USA (og Mexico)

Saa er vi langt om laenge kommet til en computer igen - paa vores Trek America tur ser vi sjaeldent en computer, fordi vi camperer, og desuden er vi hele tiden paa farten, saa det bliver ikke til saa meget internettid (lige nu har vi faktisk smuglet os ind paa et hotel for at udnytte deres gratis internet).

Helle paa Walk of Fame

Vi landede i LA efter en udmaerket flyvetur, som gik med at faa indhentet noget soevn. I lufthavnen fandt vi et hotel at bo paa - lidt dyrt, men et rigtig dejligt vaerelse. Hotellet laa i Inglewood, stedet for bad boys med en konstant lyd af sirener fra politibiler og ambulancer. Vi havde ikke rigtig lyst til at gaa ud om aftenen, og ville i stedet benytte os af tv'et paa vaerelset og faa slappet lidt af, for selvom flyveturen var udmaerket, saa bliver man dog noget udmattet.

Glade mennesker ved Hollywood-skiltet

Naeste dag ville vi hurtigt vaek for at komme til at se noget af det LA, som vi havde planlagt, saa vi fandt en bus som gik mod Hollywood Blvd. Pludselig stod vi paa 'Walk of Fame', men inden vi ville gaa og kigge lidt paa stjernerne, ville vi af med vores rygsaekke paa et hostel. Vi fandt et meget taet paa Hollywood Blvd., og saa gik vi paa stjerne-kigning. Vi bestemte os for at kigge lidt naermere paa Hollywood-skiltet, saa vi vandrede i den retning, som skiltet er. Det blev en lang tur, men det var det hele vaerd. Vi kom faktisk rimelig taet paa, selvom vi blev lidt afskraekkede da vi naaede til et skilt som sagde, at der kunne vaere 'rattle snakes' og 'mountain lions' i omraadet.

Advarselsskiltet paa vej mod Hollywood-skiltet

Naeste dag fik vi vasket toej til Trek America turen, og derudover lavede vi ikke andet end at kigge paa diverse 'malls', amerikanske storcentre. Paa vejen til et mall stoedte vi ind i en frisoer-salon, og Helle og Mikkel fik sig en (billig) klipning.

Et af de mange egern ved Big Sur

Loerdag d. 10. tog vi til Hacienda Hotel, fordi vores Trek America tur afgik derfra. Det blev en meget afslappet dag, hvor Lars fik koebt sig en (meget stor) sovepose, saa han ogsaa var klar til at sove i telt.

Van picture paa vej mod Big Sur

Tidligt soendag morgen moedte vi saa de mennesker, som ogsaa var meldt paa Westerner II-turen. Udover en koreaner, fem briter, en fra Schweitz og en waliser er der ogsaa to danskere med paa turen - to nordjyder fra Hjoerring. Vores guide, Ron, er en fin fyr, som har vaeret ca. overalt i hele verden. I de sidste 12 aar har han vaeret guide ved Trek America.



Den foerste dag koerte vi mod San Francisco ad Highway One efter et hurtigt stop i Hollywood (dejligt nok at det var et kort stop, siden vi havde brugt to dage der). Det var en meget flot tur - eftersigende en af verdens flotteste kyststraekninger. Vi slog lejr ved Big Sur og om aftenen blev der hygget ved lejrbaalet.
Den foerste nat i teltet var lidt kold, saa vi blev lidt nervoese for, om vi ville komme til at fryse de naeste 14 naetter, eftersom vores soveposer ikke var specielt varme.

Naeste dag naaede vi San Francisco. Vi holdt for at spise sandwiches - med en fin udsigt til Golden Gate Bridge. Efter frokosten gik vi en tur paa broen, og der blev taget nogle gode billeder. Vi syntes broen var flottere i virkeligheden, end man ser paa billeder. Man kunne dog se at broen var ved at blive malet - Ron fortalte, at det tager et aar at male broen, og naar malerne endelig er blevet faerdige, saa skal den males igen (det goer de for at beskytte broen mod saltvandet, saa den ikke ruster op).

