Mt. Maunganui, Whangamata og Whangarei

Et blik ud over "Champagne Pools"
"Djaevelens bad"
Udsigten fra Mt. Maunganui
Mikkel viser stolt sin nyerhvervede Massey Ferguson 135 roed model frem
Hobbitten Helle ved en hobbit bolig
Den farlige maori kriger
Helle ved Lady Knox Geyseren

Sidst vi skrev var vi paa vej til "Maori"-aften, og hvilken aften det blev! Vi ankom lidt tidligt og blev modtaget af en vaeldig flink maori dame, som vi paa bedste maori maner hilste paa (hvilket vil sige 1) et ordentligt haandtryk og dernaest 2) to dup med naesetipperne). Da hele vores "stamme" var samlet skulle der vaelges en hoevding som kunne repraesentere hele "stammen". Hverken Lars eller Mikkel naaede at goere deres stemme hoert, foer en australsk herre ved navn "Chris" paatog sig rollen med ordene "Okay then, I'll do it". Han skulle foere os sikkert igennem "velkomst ritualet", som bestod i at vise den udvalgte maori kriger, at vi kom med fred. Vores hoevding gjorde det godt og vi kom (heldigvis) sikkert ind at se forestillingen.
Forestillingen bestod af sang og dans opfoert af maorierne, der skulle dog ikke gaa laenge foer publikum ogsaa blev "bedt" om at deltage. Helle var ikke raed for at vaere den foerste paa scenen af damerne, da de blev kaldt paa scenen for at proeve kraefter med "poi" (se linket for information). Derefter var det herrernes tur, her skulle de prove sig med maoriernes beroemte krigsdans "haka". Her var det nu Lars og Mikkels tur til at vaere paa scenen, og paa trods af krigsdansens oprindeligt alvorlige betydning foregik denne aftens haka ikke helt uden fnis og grin. Det var da heller ikke nemt for Helle, at holde masken da 15-20 maend i alle aldre skulle staa og skaere ansigter og raekke tunge. Da maoriernes forestilling var forbi, skulle vi have et "hangi" maaltid, det var en rigtig laekker oplevelse isaer efter vores efterhaanden uge-lange "ris- og pastakur". Da vi havde indtaget forret og hovedret, ja vi var ikke en gang naaet til dessert-buffeten, var det tid til det, som de saa paent kaldte "kulturudveksling". Her skulle de forskellige nationaliteter underholde med sange fra netop deres land, da vi hoerte dette foelte vi os selvfoelgelig utrolig benovede og oejnede her chancen for at imponere de omkring 80 tilstedevaerende med vores sangstemmer. Vi valgte at synge nationalhymnen og den blev modtaget med staaende klapsalver (faktisk var det bare siddende klapsalver). Da aftenen var ved at lakke mod enden, skulle "bossen" for hele moletjavsen holde en lille tale, vi opdagede til vores forbavselse at det var vores bordherre, som vi havde talt med under middagen.
Naeste dag var det tidligt op (kl. 9) for at komme ud og se "Lady Knox"-geyseren og den tilhoerende termiske park. Geyseren blev aktiveret ved hjaelp af 300g saebe-lignende substans. Geyseren blev i sin tid opdaget, da der laa et aabent faengsel i omraadet og de indsatte forsoegte at vaske deres toej i det varme vand, forestil jer deres store overraskelse! Den termiske park var meget farvestraalende med bl.a. staerke groenne farver. Efter turen rundt i parken, tog vi en lille afstikker til Blue Lake og Green Lake. Lars fik sig en lille dukkert i det krystalblaa vand i Blue Lake. Herefter gik det hastigt afsted til Mt. Maunganui, som blev besteget efter en nats soevn. Bjerget gav en spektakulaer udsigt over hele bugten. Naeste dag gik mod Whangamata, der er hjemstedet for "Hot Water Beach", som vi desvaerre ikke saa meget til, det var naermere "Cold Water Beach". Desvaerre var vi paa stranden paa et forkert tidspunkt, for man skal vaere der en time inden eller efter hoejvande - men udover det var stranden laekker. Vi drog herefter mod Whangarei, som blev naaet i dag efter en overnatning i Orewa. Nu er vi paa vej ud for at se "Whangarei Falls", der ligger et par kilometer uden for byen.
Det var det for denne gang, vi snakkes.