USA (og Mexico)

Saa er vi langt om laenge kommet til en computer igen - paa vores Trek America tur ser vi sjaeldent en computer, fordi vi camperer, og desuden er vi hele tiden paa farten, saa det bliver ikke til saa meget internettid (lige nu har vi faktisk smuglet os ind paa et hotel for at udnytte deres gratis internet).

Helle paa Walk of Fame

Vi landede i LA efter en udmaerket flyvetur, som gik med at faa indhentet noget soevn. I lufthavnen fandt vi et hotel at bo paa - lidt dyrt, men et rigtig dejligt vaerelse. Hotellet laa i Inglewood, stedet for bad boys med en konstant lyd af sirener fra politibiler og ambulancer. Vi havde ikke rigtig lyst til at gaa ud om aftenen, og ville i stedet benytte os af tv'et paa vaerelset og faa slappet lidt af, for selvom flyveturen var udmaerket, saa bliver man dog noget udmattet.

Glade mennesker ved Hollywood-skiltet

Naeste dag ville vi hurtigt vaek for at komme til at se noget af det LA, som vi havde planlagt, saa vi fandt en bus som gik mod Hollywood Blvd. Pludselig stod vi paa 'Walk of Fame', men inden vi ville gaa og kigge lidt paa stjernerne, ville vi af med vores rygsaekke paa et hostel. Vi fandt et meget taet paa Hollywood Blvd., og saa gik vi paa stjerne-kigning. Vi bestemte os for at kigge lidt naermere paa Hollywood-skiltet, saa vi vandrede i den retning, som skiltet er. Det blev en lang tur, men det var det hele vaerd. Vi kom faktisk rimelig taet paa, selvom vi blev lidt afskraekkede da vi naaede til et skilt som sagde, at der kunne vaere 'rattle snakes' og 'mountain lions' i omraadet.

Advarselsskiltet paa vej mod Hollywood-skiltet

Naeste dag fik vi vasket toej til Trek America turen, og derudover lavede vi ikke andet end at kigge paa diverse 'malls', amerikanske storcentre. Paa vejen til et mall stoedte vi ind i en frisoer-salon, og Helle og Mikkel fik sig en (billig) klipning.

Et af de mange egern ved Big Sur

Loerdag d. 10. tog vi til Hacienda Hotel, fordi vores Trek America tur afgik derfra. Det blev en meget afslappet dag, hvor Lars fik koebt sig en (meget stor) sovepose, saa han ogsaa var klar til at sove i telt.

Van picture paa vej mod Big Sur

Tidligt soendag morgen moedte vi saa de mennesker, som ogsaa var meldt paa Westerner II-turen. Udover en koreaner, fem briter, en fra Schweitz og en waliser er der ogsaa to danskere med paa turen - to nordjyder fra Hjoerring. Vores guide, Ron, er en fin fyr, som har vaeret ca. overalt i hele verden. I de sidste 12 aar har han vaeret guide ved Trek America.



Den foerste dag koerte vi mod San Francisco ad Highway One efter et hurtigt stop i Hollywood (dejligt nok at det var et kort stop, siden vi havde brugt to dage der). Det var en meget flot tur - eftersigende en af verdens flotteste kyststraekninger. Vi slog lejr ved Big Sur og om aftenen blev der hygget ved lejrbaalet.
Den foerste nat i teltet var lidt kold, saa vi blev lidt nervoese for, om vi ville komme til at fryse de naeste 14 naetter, eftersom vores soveposer ikke var specielt varme.

Naeste dag naaede vi San Francisco. Vi holdt for at spise sandwiches - med en fin udsigt til Golden Gate Bridge. Efter frokosten gik vi en tur paa broen, og der blev taget nogle gode billeder. Vi syntes broen var flottere i virkeligheden, end man ser paa billeder. Man kunne dog se at broen var ved at blive malet - Ron fortalte, at det tager et aar at male broen, og naar malerne endelig er blevet faerdige, saa skal den males igen (det goer de for at beskytte broen mod saltvandet, saa den ikke ruster op).

Golden Gate Bridge set fra vores Sunset Cruise

Efter gaaturen og en hurtig rundtur paa Fisherman's Wharf blev vi indlogeret paa vores luskurioese og helt nye hotelvaerelse - laekkert! Det gode vejr gav os lyst til en tur i poolen, og vi naaede lige at blive koelet af, inden vi om aftenen skulle paa Sunset Harbour Cruise - et solnedgangs-cruise ved Golden Gate Bridge. Udover nogle meget laekre snacks paa baaden fik vi et skoent syn af Golden Gate Bridge i solnedgangen.
Om aftenen stod den paa pizza og pasta paa en italiensk restaurant, inden vi tog en taxa hjem og kom i vores dejlige, bloede og varme senge.

Naeste dag stod vi tidligt op, for vi havde koebt billetter til at komme til at se Alcatraz, et meget beroemt faengsel, som er kendt fra 'The Rock' med Sean Connery, og som i oevrigt har haft indsatte som bl.a. Al Capone.
Vi tog en meget imponerende 'audio tour' rundt gennem faengslet, og man fik virkelig et indtryk af, hvordan det har vaeret at vaere faengslet der. Efter audio touren gik vi lidt rundt for os selv, inden vi tog faergen tilbage til San Francisco og Fisherman's Wharf. Da vi havde set Fisherman's Wharf og alle butikkerne - og manden som gemmer sig bag en busk, for at komme frem og forskraekke folk - gik vi op til Lombard Street, som er verdens mest kringlede og snoede vej. Da vi havde gaaet foerst ned og derefter op ad Lombard Street, bestemte vi os for at tage en tur i sporvogn. Dels fordi det er rigtig haardt at gaa op og ned ad de stejle gader, og dels fordi at man bare skal proeve en af de traditionelle 'cable cars'. Vi tog sporvognen ind til Union Square - en dyr transport, men en sjov oplevelse. Vi gik lidt rundt og kiggede i butikker og boghandler, og det endte ogsaa med, at vi fik koebt en del. Vi tog en taxa hjem - rigtig udmattede efter at have gaaet hele dagen - og aftensmaden hentede vi paa Subway.

Alcatraz set fra skibet paa vej derud

Naeste dag var destinationen Yosemite National Park. Selve koereturen var ikke saerlig lang - ca. 350 kilometer - men vi brugte hele dagen paa at koere rundt i Yosemite, saa det blev en lang tur i bil alligevel. Ron koerte os rundt til en masse flotte steder - vi spiste middagsmad med udsigt til 'El Capitan' og mange, flotte vandfald - og om eftermiddagen naaede vi Glacier Point, som gav en helt fantastisk udsigt over parken (Glacier Point ligger saa hoejt oppe, at der var sne, da vi kom derop). Herefter koerte vi mod vores campsite, hvor vi slog lejr. Der laa et hotel lige ved siden af med udendoers pool, som Lars og Mikkel benyttede sig af - skoent!
Den foelgende dag var fri-dag, saa derfor planlagde vi om aftenen, hvilket hike vi ville gaa. Selvfoelgelig valgte vi den haardeste (og flotteste) paa en 10-11 kilometers penge. Vi smurte madpakker om morgenen, og Ron koerte os til den frie shuttle, som saa transporterede os til 'Happy Isles', hvor turen begyndte. Turen var meget, meget stejl, og siden vi gik paa 'Mist Trail', som gaar lige ved siden af et vandfald, blev vi drivvaade, men da vi var kommet laengere op, og solen saa smaat begyndte at komme frem, blev vi hurtigt toerre igen. Turen til toppen af 'Nevada Falls' tog ca. 3-4 timer og var rimelig haard, men udsigten paa toppen var faenomenal. Vi spiste vores medbragte sandwiches paa toppen og slappede lidt af, inden turen gik nedad igen. Nedturen var haardere end turen op, og det var rimelig haardt for vores smaa knae.