Golden Gate Bridge set fra vores Sunset Cruise

Efter gaaturen og en hurtig rundtur paa Fisherman's Wharf blev vi indlogeret paa vores luskurioese og helt nye hotelvaerelse - laekkert! Det gode vejr gav os lyst til en tur i poolen, og vi naaede lige at blive koelet af, inden vi om aftenen skulle paa Sunset Harbour Cruise - et solnedgangs-cruise ved Golden Gate Bridge. Udover nogle meget laekre snacks paa baaden fik vi et skoent syn af Golden Gate Bridge i solnedgangen.
Om aftenen stod den paa pizza og pasta paa en italiensk restaurant, inden vi tog en taxa hjem og kom i vores dejlige, bloede og varme senge.

Naeste dag stod vi tidligt op, for vi havde koebt billetter til at komme til at se Alcatraz, et meget beroemt faengsel, som er kendt fra 'The Rock' med Sean Connery, og som i oevrigt har haft indsatte som bl.a. Al Capone.
Vi tog en meget imponerende 'audio tour' rundt gennem faengslet, og man fik virkelig et indtryk af, hvordan det har vaeret at vaere faengslet der. Efter audio touren gik vi lidt rundt for os selv, inden vi tog faergen tilbage til San Francisco og Fisherman's Wharf. Da vi havde set Fisherman's Wharf og alle butikkerne - og manden som gemmer sig bag en busk, for at komme frem og forskraekke folk - gik vi op til Lombard Street, som er verdens mest kringlede og snoede vej. Da vi havde gaaet foerst ned og derefter op ad Lombard Street, bestemte vi os for at tage en tur i sporvogn. Dels fordi det er rigtig haardt at gaa op og ned ad de stejle gader, og dels fordi at man bare skal proeve en af de traditionelle 'cable cars'. Vi tog sporvognen ind til Union Square - en dyr transport, men en sjov oplevelse. Vi gik lidt rundt og kiggede i butikker og boghandler, og det endte ogsaa med, at vi fik koebt en del. Vi tog en taxa hjem - rigtig udmattede efter at have gaaet hele dagen - og aftensmaden hentede vi paa Subway.

Alcatraz set fra skibet paa vej derud

Naeste dag var destinationen Yosemite National Park. Selve koereturen var ikke saerlig lang - ca. 350 kilometer - men vi brugte hele dagen paa at koere rundt i Yosemite, saa det blev en lang tur i bil alligevel. Ron koerte os rundt til en masse flotte steder - vi spiste middagsmad med udsigt til 'El Capitan' og mange, flotte vandfald - og om eftermiddagen naaede vi Glacier Point, som gav en helt fantastisk udsigt over parken (Glacier Point ligger saa hoejt oppe, at der var sne, da vi kom derop). Herefter koerte vi mod vores campsite, hvor vi slog lejr. Der laa et hotel lige ved siden af med udendoers pool, som Lars og Mikkel benyttede sig af - skoent!
Den foelgende dag var fri-dag, saa derfor planlagde vi om aftenen, hvilket hike vi ville gaa. Selvfoelgelig valgte vi den haardeste (og flotteste) paa en 10-11 kilometers penge. Vi smurte madpakker om morgenen, og Ron koerte os til den frie shuttle, som saa transporterede os til 'Happy Isles', hvor turen begyndte. Turen var meget, meget stejl, og siden vi gik paa 'Mist Trail', som gaar lige ved siden af et vandfald, blev vi drivvaade, men da vi var kommet laengere op, og solen saa smaat begyndte at komme frem, blev vi hurtigt toerre igen. Turen til toppen af 'Nevada Falls' tog ca. 3-4 timer og var rimelig haard, men udsigten paa toppen var faenomenal. Vi spiste vores medbragte sandwiches paa toppen og slappede lidt af, inden turen gik nedad igen. Nedturen var haardere end turen op, og det var rimelig haardt for vores smaa knae.

Sne paa toppen af Glacier Point - sjovt, for temperaturen var godt over de 20 grader

