores badeshorts frem, og vi gik foerst i et 41 grader varmt spa-bad. Derefter skulle vi i et 40,3 grader varmt mudderbad i 20 minutter, hvor vi smurte os ind i mudder - laekkert! Dernaest skulle vi skylles i meget koldt vand, og til sidst sluttede vi badningen af i et 39 grader varmt spa-bad. Det var rigtig laekkert og sundt for huden.
Lige nu glaeder vi os til showet i aften, hvor der ogsaa er inkluderet et maaltid. Vi har laest, at det bestaar af havets laekkerier, saa vi haaber, at det falder i vores smag.
I morgen skal vi ud at se en geyser kl. 10.15, hvor den eftersigende skulle sproejte 20 meter op i luften, saa sadaan skal Lars fejres paa sin 20 aars foedselsdag. Mange hilsner herfra,
Lars, Helle og Mikkel.
Her haenger Helle og James i luften paa vej ned mod Queenstown
Helle og James igen - lidt taettere paa Queenstown
Og begge kom sikkert ned paa jorden!
Lars haenger lodret paa vej mod jorden
Lars paa vej mod jorden - set oppe fra
Skaeg og ballade
Lars spiller smart paa jorden - Helle lander i baggrunden
Mikkel paa vej ned
Her er Mikkel og Sasa nede paa jorden igen
Her tager Mikkel sit andet spring (det er en joke)
Mikkel nyder turen nedSaa sidder vi i Rotorua her paa nordoen. Vi kom her til allerede i gaar, men vi ville bruge en ekstra dag her, fordi vi foerst i aften kunne komme til at se et maori-show!
Men foerst lidt om, hvad vi har lavet i dagene op til...
Fra Napier koerte vi videre mod Lake Taupo. Vi havde laest, at der skulle vaere rigtig laekkert der - ogsa fra Nanna, hvis storesoester har vaeret der - saa vi tog hurtigt ind paa en plads, hvor vi kunne holde. Efter en gang middagsmad koerte vi ned i byen, og vi ville ned og gaa ved soen. Dog blaeste der utrolig meget nede ved soen, saa der var rigtig, rigtig koldt, og derfor vendte vi hurtigt om igen. Det var lidt af en skuffelse at se byen i det hele taget, for i brochurerne stod der en masse man kunne lave, men det holdt ikke rigtig i virkeligheden. Dog kunne man sky-dive der, men det havde vi jo allerede proevet. Paa vores rundtur i byen fandt vi en hyggelig, lille biograf, og ovenpaa skuffelsen af byen og soen tog vi ind for at se Semi-Pro om aftenen. Det var sjovt at proeve en biograftur i New Zealand med de lokale unge.
Naeste dag koerte vi mod Waitomo Caves for at se 'Glow Worms'. Det var en lang tur paa cirka 180 kilometer, og koereturen var maaske ikke helt det vaerd set i forhold til, hvor hurtigt turen i grotten var overstaaet - men selv om det var en kort tur, var det nu meget sjovt. Desvaerre maatte man ikke tage billeder af de 'gloedende orme' i grotterne, da der var risiko for, at de saa ville 'slukke deres lys'. Som ekstra information kan vi fortaelle, at det er ormenes affoerring, der lyser. Paa denne maade tiltraekker de insekter, som saa flyver op mod lyset. Ormene fanger insekterne ved at laegge mange traade ud - samme princip som en edderkop. Vi sejlede gennem grotterne paa en flod, som loeber igennem grotten. Der fik man et godt udsyn op til de mange glow worms.
Herfra gik turen videre til Rotorua. Vi havde planlagt en tur til Matamata, hvor man kan komme til at se 'Hobbiton' fra Ringenes Herre-filmene. Vi skulle dog i informationen i Rotorua foerst, og der fik vi at vide, at vi selv kunne koere derud - det var ogsaa billigere. Saa ud i bilen igen, og saa gik turen til Matamata. Lars gad ikke se hvad der var tilbage fra filmoptagelserne, saa Helle og Mikkel tog ud for at se, hvor Bilbo Baggins, Frodo og alle de andre hobbitter havde boet. Det var ret saa sjovt! Selve omraadet derude var meget flot med de helt groenne bakker, og vi fik information om, hvordan scenerne blev lavet. Man kunne komme ind i nogle af 'husene', men der var ikke meget at se, for under optagelserne var interioeret i et studie i Wellington. Nu glaeder vi os til at gense trilogien, naar vi kommer hjem igen! Efter at se byen blev vi koert videre over til et sted, hvor vi skulle se et faar blive klippet som en del af turen. Som en lille ekstra information fik vi at vide, at hende der koerte bilen havde vaeret med i Ringenes Herre - hun var en af de 16 'Chosen Few' fra Matamata, som var med i filmen. Ydermere - efter faaret var blevet klippet (paa knap halvandet minut) - skulle nogle lam fodres. Helle fik en flaske med maelk, og det var rigtig sjovt at faa lov at fodre lammet.
I dag har vi vaeret ved Hell's Gate for at bade. Hell's Gate er et af de mange termiske omraader i og omkring Rotorua. Vi gik foerst en tur paa ca. en time inde i 'parken', hvor vi saa masser af boblende poele af mudder og vand, svovl og blaek. Bagefter fandt vi vores badeshorts frem, og vi gik foerst i et 41 grader varmt spa-bad. Derefter skulle vi i et 40,3 grader varmt mudderbad i 20 minutter, hvor vi smurte os ind i mudder - laekkert! Dernaest skulle vi skylles i meget koldt vand, og til sidst sluttede vi badningen af i et 39 grader varmt spa-bad. Det var rigtig laekkert og sundt for huden.
Lige nu glaeder vi os til showet i aften, hvor der ogsaa er inkluderet et maaltid. Vi har laest, at det bestaar af havets laekkerier, saa vi haaber, at det falder i vores smag.
I morgen skal vi ud at se en geyser kl. 10.15, hvor den eftersigende skulle sproejte 20 meter op i luften, saa sadaan skal Lars fejres paa sin 20 aars foedselsdag. Mange hilsner herfra,
Lars, Helle og Mikkel.
Abonner på:
Opslag (Atom)