Sne paa toppen af Glacier Point - sjovt, for temperaturen var godt over de 20 grader

Da vi kom ned havde vi et par timer, inden vi blev hentet af Ron og koert tilbage til vores campsite, saa vi ville ud for at se Yosemite Falls - verdens 5. hoejeste vandfald - inden dagen var omme. Vi gik ad en sti som delte sig i to: en vej foerte til 'Lower Yosemite Falls', mens den anden gav udsigt til hele vandfaldet. Vi valgte foerst at gaa ad vejen for at komme til at se hele vandfaldet, og derefter ville vi hen for at se det taet paa - det skulle senere vise sig at vaere et smart traek. Vi stod og fik et udmaerket syn af vandfaldet, men vi var dog ikke helt tilfredse, saa derfor valgte vi en alternativ rute - man skulle krydse smaa baekke via traeer der var vaeltet, og det ville vi proeve. Vi fandt dog hurtigt ud af, at udsigten kun blev daarligere, hvis man gik den vej, saa vi vendte hurtigt om igen. Til vores forskraekkelse hoerte vi et ordentligt brag - vi taenkte om det enten kunne vaere en kaempe sten, der var faldet ned, eller et trae der var vaeltet. 2-3 minutter senere kunne vi hoere sirener, og vi blev nervoese for, hvad der var sket. Vi gik nu ad den anden sti mod vandfaldet, og da vi naaede det, fandt vi ud af, at der var et stort trae der var vaeltet lige oveni den bro, som alle folk stiller sig ud paa, for at faa et godt syn af Yosemite Falls. Omraadet blev afspaerret, og ambulancer og helikoptere kom derhen. Vi var lidt rundt paa gulvet efter dette, og vi gik tilbage mod det sted, hvor Ron ville komme og hente os igen. Vi fik os en hurtig cola og en snak med de andre om, hvad der var sket, inden turen gik tilbage mod camp sitet igen. Helle tog sig et normalt bad under en bruser inden aftensmaden, mens Lars og Mikkel tog sig et bad i poolen.

Lars nyder udsigten ved Nevada Falls - vandet ses stroemme fra vandfaldet nederst i billedet

Naeste dag var ''music appreciation day'', en lang koeretur (750 km) mod Barstow, hvor vi skulle stoppe inden vi naaede Las Vegas. Der er ikke saa meget at sige om den dag, andet end at vi fik laest meget og lyttet til en masse musik - og naa ja, Helle fik sovet en del (hun falder i soevn efter to minutters koersel - til stor fornoejelse for de andre paa turen, fordi hun sover med aaben mund). Der var sindssygt varmt, da vi ankom til Barstow - det ligger midt ude i oerkenen - og siden vi ikke ville saette telt op denne dag, fordi vi ville sove under aaben himmel, gik vi direkte i poolen. Efter at vi var blevet koelet ned, skulle vi have aftensmad, og denne dag var det blevet vores tur til at lave mad, saa den stod paa spaghetti bolognese (efter en maaned i New Zealand med skiftevis pasta og ris til aftensmad var vi faktisk blevet rimelig gode til det).

Uheldet ved Yosemite Falls - omraadet er her blevet spaerret af

Naeste dag var det videre til Las Vegas, og heldigvis var koereturen ikke saerlig lang. Inden vi naaede byen gjorde vi dog holdt ved et outlet i en times tid, og vi fik koebt os nogle billige stroemper, snoerebaand og perfume.
Las Vegas var overvaeldende, lige fra vi koerte ind i byen til vi forlod den to dage senere - alt er fuldstaendig overdrevet! Ron startede med at koere os rundt for at vise os de forskellige hoteller og casinoer, inden vi tog paa casino for at spise middagsmad - en kaempestor og meget laekker buffet. Efter buffeten koerte vi ud til det populaere 'Welcome to Fabulous Las Vegas'-skilt, og der blev taget nogle gruppe-billeder. Efter det koerte vi til hotellet og blev indlogeret - om aftenen stod den paa 'limo ride', og vi kunne lige naa et blive koelet ned i poolen, inden vi skulle klaedes om til noget lidt finere toej. Vi moedtes paa et vaerelse og fik pizza, inden vores ride ankom - og for f***** for en limousine! Forplejningen var der soerget for paa forhaand (en champagneflaske til hver), og saa var der ellers linet op til noget af en tur. Det var ikke en ganske almindelig limousine, som man kender dem, men derimod en limousine, som minder om en 'stretched hummer' - eller som Ron kaldte den: en 'bad ass limo'. Vi fik 1,5 times koersel rundt i Las Vegas i limousine, og det var virkelig ekstremt sjovt! Inde i limousinen var det akkurat som at vaere inde paa et diskotek, og vi havde det rigtig sjovt med alle fra turen.

De gaeve gallere i Nevada

Efter koereturen endte vi paa Bellagio, et hotel som er kendt for dets 'vandshows'. Inde paa hotellet saa vi verdens stoerste 'Chocolate Fountain' - det tog grangiveligt to aar at lave det, men vi var mildest talt lidt skuffede, for der var mere vandfald end springvand over arrangementet. Udenfor saa vi et par af de beroemte vandshows, inden vi gik en lille tur rundt i byen, og derefter hjemad mod hotellet.

En tur til Frankrig kom vi ogsaa i Las Vegas

Naeste dag sov vi lidt laenge. Vi stod op kl. 10, og udenfor vaerelset moedte vi nogle af de britiske piger, som vi fulgtes med for at gaa over at faa morgenmad. Morgenmaden bestod af amerikanske pandekager til deling (portionerne er simpelthen saa store, at man ikke kan spise dem op, hvis man bestiller en for sig selv - vi kunne ikke engang spise portionen til deling op!). Efter morgenmaden ville vi ud for at se Las Vegas i dagslys, men vi bestemte os hurtigt for at gaa ind i en af de mange malls, for ikke at faa solstik - heden var virkelig ulidelig - og vi fik shoppet en del. Mikkel fik koebt et par nye Ray-Ban solbriller, fordi de flotte blaa solbriller desvaerre ikke kunne holde til varmen, hvorfor farven saa smaat begyndte at gaa af dem (fandens til billige kineser-pis!). I det foerste mall, vi var inde i, var der live mode-opvisning, og efter at have gaaet rundt og shoppet i det mall i et par timer, gik vi mod Forum, som er bygget i romersk stil med kaempe statuer - selv rulletrapperne snoede sig, og loftet er malet som en romersk sommerhimmel, saa man foeler helt, at man gaar rundt i Italien. Alt var overvaeldende derinde - det er slet ikke til at beskrive! For at give en fornemmelse af, hvor overdrevet det er, kan vi fortaelle, at vi pludselig stoeder ind i et stort akvarium med masser af fisk - endda hajer - og en dykker var nede for at fodre dem. Rundt omkring i hele lokalet var der skaerme som fulgte dykkeren nede i vandet, og udenfor var der en dame, der fortalte om fiskene - saa pludselig var det som at vaere i Kattegat Centeret!
Om aftenen spiste vi mad paa Planet Hollywood. Det bestemte vi os til, fordi vi havde faaet en kupon, som gav en gratis gave, hvis vi spiste der, saa det endte med, at vi fik en Planet Hollywood noeglering med oven i koebet.
Godt maette gik vi videre mod Bellagio. Vi bestemte os for at gaa en tur derhen igen, fordi vi ville forevige de smukke vandshows. Vi saa tre shows og bestemte os derefter for at gaa paa casino sightseeing for at faa nogle billige souvenirs (chips/jetoner). Helle koebte alle jetonerne, fordi hun er den aeldste. Vi fik dog aldrig braendt penge af paa casinoerne, selvom Ron havde sagt, at man godt kunne komme til at spille, selvom man ikke var 21 - et krav kun Helle opfylder - saa det maa vi komme tilbage og goere en anden gang. Paa vejen hjem mod hotellet ser vi en gadekunstner, en af dem som maler billeder med spraymaling, og efter at have set ham lave tre billeder, bestemte Helle og Mikkel sig for at koebe et hver. Helle koebte et billede af Las Vegas, mens Mikkel koebte et af New York.