Da vi kom ned havde vi et par timer, inden vi blev hentet af Ron og koert tilbage til vores campsite, saa vi ville ud for at se Yosemite Falls - verdens 5. hoejeste vandfald - inden dagen var omme. Vi gik ad en sti som delte sig i to: en vej foerte til 'Lower Yosemite Falls', mens den anden gav udsigt til hele vandfaldet. Vi valgte foerst at gaa ad vejen for at komme til at se hele vandfaldet, og derefter ville vi hen for at se det taet paa - det skulle senere vise sig at vaere et smart traek. Vi stod og fik et udmaerket syn af vandfaldet, men vi var dog ikke helt tilfredse, saa derfor valgte vi en alternativ rute - man skulle krydse smaa baekke via traeer der var vaeltet, og det ville vi proeve. Vi fandt dog hurtigt ud af, at udsigten kun blev daarligere, hvis man gik den vej, saa vi vendte hurtigt om igen. Til vores forskraekkelse hoerte vi et ordentligt brag - vi taenkte om det enten kunne vaere en kaempe sten, der var faldet ned, eller et trae der var vaeltet. 2-3 minutter senere kunne vi hoere sirener, og vi blev nervoese for, hvad der var sket. Vi gik nu ad den anden sti mod vandfaldet, og da vi naaede det, fandt vi ud af, at der var et stort trae der var vaeltet lige oveni den bro, som alle folk stiller sig ud paa, for at faa et godt syn af Yosemite Falls. Omraadet blev afspaerret, og ambulancer og helikoptere kom derhen. Vi var lidt rundt paa gulvet efter dette, og vi gik tilbage mod det sted, hvor Ron ville komme og hente os igen. Vi fik os en hurtig cola og en snak med de andre om, hvad der var sket, inden turen gik tilbage mod camp sitet igen. Helle tog sig et normalt bad under en bruser inden aftensmaden, mens Lars og Mikkel tog sig et bad i poolen.

Lars nyder udsigten ved Nevada Falls - vandet ses stroemme fra vandfaldet nederst i billedet

Naeste dag var ''music appreciation day'', en lang koeretur (750 km) mod Barstow, hvor vi skulle stoppe inden vi naaede Las Vegas. Der er ikke saa meget at sige om den dag, andet end at vi fik laest meget og lyttet til en masse musik - og naa ja, Helle fik sovet en del (hun falder i soevn efter to minutters koersel - til stor fornoejelse for de andre paa turen, fordi hun sover med aaben mund). Der var sindssygt varmt, da vi ankom til Barstow - det ligger midt ude i oerkenen - og siden vi ikke ville saette telt op denne dag, fordi vi ville sove under aaben himmel, gik vi direkte i poolen. Efter at vi var blevet koelet ned, skulle vi have aftensmad, og denne dag var det blevet vores tur til at lave mad, saa den stod paa spaghetti bolognese (efter en maaned i New Zealand med skiftevis pasta og ris til aftensmad var vi faktisk blevet rimelig gode til det).

Uheldet ved Yosemite Falls - omraadet er her blevet spaerret af

Naeste dag var det videre til Las Vegas, og heldigvis var koereturen ikke saerlig lang. Inden vi naaede byen gjorde vi dog holdt ved et outlet i en times tid, og vi fik koebt os nogle billige stroemper, snoerebaand og perfume.
Las Vegas var overvaeldende, lige fra vi koerte ind i byen til vi forlod den to dage senere - alt er fuldstaendig overdrevet! Ron startede med at koere os rundt for at vise os de forskellige hoteller og casinoer, inden vi tog paa casino for at spise middagsmad - en kaempestor og meget laekker buffet. Efter buffeten koerte vi ud til det populaere 'Welcome to Fabulous Las Vegas'-skilt, og der blev taget nogle gruppe-billeder. Efter det koerte vi til hotellet og blev indlogeret - om aftenen stod den paa 'limo ride', og vi kunne lige naa et blive koelet ned i poolen, inden vi skulle klaedes om til noget lidt finere toej. Vi moedtes paa et vaerelse og fik pizza, inden vores ride ankom - og for f***** for en limousine! Forplejningen var der soerget for paa forhaand (en champagneflaske til hver), og saa var der ellers linet op til noget af en tur. Det var ikke en ganske almindelig limousine, som man kender dem, men derimod en limousine, som minder om en 'stretched hummer' - eller som Ron kaldte den: en 'bad ass limo'. Vi fik 1,5 times koersel rundt i Las Vegas i limousine, og det var virkelig ekstremt sjovt! Inde i limousinen var det akkurat som at vaere inde paa et diskotek, og vi havde det rigtig sjovt med alle fra turen.

De gaeve gallere i Nevada

Efter koereturen endte vi paa Bellagio, et hotel som er kendt for dets 'vandshows'. Inde paa hotellet saa vi verdens stoerste 'Chocolate Fountain' - det tog grangiveligt to aar at lave det, men vi var mildest talt lidt skuffede, for der var mere vandfald end springvand over arrangementet. Udenfor saa vi et par af de beroemte vandshows, inden vi gik en lille tur rundt i byen, og derefter hjemad mod hotellet.

