New Zealand, sydoen

Saa er der gaaet rimelig lang tid siden sidst, men vi har vaeret i omraader uden vildere beboelse og dermed ogsaa computere..

Vi havde en fin landing i Christchurch, og skyndte os hurtigt ud efter vores vogn. Der gik et godt stykke tid inden vi kunne faa den, men bedre sent end aldrig. Vi skyndte os ud efter lidt proviant, og dernaest fandt vi hurtigt et sted at bo, for det var allerede blevet aften. Vi tog ind paa et Motor Home inde i byen, men vi var for traette til at lave aftensmad, saa vi tog noget paa KFC.

Naeste dag ville vi hurtigt ud af byen for at komme ud og se noget natur - det var blevet tid til for alvor at proeve vores vogn af. Helle styrer den 6 meter lange vogn fantastisk! Vi tog til Akaroa, hvor en vulkan engang havde vaeret i udbrud, og nu er der blevet en kaempe soe der. Det var rigtig laekkert, og landskabet var helt vildt. Vi koerte op og ned ad stejle skraenter i vilde haardnaale-sving gennem bjergene. Ved soen var der en oe, som vi bestemte os for at gaa ud paa, inden turen gik tilbage igen. Det var en rigtig flot, men ogsaa en haard tur, for vi skulle gaa rigtig hoejt op, for oen var en stor bakke, men til gengaeld var der ogsaa en meget flot udsigt.

Helle og Lars ved vores nye hjem

Saa gik turen ellers tilbage igen, og vi koerte videre mod syd. Vi endte i Ashburton, hvor vi ville lave noget aftensmad. Vi bestemte os for at sove paa en rasteplads i Ashburton, selvom den var inden for byskiltene. Derfor gik vi i seng med en foelelse af, at vi kunne blive vaekket af en politimand, som ville bede os om at koere vaek. Det skete heldigvis aldrig, dog blev vi om natten vaekket af et tog, som koerte mindre end 10 meter vaek.

Helle sidder og spejder ud over den flotte soe ved Akaroa

Naeste dag gik turen mod flotte Lake Tekapo. Soen saa rigtig flot ud med dens groenne skaer. Her koerte vi paa endnu et motor home, saa vi kunne faa ladt vores telefoner osv. op, og ydermere kunne vi faa toemt vores tank med beskidt vand.

Mount John er 1031 meter hoejt, og ligger lige ved Lake Tekapo. Der gik ikke mange sekunder inden vi bestemte os for, at vi skulle op paa toppen af det. Desvaerre kunne vi ikke naa andet end en gaatur, inden der begyndte at regne, og solen begyndte saa smaat at gaa ned, saa 'bjergbestigningen' blev udskudt til naeste dag. I stedet for at foelge stien op til toppen valgte vi en anden vej. Vi gik en time langs med bjerget, og saa gik vi ellers direkte op ad bjergsiden (det skal lige siges, at vi foerst fandt ud af, at der gik en sti direkte til toppen, da vi selv var kommet derop). Der var en helt fantastisk udsigt deroppe.

Udsigt fra toppen af Mt John ved Lake Tekapo

Naeste dag satte vi kursen mod Hampden, eller naermere Moeraki Boulders som ligger ved Hampden Beach. Det er nogle store (op til 2 meter i diameter), runde sten, som er blevet skabt inde i klipperne. Hele denne proces begyndte for 60 millioner aar siden, og de er saa trillet ud af klipperne, efterhaanden som de er blevet skabt. Maorierne, de indfoedte, tror dog, at det er frugtkurve, som er blevet tabt, som senere er blevet forstenet.

Moeraki Boulders ved Hampden Beach

De naeste mange kilometer var ikke saerligt interessante, udover den groenne udsigt gennem vinduerne i bilen, og de rigtig, rigtig, RIGTIG mange faar, som gaar og graesser. Vi koerte gennem Dunedin, hvor verdens stejleste gade findes, men den saa vi kun et glimt af. Bilen har det ikke alt for godt op ad stejle veje for at sige det mildt! Kursen var sat mod Milford Sound, hvor vi ville ud og sejle i fjorden. Vi overnattede godt 20 kilometer efter byen Te Anau, og naeste dag var vi klar til at koere det sidste stykke. Koereturen i sig selv var en oplevelse med skraanende bjergsider alle vegne og flotte vandfald.

Brusende floder fulgte os paa vejen til Milford Sound

Desvaerre er vi havnet paa New Zealand i den toerreste periode i mere end 50 aar, hvilket goer, at der er rigtig toert her, og der er derfor mange vandfald, som er helt udtoerret.

Laekker udsigt til en af de snebeklaedte bjergtoppe ved Milford Sound

I Milford Sound havde der, da vi ankom, ikke regnet i seks dage i traek, og der var foerst udsigt til regn om tre dage. Normalt regner det 3 ud af 4 dage i det omraade, saa vi var rigtig (u)heldige!

Her ses Bowen Falls ved Milford Sound

Maaske havde det vaeret flottere i regnen, for saa havde der vaeret mange skoenne vandfald, men til gengaeld kunne vi staa ude paa daekket af skibet uden at blive vaade. Vi tog en overnatning ved Milford Sound, og inden aftensmaden gik vi en tur nede ved den flod, som loeb faa meter fra vores campervan.

Udkig fra undervandsobservatorie 10 meter under vandoverfladen, igen ved Milford Sound

Naeste dag koerte vi videre mod Queenstown, men vi tog foerst et stop paa en tre timer ved Manapouri.

Her holder vognen parkeret, i baggrunden ses Lake Manapouri

Her havde vi laest, at landets smukkeste soe skulle vaere, og den var virkelig ogsaa et besoeg vaerd. Der var meget fredfyldt, og soen havde en utrolig paen blaalig farve. Vi blev noget overraskede paa vej ned til soen, for der ligger en havn der, som hedder Pearl Harbour. Lidt sjovt! Vi overnattede ca. 90 kilometer fra Queenstown, hvor vi er nu. I morgen har vi taenkt os at proeve et sky-dive. Vi har hoert saa meget om det, saa nu er vi naesten noedt til at proeve!

Til Anders og Louise: Rigtig mange gange tillykke med at I skal vaere foraeldre! Det bliver spaendende at foelge med i :)

Ruten som den ser ud indtil videre. X'erne er overnatninger

PS. Selve sky-divet er nu fuldfoert, fra 15.000 fod(!!!!), billederne foelger senere.