Vandshow ved Bellagio

Efter at have gaaet rundt i Las Vegas i mere end 12 timer var vores foedder blevet meget oemme, og turen gik tilbage mod hotellet, for naeste dag skulle vi tidligt op og videre mod Grand Canyon.

Udsigt fra The Venetian mod The Mirage

Da vi 500 km. senere ankom til Grand Canyon og igen var tilbage i vores rette element, naturen, forhindrede Ron os i at kigge ud mod klipperne, og det med en god hensigt. Da vi parkerede bilen gik vi med lukkede oejne ud mod kanten - foert af Ron - og da vi stod helt henne ved kanten, lod han os aabne oejnene, og sikke et syn vi blev ramt af! Det er ikke til at forklare, hvor vildt det er at se det - da vi aabnede oejnene var der 2200 meter ned til bunden, og de forskellige stentyper har forskellige farver, lige fra roed til brun til groen, hvilket bare goer det endnu smukkere. Man kan ikke vise paa billeder, hvordan det er at vaere der, og hvor stort det hele er. The Grandness of Grand Canyon er ikke til at faa med paa billederne.
Om aftenen satte vi teltene op paa en camp i naerheden, og kort derefter koerte vi igen mod Grand Canyon for at se solnedgangen fra Rons yndlingssted. Farverne er bedst om aftenen og om morgenen, fordi solen ikke er naer saa skarp, hvorfor farverne ikke er saa udviskede. Vi gik tidligt i seng om aftenen, for naeste dag havde vi planlagt at staa op kl. 3.30 for at se solen staa op.

Mikkel ved Grand Canyon lige efter solopgang - stadig lidt koeligt (bemaerk de nye solbriller, Heine!)

Sammen med et par andre, Christian og Eun Ji, gik vi i moerket ud for at se solen bryde frem. Det var rigtig flot, himlen blev helt orange og roed, og paa den anden side af himlen kunne vi samtidig se maanen gaa ned. Et ret imponerende syn.
Efter at have set solen staa op, gik vi videre. Vi havde planlagt at gaa en 5-6 km. trek ned til Cedar Ridge. Det er perfekt at gaa om morgenen, fordi solen ikke har naaet at varme saa meget op endnu, og derudover bliver det bare varmere, jo laengere man kommer ned. Christian fik desvaerre knae-problemer, som han havde faaet paa vores gaatur ved Yosemite i et fald. Det var vi rigtig kede af, for han er en mega flink fyr, og vi kunne rigtig godt lide at snakke og have det sjovt med ham.
Efter gaaturen tog vi noget middagsmad, sendte post hjem, og derefter gik vi rundt langs kanten af Grand Canyon.

Os tre plus Eun Ji ved Cedar Ridge

Naeste dag gik turen forbi Yuma (byen kendt fra filmen '3:10 to Yuma') og laengere ud i oerkenen. Vi var tidligt oppe denne dag, fordi vi forinden koereturen havde vaeret paa en helikopter-tur over Grand Canyon - en oplevelse vi aldrig glemmer. Det mest imponerende var nok at flyve ca 200 fod over skoven, for derefter pludselig at have 5000 fod ned til bunden af Grand Canyon, da vi floej ud over kanten. Lars optog naesten det hele paa film, og vi fik taget nogle udmaerkede billeder fra turen.

Helle klar til turen i helikopter over Grand Canyon

Udsigt fra helikopteren

Paa vores koeretur mod naeste destination saa vi en masse karakteristiske og store kaktusser, inden vi gjorde holdt hvor vi skulle overnatte. Da vi ankom til hvad, vi maa beskrive som et oede cowboy-hjem, laa der allerede en gammel cowboy og power-nappede i haengekoejen. Vi satte telt op, selvom vi kunne have sovet udendoers, for der var lidt risiko for regn, og desuden var der saa meget stoev over det hele, at vi droppede det. Derefter var det paa med cowboybukser, for vi skulle ud paa hesteryg. Vi blev fulgt af to vaskeaegte cowboys - den ene var dog cowboy-trainee, men han havde alligevel sporer i stoevlerne.
Efter at have faaet en kort instruktion i at ride western hoppede vi elegant op paa krikken, og saa var det ellers af sted. Alle paa turen havde bestemt sig for at tage af sted til hest, saa det var rigtig sjovt - og kun en begyndte at graede, saa det er jo altid noget. Helle var lidt sur over sin lille krikke af en hest, for den gad ikke at ride staerkt. Lars, som den jockey han er, var ok tilfreds med sin hest, men nogen galophest var det ikke. Mikkel derimod fik et pragteksemplar af en hoppe, og den ville ride staerkt hele tiden.
Paa vores tur ud i ingenting paanaer en lille soe og nogle buske, skete der pludselig noget spaendende. Mikkel red lige bagved Helen og snakkede lidt med hende, og pludselig hoerte de en raslende lyd og fik oeje paa en rattle snake! Paa dansk: en ordentlig klapperslange. Det danske par havde dagen forinden snakket om, at de havde set en rattle snake ved Grand Canyon, og nu fik vi andre altsaa ogsaa set en. Helle blev ikke naer saa skraemt af denne slange end slangen i Australien - et held at hesten ikke stejlede.
Om aftenen blev der lavet danske burritos og hygget omkring lejrbaalet.