En tur til Frankrig kom vi ogsaa i Las Vegas

Naeste dag sov vi lidt laenge. Vi stod op kl. 10, og udenfor vaerelset moedte vi nogle af de britiske piger, som vi fulgtes med for at gaa over at faa morgenmad. Morgenmaden bestod af amerikanske pandekager til deling (portionerne er simpelthen saa store, at man ikke kan spise dem op, hvis man bestiller en for sig selv - vi kunne ikke engang spise portionen til deling op!). Efter morgenmaden ville vi ud for at se Las Vegas i dagslys, men vi bestemte os hurtigt for at gaa ind i en af de mange malls, for ikke at faa solstik - heden var virkelig ulidelig - og vi fik shoppet en del. Mikkel fik koebt et par nye Ray-Ban solbriller, fordi de flotte blaa solbriller desvaerre ikke kunne holde til varmen, hvorfor farven saa smaat begyndte at gaa af dem (fandens til billige kineser-pis!). I det foerste mall, vi var inde i, var der live mode-opvisning, og efter at have gaaet rundt og shoppet i det mall i et par timer, gik vi mod Forum, som er bygget i romersk stil med kaempe statuer - selv rulletrapperne snoede sig, og loftet er malet som en romersk sommerhimmel, saa man foeler helt, at man gaar rundt i Italien. Alt var overvaeldende derinde - det er slet ikke til at beskrive! For at give en fornemmelse af, hvor overdrevet det er, kan vi fortaelle, at vi pludselig stoeder ind i et stort akvarium med masser af fisk - endda hajer - og en dykker var nede for at fodre dem. Rundt omkring i hele lokalet var der skaerme som fulgte dykkeren nede i vandet, og udenfor var der en dame, der fortalte om fiskene - saa pludselig var det som at vaere i Kattegat Centeret!
Om aftenen spiste vi mad paa Planet Hollywood. Det bestemte vi os til, fordi vi havde faaet en kupon, som gav en gratis gave, hvis vi spiste der, saa det endte med, at vi fik en Planet Hollywood noeglering med oven i koebet.
Godt maette gik vi videre mod Bellagio. Vi bestemte os for at gaa en tur derhen igen, fordi vi ville forevige de smukke vandshows. Vi saa tre shows og bestemte os derefter for at gaa paa casino sightseeing for at faa nogle billige souvenirs (chips/jetoner). Helle koebte alle jetonerne, fordi hun er den aeldste. Vi fik dog aldrig braendt penge af paa casinoerne, selvom Ron havde sagt, at man godt kunne komme til at spille, selvom man ikke var 21 - et krav kun Helle opfylder - saa det maa vi komme tilbage og goere en anden gang. Paa vejen hjem mod hotellet ser vi en gadekunstner, en af dem som maler billeder med spraymaling, og efter at have set ham lave tre billeder, bestemte Helle og Mikkel sig for at koebe et hver. Helle koebte et billede af Las Vegas, mens Mikkel koebte et af New York.

Vandshow ved Bellagio

Efter at have gaaet rundt i Las Vegas i mere end 12 timer var vores foedder blevet meget oemme, og turen gik tilbage mod hotellet, for naeste dag skulle vi tidligt op og videre mod Grand Canyon.

Udsigt fra The Venetian mod The Mirage

Da vi 500 km. senere ankom til Grand Canyon og igen var tilbage i vores rette element, naturen, forhindrede Ron os i at kigge ud mod klipperne, og det med en god hensigt. Da vi parkerede bilen gik vi med lukkede oejne ud mod kanten - foert af Ron - og da vi stod helt henne ved kanten, lod han os aabne oejnene, og sikke et syn vi blev ramt af! Det er ikke til at forklare, hvor vildt det er at se det - da vi aabnede oejnene var der 2200 meter ned til bunden, og de forskellige stentyper har forskellige farver, lige fra roed til brun til groen, hvilket bare goer det endnu smukkere. Man kan ikke vise paa billeder, hvordan det er at vaere der, og hvor stort det hele er. The Grandness of Grand Canyon er ikke til at faa med paa billederne.
Om aftenen satte vi teltene op paa en camp i naerheden, og kort derefter koerte vi igen mod Grand Canyon for at se solnedgangen fra Rons yndlingssted. Farverne er bedst om aftenen og om morgenen, fordi solen ikke er naer saa skarp, hvorfor farverne ikke er saa udviskede. Vi gik tidligt i seng om aftenen, for naeste dag havde vi planlagt at staa op kl. 3.30 for at se solen staa op.

Mikkel ved Grand Canyon lige efter solopgang - stadig lidt koeligt (bemaerk de nye solbriller, Heine!)

Sammen med et par andre, Christian og Eun Ji, gik vi i moerket ud for at se solen bryde frem. Det var rigtig flot, himlen blev helt orange og roed, og paa den anden side af himlen kunne vi samtidig se maanen gaa ned. Et ret imponerende syn.
Efter at have set solen staa op, gik vi videre. Vi havde planlagt at gaa en 5-6 km. trek ned til Cedar Ridge. Det er perfekt at gaa om morgenen, fordi solen ikke har naaet at varme saa meget op endnu, og derudover bliver det bare varmere, jo laengere man kommer ned. Christian fik desvaerre knae-problemer, som han havde faaet paa vores gaatur ved Yosemite i et fald. Det var vi rigtig kede af, for han er en mega flink fyr, og vi kunne rigtig godt lide at snakke og have det sjovt med ham.
Efter gaaturen tog vi noget middagsmad, sendte post hjem, og derefter gik vi rundt langs kanten af Grand Canyon.

Os tre plus Eun Ji ved Cedar Ridge

Naeste dag gik turen forbi Yuma (byen kendt fra filmen '3:10 to Yuma') og laengere ud i oerkenen. Vi var tidligt oppe denne dag, fordi vi forinden koereturen havde vaeret paa en helikopter-tur over Grand Canyon - en oplevelse vi aldrig glemmer. Det mest imponerende var nok at flyve ca 200 fod over skoven, for derefter pludselig at have 5000 fod ned til bunden af Grand Canyon, da vi floej ud over kanten. Lars optog naesten det hele paa film, og vi fik taget nogle udmaerkede billeder fra turen.

Helle klar til turen i helikopter over Grand Canyon

Udsigt fra helikopteren

Paa vores koeretur mod naeste destination saa vi en masse karakteristiske og store kaktusser, inden vi gjorde holdt hvor vi skulle overnatte. Da vi ankom til hvad, vi maa beskrive som et oede cowboy-hjem, laa der allerede en gammel cowboy og power-nappede i haengekoejen. Vi satte telt op, selvom vi kunne have sovet udendoers, for der var lidt risiko for regn, og desuden var der saa meget stoev over det hele, at vi droppede det. Derefter var det paa med cowboybukser, for vi skulle ud paa hesteryg. Vi blev fulgt af to vaskeaegte cowboys - den ene var dog cowboy-trainee, men han havde alligevel sporer i stoevlerne.
Efter at have faaet en kort instruktion i at ride western hoppede vi elegant op paa krikken, og saa var det ellers af sted. Alle paa turen havde bestemt sig for at tage af sted til hest, saa det var rigtig sjovt - og kun en begyndte at graede, saa det er jo altid noget. Helle var lidt sur over sin lille krikke af en hest, for den gad ikke at ride staerkt. Lars, som den jockey han er, var ok tilfreds med sin hest, men nogen galophest var det ikke. Mikkel derimod fik et pragteksemplar af en hoppe, og den ville ride staerkt hele tiden.
Paa vores tur ud i ingenting paanaer en lille soe og nogle buske, skete der pludselig noget spaendende. Mikkel red lige bagved Helen og snakkede lidt med hende, og pludselig hoerte de en raslende lyd og fik oeje paa en rattle snake! Paa dansk: en ordentlig klapperslange. Det danske par havde dagen forinden snakket om, at de havde set en rattle snake ved Grand Canyon, og nu fik vi andre altsaa ogsaa set en. Helle blev ikke naer saa skraemt af denne slange end slangen i Australien - et held at hesten ikke stejlede.
Om aftenen blev der lavet danske burritos og hygget omkring lejrbaalet.