Naeste dag var kursen sat mod San Diego, og da vi ankom saa der ud til regn, saa vi skyndte os at saette telt op. Da de eneste toilet-faciliteter paa cowboy-ranchen var et port-a-pottie, paa godt dansk et festivalslokum, skyndte vi os i bad, for vi lugtede af dagsgammel skimmel.
Om aftenen var det igen blevet vores tur til at lave aftensmad, og vi fik lavet en god omgang stew - mums! Senere paa aftenen var Rhiannon og Christian med paa at tage med os til Mexico for at tage i byen, for vi boede kun 10 minutters koersel fra graensen. Af sted til Tijuana, og for daelen for en bytur! Som Christian sagde den foelgende dag, da han hurtigt skulle summere op for de andre, hvad vi havde lavet: We faced the naked Mexican truth, and we almost got killed. Vi havde det rigtig, rigtig sjovt og fik udnyttet, at der var billige oel og margaritas. Vi blev isaer imponeret over toilet-faciliteterne: for et par smaapenge kunne man koebe diverse slags dufte-vand, og inde hos damerne kunne man derudover bruge alt fra laebestift til kinderoedt.
Dog havde vi lidt kommunikationsproblemer med tjenerne, for de talte ikke et ord engelsk, og med vores mildt sagt ringe spansk-kundskaber, som kun raekte til 'cerveza', 'tequila', 'chiquita banana', og 'corona' blev det ikke til de helt store diskussioner om situationen i mellemoesten. Stemningen var hoej med skoen, mexicansk folkemusik.
Vi kom hjem kl. 4.30 om morgenen og naaede lige at faa ca. 4 timers soevn, inden vi skulle paa den igen. Dagens program stod paa haarde toemmermaend og en dag i San Diego Zoo - i regnvejr. Som dagen gik fik vi det efterhaanden lidt bedre, men vores ben forblev oemme dagen igennem efter en masse dans i Mexico. Det var sjovt at vaere i zoo selvom det regnede, og isaer pandaen var soed, selvom vi ikke saa meget til den, fordi der regnede meget kraftigt, da vi var ovre for at besoege den. Aberne var som altid rigtig sjove at se paa, og de havde en masse ting at klatre i, hvilket de benyttede sig meget af, saa det var skoent.
Om aftenen tog alle paa naer Eun Ji til baseball kamp mellem San Diego Padres og Cincinnati Reds. Det var en fed oplevelse at vaere til en baseball kamp, og det har vi planer om at goere igen - denne gang med Angie og Julie i Cleveland. Da vi ankom til stadion fik vi udleveret Padres huer, da det var gratis hue-dag - skoent, for der var rimelig koldt. Helle havde faaet meget ondt i nakken i loebet af dagen, fordi hun havde spaendt i den hele dagen (plus toemmermaend gjorde det vaerre). Rhiannon var soed at give hende en pille imod det, saa den ekstremehovedpine forsvandt.
Meget traette tog vi tilbage til teltene efter kampen. Ron ville hente os kl. 22.30, hvorfor vi forlod kampen foer tiden. Lidt aergerligt, for de foerste fire innings havde vaeret rigtig kedelige - der blev slet ikke lavet nogle point. Desuden blev kampen rain delayed (paa dansk: forsinket pga. regn). Men det aergerlige var, at der blev lavet et home run i 9. inning, og dermed vandt Reds med 3-2, hvilket vi ikke fik at se, men derimod hoerte i radioen (paa naer Lars, som allerede var faldet i soevn).
Efter en god nats soevn drog vi naeste dag tilbage til LA og Universal Studios. Vi havde en rigtig sjov dag med masser af oplevelser. Vi startede dagen med en rundtur til forskellige film- og tv-sets - vi koerte bl.a. igennem kvarteret Wisteria Lane kendt fra Desperate Housewives - sammen med Christian og Eun Ji - en bustur igennem vand og ild. Eun Ji gik herefter en tur for sig selv, og vi tog noget at spise med Christian, og fulgtes med ham resten af dagen.
Dagen gik med at se forskellige filmteknikker, f.eks. til filmen Backdraft, hvor vi saa en masse pyroteknik. Derudover var vi til et meget imponerende Waterworld-show, vi var i House of Horrors, inde at se dyr som er blevet traenet til at medvirke i film og til sidst saa vi Blues Brothers.
I gaar laeste vi saa paa internettet, at der har vaeret en stor brand ved Universal Studios - praecis en uge efter vi var der. Bl.a. er King Kong og settet fra Back to the Future braendt ned - begge ting noget vi passerede paa vores bustur rundt i parken, saa vi har vaeret nogen af de sidste til at se det.
Efter turen i Universal Studios blev det farvel-tid for dem, der ikke skulle tilbage hvor det hele begyndte, nemlig Hotel Hacienda.
Om aftenen spiste vi mad med de resterende, og bagefter moedtes vi alle paa briternes vaerelse for at have den sidste aften sammen. Derefter gik vi tilbage til vores vaerelse og gjorde os klar til at tage til lufthavnen naeste morgen.

Naesten hele dette indlaeg har vi gjort faerdig ved Emma Jean og Jim her i Columbia Station, Ohio, hvor vi har det rigtig, rigtig godt. Mere om det i naeste indlaeg med nye billeder.

Rigtig mange hilsner fra USA,

Helle, Lars og Mikkel.