Naeste dag var kursen sat mod San Diego, og da vi ankom saa der ud til regn, saa vi skyndte os at saette telt op. Da de eneste toilet-faciliteter paa cowboy-ranchen var et port-a-pottie, paa godt dansk et festivalslokum, skyndte vi os i bad, for vi lugtede af dagsgammel skimmel.
Om aftenen var det igen blevet vores tur til at lave aftensmad, og vi fik lavet en god omgang stew - mums! Senere paa aftenen var Rhiannon og Christian med paa at tage med os til Mexico for at tage i byen, for vi boede kun 10 minutters koersel fra graensen. Af sted til Tijuana, og for daelen for en bytur! Som Christian sagde den foelgende dag, da han hurtigt skulle summere op for de andre, hvad vi havde lavet: We faced the naked Mexican truth, and we almost got killed. Vi havde det rigtig, rigtig sjovt og fik udnyttet, at der var billige oel og margaritas. Vi blev isaer imponeret over toilet-faciliteterne: for et par smaapenge kunne man koebe diverse slags dufte-vand, og inde hos damerne kunne man derudover bruge alt fra laebestift til kinderoedt.
Dog havde vi lidt kommunikationsproblemer med tjenerne, for de talte ikke et ord engelsk, og med vores mildt sagt ringe spansk-kundskaber, som kun raekte til 'cerveza', 'tequila', 'chiquita banana', og 'corona' blev det ikke til de helt store diskussioner om situationen i mellemoesten. Stemningen var hoej med skoen, mexicansk folkemusik.
Vi kom hjem kl. 4.30 om morgenen og naaede lige at faa ca. 4 timers soevn, inden vi skulle paa den igen. Dagens program stod paa haarde toemmermaend og en dag i San Diego Zoo - i regnvejr. Som dagen gik fik vi det efterhaanden lidt bedre, men vores ben forblev oemme dagen igennem efter en masse dans i Mexico. Det var sjovt at vaere i zoo selvom det regnede, og isaer pandaen var soed, selvom vi ikke saa meget til den, fordi der regnede meget kraftigt, da vi var ovre for at besoege den. Aberne var som altid rigtig sjove at se paa, og de havde en masse ting at klatre i, hvilket de benyttede sig meget af, saa det var skoent.
Om aftenen tog alle paa naer Eun Ji til baseball kamp mellem San Diego Padres og Cincinnati Reds. Det var en fed oplevelse at vaere til en baseball kamp, og det har vi planer om at goere igen - denne gang med Angie og Julie i Cleveland. Da vi ankom til stadion fik vi udleveret Padres huer, da det var gratis hue-dag - skoent, for der var rimelig koldt. Helle havde faaet meget ondt i nakken i loebet af dagen, fordi hun havde spaendt i den hele dagen (plus toemmermaend gjorde det vaerre). Rhiannon var soed at give hende en pille imod det, saa den ekstremehovedpine forsvandt.
Meget traette tog vi tilbage til teltene efter kampen. Ron ville hente os kl. 22.30, hvorfor vi forlod kampen foer tiden. Lidt aergerligt, for de foerste fire innings havde vaeret rigtig kedelige - der blev slet ikke lavet nogle point. Desuden blev kampen rain delayed (paa dansk: forsinket pga. regn). Men det aergerlige var, at der blev lavet et home run i 9. inning, og dermed vandt Reds med 3-2, hvilket vi ikke fik at se, men derimod hoerte i radioen (paa naer Lars, som allerede var faldet i soevn).
Efter en god nats soevn drog vi naeste dag tilbage til LA og Universal Studios. Vi havde en rigtig sjov dag med masser af oplevelser. Vi startede dagen med en rundtur til forskellige film- og tv-sets - vi koerte bl.a. igennem kvarteret Wisteria Lane kendt fra Desperate Housewives - sammen med Christian og Eun Ji - en bustur igennem vand og ild. Eun Ji gik herefter en tur for sig selv, og vi tog noget at spise med Christian, og fulgtes med ham resten af dagen.
Dagen gik med at se forskellige filmteknikker, f.eks. til filmen Backdraft, hvor vi saa en masse pyroteknik. Derudover var vi til et meget imponerende Waterworld-show, vi var i House of Horrors, inde at se dyr som er blevet traenet til at medvirke i film og til sidst saa vi Blues Brothers.
I gaar laeste vi saa paa internettet, at der har vaeret en stor brand ved Universal Studios - praecis en uge efter vi var der. Bl.a. er King Kong og settet fra Back to the Future braendt ned - begge ting noget vi passerede paa vores bustur rundt i parken, saa vi har vaeret nogen af de sidste til at se det.
Efter turen i Universal Studios blev det farvel-tid for dem, der ikke skulle tilbage hvor det hele begyndte, nemlig Hotel Hacienda.
Om aftenen spiste vi mad med de resterende, og bagefter moedtes vi alle paa briternes vaerelse for at have den sidste aften sammen. Derefter gik vi tilbage til vores vaerelse og gjorde os klar til at tage til lufthavnen naeste morgen.

Naesten hele dette indlaeg har vi gjort faerdig ved Emma Jean og Jim her i Columbia Station, Ohio, hvor vi har det rigtig, rigtig godt. Mere om det i naeste indlaeg med nye billeder.

Rigtig mange hilsner fra USA,

Helle, Lars og Mikkel.

Fiji

Saa er der gaaet ca en uge paa Fiji - faktisk tager vi til USA i morgen - og foerst nu er vi kommet til en computer! Desuden har der slet ikke vaeret noget netvaerk paa vores mobiler, saa hvis vores moedre har vaeret lidt bekymrede over, at vi ikke har skrevet, saa er det altsaa derfor.
Det har vaeret rigtig dejligt her paa Fiji. Vi tog foerst en overnatning paa Nadi Bay Resort, hvor vi ogsaa er lige nu, og vi skulle staa klar tidligt naeste dag for at komme paa vores tur ud paa de skoenne oer. Vi ville skynde os ud og haeve lidt penge om aftenen, fordi man ikke kan haeve paa oerne, men vi fik at vide i receptionen at det var "dangerous to go out at night", saa vi ventede paent til naeste dag. Vi blev fragtet ned til havnen i en aaben bus, hvor vores skib allerede stod klar.
Turen ud til vores foerste oe var en laengere en af slagsen, som tog 4,5 time, men heldigvis var der dejlig solskin (og heldigvis var der ogsaa et rum med aircondition, naar det blev for varmt). Vi ankom til Nanuya Lailai, ogsaa kaldet Sunrise, og det er oen, hvor filmen 'Blue Lagoon' er blevet optaget. Det var et rigtig laekkert sted, og vi boede i en 6-personers bungalow/straahytte - helt ud til stranden. Vi fik hurtigt badebukserne paa, og derefter gik vi en 20 minutters tur over paa den anden side af oen, hvor stranden var endnu mere laekker - der var ikke naer saa mange sten, og der var stort set ikke noget tang. Efter den laekre badetur gik vi tilbage for at nyde en delikat aftensmad (desvaerre viste det sig, at den var portionsanrettet, og at portionerne ikke var saerligt store, hvilket var traels, fordi man ikke kunne koebe mad derudover). Naeste dag skulle vi tidligt op, for efter morgenmaden skulle vi med Joe's Water Taxi paa 'grotteudforskning', hvilket var inkluderet i vores Fiji-pakke. Det var en rigtig flot tur derud, og lige pludselig stod vi ved grotten. Vi naermest kravlede ned ad trappen, for der hang store sten ned fra loftet, hvad man selvfoelgelig forventer, naar man kommer ind i en grotte! Grotten var 10 meter dyb og fyldt med (lettere koldt) vand, som vi skulle ud og svoemme i, men her stoppede turen ikke. Til vores (og specielt Helles) store overraskelse, skulle man svoemme et par meter ind igennem en tunnel i vandet, for at komme ind i den naeste grotte. Vores guide svoemmede ind med en lygte, for inde i grotten var der selvfoelgelig helt moerkt. Vores opgave var saa at dykke efter ham, og naar man var inde i grotten, ville han klappe en paa hovedet, og saa maatte man langsomt komme op af vandet. Lars svoemmede foerst ind, og efterfoelgende ville Helle svoemme ind, for hun ville ikke vaere sidst - ligesom ved vores skydive. Dog var hun lidt langsom til at faa begyndt sit dyk, og det endte med, at hun ikke turde. Da det saa var Mikkels tur, lyste vores guide ikke laengere med lygten under vandet, og Helle og Mikkel maatte droppe at se grotten. Det var nu meget sjovt alligevel!
Da turen var overstaaet, og vi var tilbage paa oen, bestemte vi os for at udnytte det snorkeludstyr, vi havde lejet for dagen. Vi gik igen over paa den anden side af oen, og vi svoemmede i ikke mindre end tre timer.