Fiji

Saa er der gaaet ca en uge paa Fiji - faktisk tager vi til USA i morgen - og foerst nu er vi kommet til en computer! Desuden har der slet ikke vaeret noget netvaerk paa vores mobiler, saa hvis vores moedre har vaeret lidt bekymrede over, at vi ikke har skrevet, saa er det altsaa derfor.
Det har vaeret rigtig dejligt her paa Fiji. Vi tog foerst en overnatning paa Nadi Bay Resort, hvor vi ogsaa er lige nu, og vi skulle staa klar tidligt naeste dag for at komme paa vores tur ud paa de skoenne oer. Vi ville skynde os ud og haeve lidt penge om aftenen, fordi man ikke kan haeve paa oerne, men vi fik at vide i receptionen at det var "dangerous to go out at night", saa vi ventede paent til naeste dag. Vi blev fragtet ned til havnen i en aaben bus, hvor vores skib allerede stod klar.
Turen ud til vores foerste oe var en laengere en af slagsen, som tog 4,5 time, men heldigvis var der dejlig solskin (og heldigvis var der ogsaa et rum med aircondition, naar det blev for varmt). Vi ankom til Nanuya Lailai, ogsaa kaldet Sunrise, og det er oen, hvor filmen 'Blue Lagoon' er blevet optaget. Det var et rigtig laekkert sted, og vi boede i en 6-personers bungalow/straahytte - helt ud til stranden. Vi fik hurtigt badebukserne paa, og derefter gik vi en 20 minutters tur over paa den anden side af oen, hvor stranden var endnu mere laekker - der var ikke naer saa mange sten, og der var stort set ikke noget tang. Efter den laekre badetur gik vi tilbage for at nyde en delikat aftensmad (desvaerre viste det sig, at den var portionsanrettet, og at portionerne ikke var saerligt store, hvilket var traels, fordi man ikke kunne koebe mad derudover). Naeste dag skulle vi tidligt op, for efter morgenmaden skulle vi med Joe's Water Taxi paa 'grotteudforskning', hvilket var inkluderet i vores Fiji-pakke. Det var en rigtig flot tur derud, og lige pludselig stod vi ved grotten. Vi naermest kravlede ned ad trappen, for der hang store sten ned fra loftet, hvad man selvfoelgelig forventer, naar man kommer ind i en grotte! Grotten var 10 meter dyb og fyldt med (lettere koldt) vand, som vi skulle ud og svoemme i, men her stoppede turen ikke. Til vores (og specielt Helles) store overraskelse, skulle man svoemme et par meter ind igennem en tunnel i vandet, for at komme ind i den naeste grotte. Vores guide svoemmede ind med en lygte, for inde i grotten var der selvfoelgelig helt moerkt. Vores opgave var saa at dykke efter ham, og naar man var inde i grotten, ville han klappe en paa hovedet, og saa maatte man langsomt komme op af vandet. Lars svoemmede foerst ind, og efterfoelgende ville Helle svoemme ind, for hun ville ikke vaere sidst - ligesom ved vores skydive. Dog var hun lidt langsom til at faa begyndt sit dyk, og det endte med, at hun ikke turde. Da det saa var Mikkels tur, lyste vores guide ikke laengere med lygten under vandet, og Helle og Mikkel maatte droppe at se grotten. Det var nu meget sjovt alligevel!
Da turen var overstaaet, og vi var tilbage paa oen, bestemte vi os for at udnytte det snorkeludstyr, vi havde lejet for dagen. Vi gik igen over paa den anden side af oen, og vi svoemmede i ikke mindre end tre timer.
Naeste dag skulle vi videre til Wanna Taki, men inden det fik vi nydt stranden lidt mere. Vi troede, at vi skulle videre til en anden oe, hvor vi kunne ligge paa stranden og solbade endnu mere, men det viste sig, at vi skulle bo ombord paa et skib i to dage - ikke specielt sjovt, for paa turen hen til skibet var vandet meget vildt og oproert. I begyndelsen var vi lidt skuffede, for vi ville hellere ind til stranden, men det var nu rigtig hyggeligt at bo der alligevel. Man kunne blive sejlet ind til stranden med en lille speedbaad, og det var det foerste, vi gjorde efter at have nydt en god velkomstdrink. Om aftenen stod den paa middag og lege. Efter den gode aftensmad blev vi nemlig spurgt, om vi var klar paa 'some night games', og ja, det var vi. Den foerste leg var 'Crab Race', som bestod i at vaelge en krabbe, som skulle loebe om kap med adskillige andre krabber. Vi valgte en krabbe hver, men desvaerre maatte vi se os slaaet i denne disciplin - naeste aften var vi dog heldige - vi valgte kun en krabbe, og den vandt samtlige loeb, og dermed kunne vi udloese vores praemie fra baren. Saadan! Naeste leg var 'Suck and Blow', - en simpel leg, hvor man skal sende et kort videre med munden, og saa gaelder det om at komme foerst. Her maatte vi ogsaa se os slaaet, og straffen var, at vi skulle pole dance foran alle andre. Den sidste leg var stoleleg, og Helle var med til det allersidste, men tabte paa maalstregen.
Vi kom i snak med Lisa og Mattias, et par rare svenskere, som vi ogsaa havde moedt tidligere paa turen, og dem snakkede vi med hele aftenen over et par Fiji Gold Beers.
Naeste dag var der desvaerre lidt daarligt vejr - stadig meget varmt, men dog overskyet og lidt regn, saa der stod den paa laesning og afslapning paa daekket/i sovesalen.
Naeste stop paa turen var South Sea Island, hvor vi havde en overnatning. South Sea Island er en meget lille oe - det tager kun 5-10 minutter at gaa rundt om den. Det var et rigtig laekkert sted, men desvaerre havde vi ikke saerlig meget tid der, for naeste dag skulle vi ombord paa 'Seaspray', en tur som ogsaa var inkluderet i vores Fiji-pakke. Vejret var dog rigtig daarligt, og det stod ned i laarfede straaler. Skibet var ikke helt overdaekket, saa man kunne ikke undgaa at blive vaad. Vi skulle ind og besoege en landsby, og det var faktisk ret sjovt, men her tog regnen virkelig fat, og vi blev fuldstaendig vaade - og var det resten af dagen. Der blev afholdt en lille velkomst-ceremoni, da vi ankom, og bagefter fik vi shoppet lidt souvenirs hos de "lokale". Vi fik brugt en del penge her, fordi vi den foerste dag var kommet til at haeve lidt for mange penge, og vi har ikke ngoet at bruge dem til i USA. Efter besoeget hos de lokale, fik vi en laekker BBQ paa skibet, inden vi stoppede ved endnu en oe - faktisk en lidt speciel en af slagsen, for her er filmen 'Cast Away' nemlig blevet optaget - I ved, den med Tom Hanks. Det var helt vildt sjovt at se den i virkeligheden, og vi fik snorklet der i en times tid. Der var rigtig mange flotte, farverige og store fisk at se paa, og det var virkelig sjovt! Derefter gik turen hjemad mod hovedoen og Nadi, hvor vi er nu. Turen med 'Seaspray' blev lidt oedelagt pga. vejret, men den havde virkelig vaeret perfekt, hvis der havde vaeret godt vejr. Status fra Fiji er, at vi har tilbragt mere tid paa og i havet, end vi har vaeret paa oerne, og det har virkelig vaeret rigtig skoent og laekkert! Vi har allerede faaet lyst til at tage herned igen engang senere i livet. I aften klokken 22 lokal tid skal vi saa med et fly til LA, og vi lander der i dag kl. 13.20 lokal tid efter planen - det skal nok forvirre vores sanser! Vejret er rigtig godt lige nu, og nu vil vi ud i poolen og koeles ned.

Sidste indlaeg i New Zealand

Efter vi havde skrevet sidste indlaeg, koerte vi ud til vandfaldet i Whangarei. Det var et rigtig flot og stort vandfald, og man kunne endda bade ved det, men der var desvaerre blevet en smule moerkt da vi kom derud, fordi vi havde brugt lidt for lang tid ved computeren. Vi tog et par billeder og satte kursen mod nord, og taenkte, at vi maaske kunne goere stop ved vandfaldet igen paa vej mod Auckland.

Whangarei Falls

Vi koerte mod Bay of Islands i haab om at se mange, flotte oer, for Bay of Islands er nemlig spaekket med oer - vist nok 144 af slagsen. Vi ankom sent om aftenen, og vi fandt hurtigt en plads at parkere vores vogn paa. Naeste dag vaagnede vi desvaerre op til en fuldstaendig overskyet himmel, og regnen stod ned i tykke straaler. Det gjorde, at udsigten var ganske elendig. Alligevel ville vi mod Russel, for at tage et kig paa oerne, men efter at have koert rundt for at finde en vej til Russel - man kan tage en faerge dertil, men det gad vi ikke - opdagede vi, at vi alligevel var endt ved faergen. Den eneste vej man kunne tage udover at tage med faergen, var nemlig en noget farlig grusvej, og den turde vi ikke at bevaege os ud i i vores store vogn.

Vi koerte i stedet mod Auckland, for vi ville lige naa at se lidt storby her paa New Zealand udover alt det natur vi har set.

I gaar var vi saa inde og se Auckland, men vi blev hurtigt traette af det. Vi har efterhaanden fundet ud af, at vi er mere til at se natur end by. Vi gik lidt op og ned ad gaden, og vi fik lige koebt de sidste souvenirs, inden vi forlader landet.

I morgen skal vi have gjort vognen lidt ren, inden den skal afleveres. Vi skal en tur paa posthuset og have sendt lidt hjemad, saa rygsaekkene ikke er saa tunge at baere rundt paa.
Computeren vi sidder ved lige nu driller, saa det her blev et noget kortere indlaeg end planlagt, og vi kan ikke uploade flere billeder end det ene. Desuden har vi lige moedt et par danskere herinde i rummet, som vi faar snakket lidt med, saa tiden gaar ogsaa lidt med det. Hehe.
I morgen tager vi saa mod Fiji, og vi glaeder os virkelig til at komme dertil og faa lidt godt vejr - der har regnet de sidste par dage her i New Zealand - oev!