Naeste dag skulle vi videre til Wanna Taki, men inden det fik vi nydt stranden lidt mere. Vi troede, at vi skulle videre til en anden oe, hvor vi kunne ligge paa stranden og solbade endnu mere, men det viste sig, at vi skulle bo ombord paa et skib i to dage - ikke specielt sjovt, for paa turen hen til skibet var vandet meget vildt og oproert. I begyndelsen var vi lidt skuffede, for vi ville hellere ind til stranden, men det var nu rigtig hyggeligt at bo der alligevel. Man kunne blive sejlet ind til stranden med en lille speedbaad, og det var det foerste, vi gjorde efter at have nydt en god velkomstdrink. Om aftenen stod den paa middag og lege. Efter den gode aftensmad blev vi nemlig spurgt, om vi var klar paa 'some night games', og ja, det var vi. Den foerste leg var 'Crab Race', som bestod i at vaelge en krabbe, som skulle loebe om kap med adskillige andre krabber. Vi valgte en krabbe hver, men desvaerre maatte vi se os slaaet i denne disciplin - naeste aften var vi dog heldige - vi valgte kun en krabbe, og den vandt samtlige loeb, og dermed kunne vi udloese vores praemie fra baren. Saadan! Naeste leg var 'Suck and Blow', - en simpel leg, hvor man skal sende et kort videre med munden, og saa gaelder det om at komme foerst. Her maatte vi ogsaa se os slaaet, og straffen var, at vi skulle pole dance foran alle andre. Den sidste leg var stoleleg, og Helle var med til det allersidste, men tabte paa maalstregen.
Vi kom i snak med Lisa og Mattias, et par rare svenskere, som vi ogsaa havde moedt tidligere paa turen, og dem snakkede vi med hele aftenen over et par Fiji Gold Beers.
Naeste dag var der desvaerre lidt daarligt vejr - stadig meget varmt, men dog overskyet og lidt regn, saa der stod den paa laesning og afslapning paa daekket/i sovesalen.
Naeste stop paa turen var South Sea Island, hvor vi havde en overnatning. South Sea Island er en meget lille oe - det tager kun 5-10 minutter at gaa rundt om den. Det var et rigtig laekkert sted, men desvaerre havde vi ikke saerlig meget tid der, for naeste dag skulle vi ombord paa 'Seaspray', en tur som ogsaa var inkluderet i vores Fiji-pakke. Vejret var dog rigtig daarligt, og det stod ned i laarfede straaler. Skibet var ikke helt overdaekket, saa man kunne ikke undgaa at blive vaad. Vi skulle ind og besoege en landsby, og det var faktisk ret sjovt, men her tog regnen virkelig fat, og vi blev fuldstaendig vaade - og var det resten af dagen. Der blev afholdt en lille velkomst-ceremoni, da vi ankom, og bagefter fik vi shoppet lidt souvenirs hos de "lokale". Vi fik brugt en del penge her, fordi vi den foerste dag var kommet til at haeve lidt for mange penge, og vi har ikke ngoet at bruge dem til i USA. Efter besoeget hos de lokale, fik vi en laekker BBQ paa skibet, inden vi stoppede ved endnu en oe - faktisk en lidt speciel en af slagsen, for her er filmen 'Cast Away' nemlig blevet optaget - I ved, den med Tom Hanks. Det var helt vildt sjovt at se den i virkeligheden, og vi fik snorklet der i en times tid. Der var rigtig mange flotte, farverige og store fisk at se paa, og det var virkelig sjovt! Derefter gik turen hjemad mod hovedoen og Nadi, hvor vi er nu. Turen med 'Seaspray' blev lidt oedelagt pga. vejret, men den havde virkelig vaeret perfekt, hvis der havde vaeret godt vejr. Status fra Fiji er, at vi har tilbragt mere tid paa og i havet, end vi har vaeret paa oerne, og det har virkelig vaeret rigtig skoent og laekkert! Vi har allerede faaet lyst til at tage herned igen engang senere i livet. I aften klokken 22 lokal tid skal vi saa med et fly til LA, og vi lander der i dag kl. 13.20 lokal tid efter planen - det skal nok forvirre vores sanser! Vejret er rigtig godt lige nu, og nu vil vi ud i poolen og koeles ned.