Mt. Maunganui, Whangamata og Whangarei

Et blik ud over "Champagne Pools"
"Djaevelens bad"
Udsigten fra Mt. Maunganui
Mikkel viser stolt sin nyerhvervede Massey Ferguson 135 roed model frem
Hobbitten Helle ved en hobbit bolig
Den farlige maori kriger
Helle ved Lady Knox Geyseren

Sidst vi skrev var vi paa vej til "Maori"-aften, og hvilken aften det blev! Vi ankom lidt tidligt og blev modtaget af en vaeldig flink maori dame, som vi paa bedste maori maner hilste paa (hvilket vil sige 1) et ordentligt haandtryk og dernaest 2) to dup med naesetipperne). Da hele vores "stamme" var samlet skulle der vaelges en hoevding som kunne repraesentere hele "stammen". Hverken Lars eller Mikkel naaede at goere deres stemme hoert, foer en australsk herre ved navn "Chris" paatog sig rollen med ordene "Okay then, I'll do it". Han skulle foere os sikkert igennem "velkomst ritualet", som bestod i at vise den udvalgte maori kriger, at vi kom med fred. Vores hoevding gjorde det godt og vi kom (heldigvis) sikkert ind at se forestillingen.
Forestillingen bestod af sang og dans opfoert af maorierne, der skulle dog ikke gaa laenge foer publikum ogsaa blev "bedt" om at deltage. Helle var ikke raed for at vaere den foerste paa scenen af damerne, da de blev kaldt paa scenen for at proeve kraefter med "poi" (se linket for information). Derefter var det herrernes tur, her skulle de prove sig med maoriernes beroemte krigsdans "haka". Her var det nu Lars og Mikkels tur til at vaere paa scenen, og paa trods af krigsdansens oprindeligt alvorlige betydning foregik denne aftens haka ikke helt uden fnis og grin. Det var da heller ikke nemt for Helle, at holde masken da 15-20 maend i alle aldre skulle staa og skaere ansigter og raekke tunge. Da maoriernes forestilling var forbi, skulle vi have et "hangi" maaltid, det var en rigtig laekker oplevelse isaer efter vores efterhaanden uge-lange "ris- og pastakur". Da vi havde indtaget forret og hovedret, ja vi var ikke en gang naaet til dessert-buffeten, var det tid til det, som de saa paent kaldte "kulturudveksling". Her skulle de forskellige nationaliteter underholde med sange fra netop deres land, da vi hoerte dette foelte vi os selvfoelgelig utrolig benovede og oejnede her chancen for at imponere de omkring 80 tilstedevaerende med vores sangstemmer. Vi valgte at synge nationalhymnen og den blev modtaget med staaende klapsalver (faktisk var det bare siddende klapsalver). Da aftenen var ved at lakke mod enden, skulle "bossen" for hele moletjavsen holde en lille tale, vi opdagede til vores forbavselse at det var vores bordherre, som vi havde talt med under middagen.
Naeste dag var det tidligt op (kl. 9) for at komme ud og se "Lady Knox"-geyseren og den tilhoerende termiske park. Geyseren blev aktiveret ved hjaelp af 300g saebe-lignende substans. Geyseren blev i sin tid opdaget, da der laa et aabent faengsel i omraadet og de indsatte forsoegte at vaske deres toej i det varme vand, forestil jer deres store overraskelse! Den termiske park var meget farvestraalende med bl.a. staerke groenne farver. Efter turen rundt i parken, tog vi en lille afstikker til Blue Lake og Green Lake. Lars fik sig en lille dukkert i det krystalblaa vand i Blue Lake. Herefter gik det hastigt afsted til Mt. Maunganui, som blev besteget efter en nats soevn. Bjerget gav en spektakulaer udsigt over hele bugten. Naeste dag gik mod Whangamata, der er hjemstedet for "Hot Water Beach", som vi desvaerre ikke saa meget til, det var naermere "Cold Water Beach". Desvaerre var vi paa stranden paa et forkert tidspunkt, for man skal vaere der en time inden eller efter hoejvande - men udover det var stranden laekker. Vi drog herefter mod Whangarei, som blev naaet i dag efter en overnatning i Orewa. Nu er vi paa vej ud for at se "Whangarei Falls", der ligger et par kilometer uden for byen.
Det var det for denne gang, vi snakkes.

Taupo, Waitomo og Rotorua - og sky-dive-billeder

Her i begyndelsen af indlaegget vil vi lige give jer nogle af de billeder, vi har snakket om saa laenge. Desvaerre brokker computeren sig her, naar vi vil laegge billeder over fra kameraet, saa dem maa I lige vente lidt med. Dog kommer her en bid af de laenge ventede billeder fra vores sky-dive:

Her haenger Helle og James i luften paa vej ned mod Queenstown
Helle og James igen - lidt taettere paa Queenstown
Og begge kom sikkert ned paa jorden!
Lars haenger lodret paa vej mod jorden
Lars paa vej mod jorden - set oppe fra
Skaeg og ballade
Lars spiller smart paa jorden - Helle lander i baggrunden
Mikkel paa vej ned
Her er Mikkel og Sasa nede paa jorden igen
Her tager Mikkel sit andet spring (det er en joke)
Mikkel nyder turen ned


Saa sidder vi i Rotorua her paa nordoen. Vi kom her til allerede i gaar, men vi ville bruge en ekstra dag her, fordi vi foerst i aften kunne komme til at se et maori-show!
Men foerst lidt om, hvad vi har lavet i dagene op til...
Fra Napier koerte vi videre mod Lake Taupo. Vi havde laest, at der skulle vaere rigtig laekkert der - ogsa fra Nanna, hvis storesoester har vaeret der - saa vi tog hurtigt ind paa en plads, hvor vi kunne holde. Efter en gang middagsmad koerte vi ned i byen, og vi ville ned og gaa ved soen. Dog blaeste der utrolig meget nede ved soen, saa der var rigtig, rigtig koldt, og derfor vendte vi hurtigt om igen. Det var lidt af en skuffelse at se byen i det hele taget, for i brochurerne stod der en masse man kunne lave, men det holdt ikke rigtig i virkeligheden. Dog kunne man sky-dive der, men det havde vi jo allerede proevet. Paa vores rundtur i byen fandt vi en hyggelig, lille biograf, og ovenpaa skuffelsen af byen og soen tog vi ind for at se Semi-Pro om aftenen. Det var sjovt at proeve en biograftur i New Zealand med de lokale unge.
Naeste dag koerte vi mod Waitomo Caves for at se 'Glow Worms'. Det var en lang tur paa cirka 180 kilometer, og koereturen var maaske ikke helt det vaerd set i forhold til, hvor hurtigt turen i grotten var overstaaet - men selv om det var en kort tur, var det nu meget sjovt. Desvaerre maatte man ikke tage billeder af de 'gloedende orme' i grotterne, da der var risiko for, at de saa ville 'slukke deres lys'. Som ekstra information kan vi fortaelle, at det er ormenes affoerring, der lyser. Paa denne maade tiltraekker de insekter, som saa flyver op mod lyset. Ormene fanger insekterne ved at laegge mange traade ud - samme princip som en edderkop. Vi sejlede gennem grotterne paa en flod, som loeber igennem grotten. Der fik man et godt udsyn op til de mange glow worms.
Herfra gik turen videre til Rotorua. Vi havde planlagt en tur til Matamata, hvor man kan komme til at se 'Hobbiton' fra Ringenes Herre-filmene. Vi skulle dog i informationen i Rotorua foerst, og der fik vi at vide, at vi selv kunne koere derud - det var ogsaa billigere. Saa ud i bilen igen, og saa gik turen til Matamata. Lars gad ikke se hvad der var tilbage fra filmoptagelserne, saa Helle og Mikkel tog ud for at se, hvor Bilbo Baggins, Frodo og alle de andre hobbitter havde boet. Det var ret saa sjovt! Selve omraadet derude var meget flot med de helt groenne bakker, og vi fik information om, hvordan scenerne blev lavet. Man kunne komme ind i nogle af 'husene', men der var ikke meget at se, for under optagelserne var interioeret i et studie i Wellington. Nu glaeder vi os til at gense trilogien, naar vi kommer hjem igen! Efter at se byen blev vi koert videre over til et sted, hvor vi skulle se et faar blive klippet som en del af turen. Som en lille ekstra information fik vi at vide, at hende der koerte bilen havde vaeret med i Ringenes Herre - hun var en af de 16 'Chosen Few' fra Matamata, som var med i filmen. Ydermere - efter faaret var blevet klippet (paa knap halvandet minut) - skulle nogle lam fodres. Helle fik en flaske med maelk, og det var rigtig sjovt at faa lov at fodre lammet.
I dag har vi vaeret ved Hell's Gate for at bade. Hell's Gate er et af de mange termiske omraader i og omkring Rotorua. Vi gik foerst en tur paa ca. en time inde i 'parken', hvor vi saa masser af boblende poele af mudder og vand, svovl og blaek. Bagefter fandt vi vores badeshorts frem, og vi gik foerst i et 41 grader varmt spa-bad. Derefter skulle vi i et 40,3 grader varmt mudderbad i 20 minutter, hvor vi smurte os ind i mudder - laekkert! Dernaest skulle vi skylles i meget koldt vand, og til sidst sluttede vi badningen af i et 39 grader varmt spa-bad. Det var rigtig laekkert og sundt for huden.
Lige nu glaeder vi os til showet i aften, hvor der ogsaa er inkluderet et maaltid. Vi har laest, at det bestaar af havets laekkerier, saa vi haaber, at det falder i vores smag.
I morgen skal vi ud at se en geyser kl. 10.15, hvor den eftersigende skulle sproejte 20 meter op i luften, saa sadaan skal Lars fejres paa sin 20 aars foedselsdag. Mange hilsner herfra,
Lars, Helle og Mikkel.

New Zealand, nordoen

Sidst I hoerte fra os, var vi i Queenstown, hvor vi som bekendt sky-divede. Lige nu sidder vi paa en netcafe i Napier paa nordoen, for vi synes, at I skal have en ny opdatering her fra NZ. Desvaerre har vi glemt vores cd'er med billeder fra vores sky-dive ude i campervanen, som holder parkeret et godt stykke herfra, saa det maa I vente lidt med endnu.

Fra Queenstown koerte vi videre mod Franz Josef Gletscheren. Vi overnattede lidt udenfor Haast, og naeste dag gik vi en tur for at tage et kig paa den. Det var rigtig sjovt at se, hvor hurtigt den smelter, for smeltevandet lavede en stor flod, der floed i en haard stroem vaek fra gletscheren.

Franz Josef Gletscheren paa naermeste hold. Skulle man taettere paa, maatte man have en guide med (laes: det koster penge)

Turen gik videre mod Hokitika, som er jade-hovedstaden i New Zealand. Vi overnattede lidt udenfor byen, og naeste dag gik vi ind for at kigge i de rigtig mange butikker der saelger smykker af jade (en groen sten, som er rigtig populaer - maorierne brugte den til at lave vaerktoej, vaaben, smykker osv). Vi fik alle tre erhvervet os en halskaede, saa nu er vi rigtig smarte og forhaabentlig heldige i fremtiden (kineserne tror paa, at de bringer lykke). Lars koebte en halskaede af aegte New Zealandsk jade, mens Helle og Mikkel koebte en hver af sort australsk jade. Selve byen var ikke noget saerligt, saa efter vores lille handel gik turen videre, denne gang mod Punakaiki, som er hjemstedet for 'Pancake Rocks' (de skulle eftersigende ligne stakkevis af pandekager - bedoem selv paa billedet). Vejret var blevet langt bedre (laes: varmere), da vi var kommet et godt stykke nord paa, saa da vi steg ud af bilen i Punakaiki var det ifoert shorts. Vi kom desvaerre ved de flotte klipper da der var ebbe, saa der var ikke de helt store boelger der. Alligevel kunne vi hoere den karakteristiske 'torden', naar boelgerne ramte klipperne og gnavede sig ind under dem i de saakaldte 'Blow Holes'.

Pancake Rocks ved Punakaiki

Turen gik videre oest paa, tvaers igennem landet, til Kaikoura, i haab om at komme til soes for at se hvaler. Kaikoura er perfekt til netop at se hvaler, fordi der ekstremt hurtigt bliver dybt i vandet, og det kan hvalerne godt lide, naar de skal op for at traekke vejret. Vi tog en overnatning taet ved Kaikoura, og naeste dag ville vi booke en tur ud paa vandet. Desvaerre er vores halskaeder ikke helt begyndt at virke endnu, for vejrudsigten for de naeste to-tre dage sagde, at der ikke blev nogle 'whale watching tours'. Oev! Med vores stramme tidsplan blev vi derfor noedt til at droppe turen, til vores store skuffelse. Som en lille optur tog vi ud til en koloni af 'Fur Seals', som laa mindre end en kilometer fra byen. Paa trods af at det var vilde saeler, kunne man komme meget taet paa dem. Et skilt viste, at man minimum skulle holde sig paa 10 meters afstand, men vi kom paa cirka fem meters afstand.

En af de vilde pels-saeler ved Kaikoura

Da vi ikke kunne komme ud at se hvaler, satte vi kursen mod Picton og vores faerge til nordoen. Vi havde laest, at turen fra Picton til Wellington skulle vaere en af de smukkeste overfarter i verden, men vejrguderne var stadig imod os. Det var ikke muligt at se saerlig langt pga. regnen der stod ned, og det ville vi spare kameraet for.

Som de natur-elskere, vi er, kunne vi ikke komme hurtigt nok ud af hovedstaden, Wellington. Vi satte hastigt farten mod Napier, hvor Helle havde laest, at vi kunne opleve delfiner. Paa vejen dertil bestemte vi os for at tage et smut forbi Dannevirke, hvor danskere i 1800-og-hvidkaal bosatte sig. Vi maa med slet skjult skuffelse sige, at der ikke er meget dansk i Dannevirke. Et skilt moeder en paa vejen til Dannevirke, og der er en viking der hilser en velkommen. Desuden staar der pludselig en moelle midt inde i hovedgaden - paa 'Copenhagen Square' - og det er vist, hvad der er dansk over Dannevirke.

Kan det blive mere dansk end denne moelle? Naeppe.

Som en lille omvej (paa cirka 90 kilometer t\r), ville vi et smut forbi Taumatawhakatangihangakoauauotamateaturipukakapikimaungahoronukupokaiwhenuakitanatahu, som er verdens laengste stednavn - bare for at sige, at vi har vaeret der.

Her ses skiltet saa

Efter et lille holdt tog vi videre til Napier, hvor vi er nu. I dag har vi vaeret i Marine Land for at se de omtalte delfiner, og det var rigtig sjovt. De havde nu ikke bare delfiner, men ogsaa soeloever, pingviner, fisk, fugle... Bagefter tog vi turen videre til National Aquarium of New Zealand (noget lignende Kattegat-centret) for at se endnu flere fisk og en enkelt krokodille. I aften koerer vi videre mod Lake Taupo.

Den 38-aarige gamle delfin, Kelly, laver et 3 meter hoejt spring - imponerende!

Det var alt herfra i denne omgang. Vores parkeringstid er vist ved at loebe ud nu, saa vi maa hellere smutte nu! Vi glaeder os til at hoere mere fra jer. Mange hilsner fra os alle tre.

New Zealand, sydoen

Saa er der gaaet rimelig lang tid siden sidst, men vi har vaeret i omraader uden vildere beboelse og dermed ogsaa computere..

Vi havde en fin landing i Christchurch, og skyndte os hurtigt ud efter vores vogn. Der gik et godt stykke tid inden vi kunne faa den, men bedre sent end aldrig. Vi skyndte os ud efter lidt proviant, og dernaest fandt vi hurtigt et sted at bo, for det var allerede blevet aften. Vi tog ind paa et Motor Home inde i byen, men vi var for traette til at lave aftensmad, saa vi tog noget paa KFC.

Naeste dag ville vi hurtigt ud af byen for at komme ud og se noget natur - det var blevet tid til for alvor at proeve vores vogn af. Helle styrer den 6 meter lange vogn fantastisk! Vi tog til Akaroa, hvor en vulkan engang havde vaeret i udbrud, og nu er der blevet en kaempe soe der. Det var rigtig laekkert, og landskabet var helt vildt. Vi koerte op og ned ad stejle skraenter i vilde haardnaale-sving gennem bjergene. Ved soen var der en oe, som vi bestemte os for at gaa ud paa, inden turen gik tilbage igen. Det var en rigtig flot, men ogsaa en haard tur, for vi skulle gaa rigtig hoejt op, for oen var en stor bakke, men til gengaeld var der ogsaa en meget flot udsigt.

Helle og Lars ved vores nye hjem

Saa gik turen ellers tilbage igen, og vi koerte videre mod syd. Vi endte i Ashburton, hvor vi ville lave noget aftensmad. Vi bestemte os for at sove paa en rasteplads i Ashburton, selvom den var inden for byskiltene. Derfor gik vi i seng med en foelelse af, at vi kunne blive vaekket af en politimand, som ville bede os om at koere vaek. Det skete heldigvis aldrig, dog blev vi om natten vaekket af et tog, som koerte mindre end 10 meter vaek.

Helle sidder og spejder ud over den flotte soe ved Akaroa

Naeste dag gik turen mod flotte Lake Tekapo. Soen saa rigtig flot ud med dens groenne skaer. Her koerte vi paa endnu et motor home, saa vi kunne faa ladt vores telefoner osv. op, og ydermere kunne vi faa toemt vores tank med beskidt vand.

Mount John er 1031 meter hoejt, og ligger lige ved Lake Tekapo. Der gik ikke mange sekunder inden vi bestemte os for, at vi skulle op paa toppen af det. Desvaerre kunne vi ikke naa andet end en gaatur, inden der begyndte at regne, og solen begyndte saa smaat at gaa ned, saa 'bjergbestigningen' blev udskudt til naeste dag. I stedet for at foelge stien op til toppen valgte vi en anden vej. Vi gik en time langs med bjerget, og saa gik vi ellers direkte op ad bjergsiden (det skal lige siges, at vi foerst fandt ud af, at der gik en sti direkte til toppen, da vi selv var kommet derop). Der var en helt fantastisk udsigt deroppe.

Udsigt fra toppen af Mt John ved Lake Tekapo

Naeste dag satte vi kursen mod Hampden, eller naermere Moeraki Boulders som ligger ved Hampden Beach. Det er nogle store (op til 2 meter i diameter), runde sten, som er blevet skabt inde i klipperne. Hele denne proces begyndte for 60 millioner aar siden, og de er saa trillet ud af klipperne, efterhaanden som de er blevet skabt. Maorierne, de indfoedte, tror dog, at det er frugtkurve, som er blevet tabt, som senere er blevet forstenet.

Moeraki Boulders ved Hampden Beach

De naeste mange kilometer var ikke saerligt interessante, udover den groenne udsigt gennem vinduerne i bilen, og de rigtig, rigtig, RIGTIG mange faar, som gaar og graesser. Vi koerte gennem Dunedin, hvor verdens stejleste gade findes, men den saa vi kun et glimt af. Bilen har det ikke alt for godt op ad stejle veje for at sige det mildt! Kursen var sat mod Milford Sound, hvor vi ville ud og sejle i fjorden. Vi overnattede godt 20 kilometer efter byen Te Anau, og naeste dag var vi klar til at koere det sidste stykke. Koereturen i sig selv var en oplevelse med skraanende bjergsider alle vegne og flotte vandfald.

Brusende floder fulgte os paa vejen til Milford Sound

Desvaerre er vi havnet paa New Zealand i den toerreste periode i mere end 50 aar, hvilket goer, at der er rigtig toert her, og der er derfor mange vandfald, som er helt udtoerret.

Laekker udsigt til en af de snebeklaedte bjergtoppe ved Milford Sound

I Milford Sound havde der, da vi ankom, ikke regnet i seks dage i traek, og der var foerst udsigt til regn om tre dage. Normalt regner det 3 ud af 4 dage i det omraade, saa vi var rigtig (u)heldige!

Her ses Bowen Falls ved Milford Sound

Maaske havde det vaeret flottere i regnen, for saa havde der vaeret mange skoenne vandfald, men til gengaeld kunne vi staa ude paa daekket af skibet uden at blive vaade. Vi tog en overnatning ved Milford Sound, og inden aftensmaden gik vi en tur nede ved den flod, som loeb faa meter fra vores campervan.

Udkig fra undervandsobservatorie 10 meter under vandoverfladen, igen ved Milford Sound

Naeste dag koerte vi videre mod Queenstown, men vi tog foerst et stop paa en tre timer ved Manapouri.

Her holder vognen parkeret, i baggrunden ses Lake Manapouri

Her havde vi laest, at landets smukkeste soe skulle vaere, og den var virkelig ogsaa et besoeg vaerd. Der var meget fredfyldt, og soen havde en utrolig paen blaalig farve. Vi blev noget overraskede paa vej ned til soen, for der ligger en havn der, som hedder Pearl Harbour. Lidt sjovt! Vi overnattede ca. 90 kilometer fra Queenstown, hvor vi er nu. I morgen har vi taenkt os at proeve et sky-dive. Vi har hoert saa meget om det, saa nu er vi naesten noedt til at proeve!

Til Anders og Louise: Rigtig mange gange tillykke med at I skal vaere foraeldre! Det bliver spaendende at foelge med i :)

Ruten som den ser ud indtil videre. X'erne er overnatninger

PS. Selve sky-divet er nu fuldfoert, fra 15.000 fod(!!!!), billederne foelger senere.